Per Bach Nissen
Per Bach Nissen | |
---|---|
Født | 29. april 1967 (56 år) Vejle, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | La Monnaie/De Munt, 11 and 13, Mandeville Place, Royal Welsh College of Music & Drama |
Elev af | Robert Lloyd |
Beskæftigelse | Operasanger |
Eksterne henvisninger | |
Per Bach Nissens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Per Bach Nissen er en dansk operasanger, bassanger som er opvokset i Vejle, Tønder og Aasiaat.
Uddannelse
Per Bach Nissen er uddannet hos Susanna Eken i København og Robert Lloyd i London, og har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Royal Welsh College of Music i Cardiff, ved Trinity College of Music i London og Opera Studio "La Monnait" i Bruxelles. Hans debut i rollen som Zuniga i Carmen var på Linbury The Royal Opera House, Covent Garden i London.[1]
Karriere
- 2023/24/25 Det Kongelige Teater: Die Meistersinger von Nürnberg, Drot og Marsk.
- 2020/22 Debut på Opera National du Rhin som Wirt i Schreckers Der Schatzgräber og på Salzburger Landestheater som Kong René Tjajkovskijs Iolanthe og Kaiser i uropførelsen af Alma Deutschers opera Des Kaisers neue Walzer; samt Sacristanen i Tosca og The Doll behind the curtain på Det Kongelige Teater.
- 2019/20 Fasolt i Rheingold i Müpa, Budapest. Dr. Bartolo i Barberen i Sevilla på Det Kongelige Teater.
- 2017/18 Kardinalen i Beatrice Cenci ved Bregenzer Festspiele Østrig. Zuniga i Carmen på Jyske Opera og Det Kongelige Teater. Osmin i SR Saarland Klassik am See, Tyskland. Jeronimus og Antonio på Det Kongelige Teater og Boris Gudunov på Undergrunden.
- 2015/16 Debuterede Per på Frankfurt Opera i Wagners Ring som Fafner i Rheingold og Siegfried, på Komische Oper, Berlin som Gremin i Eugene Onegin, på English National Opera i London som Politichef i Lady Macbeth fra Mzensk og synger koncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester.
- Fra september 2012 til 2015 var har han været solist i ensemblet på Staatsoperaen i Hannover,[2] hvor han bl.a. har sunget og fremført disse roller:
- Boris i Sjostakovitjs Lady Macbeth of Mzensk
- Pogner, Die Meistersinger von Nürnberg
- Sarastro i Tryllefløjten
- Storinkvisitoren i Don Carlos af Verdi,
- Gremin i Tjajkovskijs Eugen Onegin
- Kommandanten i Don Giovanni
- Cherea i Caligula, Detlev Glanert
Han debuterede på Det Kongelige Teater og på Malmö Opera i sæsonen 2014/15.[3]
I København sang han Hagen og Fafner i Wagners "Ringen2013" (Nibelungens Ring). De første års erfaring fik han i ensemblerne på Theater Augsburg og på Mecklenburgisches Staatstheater i Schwerin.
Gæsteoptrædener
Per Bach Nissen har optrådt som gæstespiller i Opera Philadelphia og i Operaen i Treviso som Osmin i Mozarts opera Bortførelsen fra Seraillet. Han har optrådt med Stuttgarter Philharmoniker, og har optrådt i Theater Lübeck og i Schleswig-Holsteinisches Landestheater. I 2015 medvirkede han i Det Kongelige Teaters Maskarade ved Copenhagen Opera Festival.[4]
Derudover har han sunget disse roller:
- Rocco i Beethovens Fidelio i Michigan Opera i Detroit og Theater Augsburg.
- Bartolo i Figaros Bryllup, i Opera Zuid i Maastricht og Concertgebouw i Amsterdam.
- Osmin i Entführung på Opera Philadelphia og Teatro di Treviso
- Raimondo i Lucia di Lammermoor og Basilio i Barberen i Sevilla på Theater Augsburg.
Referencer
- ^ "agenturklein.de - PER BACH NISSEN - Biography". Arkiveret fra originalen 24. juni 2016. Hentet 23. april 2016.
- ^ "lombardoassociates.org - PER BACH NISSEN – bass". Arkiveret fra originalen 8. maj 2016. Hentet 23. april 2016.
- ^ "nordicartistsmanagement.com - Per Bach Nissen, Bass". Arkiveret fra originalen 28. april 2016. Hentet 23. april 2016.
- ^ "operafestival.dk - Kunstnere". Arkiveret fra originalen 26. februar 2016. Hentet 23. april 2016.