Paul Deussen
Paul Deussen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. januar 1845 Oberdreis |
Død | 6. juli 1919 (74 år) Kiel |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Bonns Universitet |
Beskæftigelse | Universitetslærer, historiker, filosof |
Fagområde | Indologi |
Arbejdsgiver | Christian-Albrechts-Universität |
Arbejdssted | Aachen |
Elever | Erich Rothacker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul Deussen (født 7. januar 1845 i Oberdreis i Rhinprovinsen, død 6. juli 1919 i Kiel) var en tysk filosof og indolog.
Deussen blev 1881 privatdocent i Berlin, 1887 ekstraordinær professor sammesteds og 1889 ordentlig professor i filosofi i Kiel. Han var en begejstret tilhænger af Schopenhauers filosofi, som han søger at føre videre i religiøs retning. I forbindelse hermed står hans forkærlighed for den indiske filosofi. Hans hovedværker er: Das System des Vedanta (1883), Die Sutras des Vedanta übersetzt (1887), 60 Upanishads des Veda aus dem Sanskrit übersetzt (1897); Vier philosophische Texte des Mahabharatam (1906), Die Geheimlehre des Veda. Ausgewählte Texte der Upanishads, aus dem Sanskrit übersetzt (1907); meget stort anlagt er hans Allgemeine Geschichte der Philosophie mit besonderer Berücksichtigung der Religionen (hidtil udkom 1. bind, 1.-3. afdeling, 2. bind, 1.-2. afdeling 1906-15, hvoraf 1. bind., 1-2 er 2. oplag, 1. oplag 1894-99); han udgav Schopenhauer’s sämmtliche Werke (1911 ff.). Deussen foretog vinteren 1892-93 en rejse gennem Indien, som han har skildret i Erinnerungen an Indien (1904), i hvilken der findes optrykt hans brochure On the philosophy of the Vedanta in its relations to occidental Metaphysics (1893), der udmunder i en appel til de indiske folk om at holde fast ved deres gamle Vedantalære.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Deussen, Paul i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)
- Deussen, P. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, supplement, 1930)
|
Medier brugt på denne side
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5