Peptidhormon

The biosynthesis of the different forms of OT
Fra gen til hormon. Illustration af de biokemiske trin, der leder til det aktive oxytocin

Et peptidhormon er et peptid, der virker som hormon. De fleste hormoner kan klassificeres som enten aminosyre–baserede hormoner (aminhormoner, peptidhormoner eller proteinhormoner) eller steroidhormoner. Peptidhormonerne består af mellem 3 og 200 aminosyrer, og som alle andre aminosyre-baserede hormoner er de vandopløselige og virker på receptorer på overfladen af mål-cellerne og starter derved en intracellulær signaltransduktion, der oftest ender med en specifik transskriptionsfaktor, der enten aktiverer eller hæmmer et eller flere gener til et specifikt hormonrespons.

Postsyntetisk modifikation

Ligesom alle andre peptider og proteiner syntetiseres peptidhormoner intracellulært fra aminosyrer ud fra information indkodet i gener i genomet. Det primære produkt efterbehandles normalt, før det kan sendes ud af cellen som hormon. Ofte sker den postsyntetiske modifikation igennem flere trin fra et preprohormon, et forstadium, der modificeres f.eks. ved fjernelse af en eller flere aminosyrer som den N-terminale signalsekvens eller glykosylering. Det modificerede genprodukt er så pakket i membran-bundne sekretoriske vesikler, hvis indhold udskilles som hormon fra cellen til blodbanen ved exocytose i respons til en secundær messenger, f.eks. Ca2+ eller cAMP. Nogle peptidhormoner, angiotensinerne, reagerer også med intracellulære receptorer i de syntetiserende celler ligesom proteinhormonerne GFGH-2 (eng. basic fibroblast growth factor-2) og PTHrP (eng. parathyroid hormone-related protein).

Glycosylering

Mange af peptidhormonerne er glycosyleret, hvilket har betydning for efterbehandlingen af proformerne, for receptorinteraktion, biodistribution og biostabilitet.[1]

Bemærkelsesværdige peptidhormoner

Se den engelske Wikipedia for en liste over 23 peptidhormoner og mere end 50 humane hormoner

Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals

Adskillige overordnede peptidhormoner secerneres (udskilles) af hypofysen (eng. pituitary gland)

Fra hypofysens forlap:

  • Prolaktin eller laktotropt hormon (eng. prolactin) der regulerer mælkeproduktionen.
  • GH væksthormon (eng. growth hormone) der regulerer knogler, muskler og lever

Fra hypofysens baglap:

  • ADH antidiuretisk hormon, vasopressin (eng. antidiuretic hormone)
  • Oxytocin, “kærlighedshormonet”

Fra parathyreoidea udskilles:

Fra hjertet udskiller:

  • ANP eller ANF, et af flere natrium-regulerende hormoner (eng. atrial-natriuretic peptide eller atrial natriuretic factor)

Fra bugspytkirtlen, pancreas udskilles:

Fra mave-tarmkanalen udskilles:

  • Cholecystokinin (CCK eller CCK-PZ)
  • Gastrin

Fra fedtvæv udskilles:


Se også

Henvisninger

Medier brugt på denne side

The biosynthesis of the different forms of OT.jpg
Forfatter/Opretter: Grinevich, Desarménien, Chini, Tauber and Muscatelli, Licens: CC BY 4.0
From Frontiers in Neuroanatomy, an open-source journal.
Endocrine central nervous en.svg
list of the hormones found in the endocrine glandes on the nervous system