Pembrokeshire

Contains Ordnance Survey data © Crown copyright and database right, CC BY-SA 3.0
Pembrokeshires placering.

Pembrokeshire (walisisk: Sir Benfro) er et hovedområde i det sydvestlige Wales. Det grænser op til Carmarthenshire mod øst, Ceredigion mod nordøst og resten er omkranset af havet.[a] Countiet rummer Pembrokeshire Coast National Park, der er den eneste nationalpark i Storbritannien, som primært er etableret ved kysten. Parken omfatter mere end en tredjedel af Pembrokeshire og inkluderer Preseli Hills mod nord samt den ca. 310 km lange Pembrokeshire Coast Path.

Pembrokeshire County Councils adminstrative centrum ligger i Haverfordwest, der er også er Pembrokeshires county town. Countiet havde et befolkningstal på 122.439 i 2011,[1] hvilket var 7,2% højere end de 114.131 ved folketællingen i 2001. Andre byer i countiet tæller Pembroke, Pembroke Dock, Milford Haven, Fishguard, Tenby, Narberth, Neyland og Newport. I den vestlige del af countiet ligger St Davids der er Storbritanniens mindste city både i udbredelse og indbyggertal (1.841 i 2011). Saundersfoot er den største landsby med over 2.500 indbyggere.

Historisk har minedrift og fiskeri været en vigtig del af områdets industri, men i dag er landbrug (omkring 86% af jorden bruges til landbrug[2]), olie og gas samt turisme vigtige indtægtskilder for Pembrokeshire. Strandene i countiet har vundet mange priser.

En del af de sten, som er blevet brugt til opførslen af Stonehenge i Wiltshire, England, stammer sandsynligvis fra Pembrokeshire.[3]

Noter

Referencer

  1. ^ "Pembrokeshire". UK Census data. Arkiveret fra originalen 25. januar 2018. Hentet 16. december 2017.
  2. ^ Easton, Mark (9. november 2017). "How much of your area is built on?". BBC News. Hentet 9. november 2017.
  3. ^ "Mynydd Preseli". Dyfed Archaeological Trust. Hentet 28. november 2016.

Medier brugt på denne side

Pembrokeshire UK location map.svg
Contains Ordnance Survey data © Crown copyright and database right, CC BY-SA 3.0

Blank map of Pembrokeshire, UK with the following information shown:

  • Administrative borders
  • Coastline, lakes and rivers
  • Roads and railways
  • Urban areas

Equirectangular map projection on WGS 84 datum, with N/S stretched 160%

Geographic limits:

  • West: 5.70W
  • East: 4.45W
  • North: 52.15N
  • South: 51.55N