Paul Costello
Paul Costello | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. december 1894 Philadelphia, Pennsylvania, USA |
Død | 17. april 1986 (91 år) Philadelphia, Pennsylvania, USA |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL1920 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1924 - mændenes dobbeltsculler, Roning ved Sommer-OL 1928 - Mændenes doublesculler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Paul Vincent Costello (født 27. december 1894 i Philadelphia, Pennsylvania, død 17. april 1986 smst.) var en amerikansk roer og tredobbelt olympisk guldvinder.
Rokarriere
Costello roede både single- og dobbeltsculler, og han blev amerikansk mester i førstnævnte båd i 1919 og 1922. Han fik dog størst succes i dobbeltsculleren, hvor han først roede sammen med sin fætter, Jack Kelly, Sr., som han vandt adskillige amerikanske og canadiske mesterskaber med.[1]
Sammen med Kelly deltog han i OL 1920 i Antwerpen, hvor de nemt vandt deres semifinale, mens finalen også ret nemt blev vundet, idet de var ti sekunder foran italienerne Erminio Dones og Pietro Annoni, mens franskmændene Alfred Plé og Gaston Giran blev nummer tre.[2]
Ved OL 1924 i Paris deltog igen kun fem både, heriblandt Kelly og Costello, og igen vandt de sikkert deres semifinale. I finalen var det franskmændene Marc Detton og Jean-Pierre Stock, der første indtil 1500 meter, hvorpå amerikanerne tog over og vandt rimeligt sikkert. Detton og Stock fik sølv, mens schweizerne Rudolf Bosshard og Heini Thoma fik bronze.[2]
Inden OL 1928 i Amsterdam stoppede Kelly sin karriere, men Costello fortsatte, nu med Charley McIlvaine som makker. Denne duo kom også med til OL i Amsterdam, hvor de klart vandt alle deres indledende heat, inden de i semifinalen mødte østrigerne Leo Losert og Viktor Flessl, som de havde besejret en gang i konkurrencen, en bedrift de gentog her. I finalen besejrede de canadierne Joe Wright, Jr. og Jack Guest med ti sekunder, mens Losert og Flessl fik bronze (canadierne var gået i finalen uden modstandere i deres semifinale). Med sejren blev Costello den første roer, der vandt tre OL-guldmedaljer i træk i samme disciplin.[3]
OL-medaljer
Referencer
- ^ Paul Costello, olympedia.org, hentet 25. april 2024
- ^ a b Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 25. april 2024
- ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 25. april 2024
Eksterne henvisninger
- Paul Costellos profil på Olympics.com (engelsk)
- Paul Costellos profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Paul Costellos profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Paul Costellos profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Paul Costellos profil på Olympedia (engelsk)
- Paul Costellos profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
Sport, Olympische Spelen Amsterdam 1928, Roeien: Opname de Amerikanen links op boeg Paul Costello en Charles McIlvaine winnaars van de gouden medaille in het onderdeel Dubbel Twee