Pave Hadrian 1.
Pave Hadrian 1. | |||
---|---|---|---|
Pave Hadrian 1. med Karl den Store | |||
Født | 700 Rom | ||
Valgt | 5. februar 772 | ||
Død | 25. december 795 Rom | ||
Hvilested | Peterskirken | ||
Pave Hadrian 1. (ca. 700 i Rom - 25. december 795) var pave fra 772 til 795. Kort efter hans udnævnelse til pave, blev kirkestatens territorium invaderet af Desiderius, Langobardernes konge, og Hadrian måtte bede Karl den Store om hjælp. I 787 afholdtes det Andet koncil i Nikæa, der tillod tilbedelsen af ikoner i bestemte tilfælde.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Efterfulgte: Stefan 3. | Pave 772–795 | Efterfulgtes af: Leo 3. |
Spire |
|
Medier brugt på denne side
"Charlemagne and the Pope". The Frankish king Charlemagne was a devout Catholic who maintained a close relationship with the papacy throughout his life. In 772, when Pope Adrian I was threatened by invaders, the king rushed to Rome to provide assistance. Shown here, the pope asks Charlemagne for help at a meeting near Rome.
Emblem of the Papacy: Triple Tiara and Keys