Passat

Denne artikel omhandler Passatvind. Opslagsordet har også en anden betydning, se Passat (flertydig).

Passat, passatvinde, Passatbæltet eller passatvindsbæltet er en betegnelse for de vinde der optræder mellem ækvator og de subtropiske højtryksbælter (mellem 30° n.br. og 30° s.br.).[1] Vinden varierer i styrke, og er kraftigst om vinteren på grund af arktisk oscillation.

Passatvindene markeres af gule og brune pile, mens vestvindbælterne markeres af blå pile.

Virkningsmekanismer

Atmosfærisk cirkulation

Uddybende Uddybende artikel: Atmosfærisk cirkulation
Atmosfærisk cirkulation, med afbildning af Hadley-cellen.

Omkring ækvator findes Hadley-celler, der er en tropisk atmosfærisk cirkulation. Hadley-cellen er en betegnelse for den luftcirkulation der er mellem de subtopiske og den intertropiske konvergenszone(r).[1] Den intertropiske konvergenszone (ITCZ), der er området ved termisk ækvator mellem Hadley-cellerne kaldes også doldrum (dødvande), da dette område er særligt kendt for at være vindstille.[1]

Ved ækvator er koncentrationen af solens stråler størst. Solenergien opvarmer luften, hvilket medfører at luften får en lavere densitet.

Ved ækvator er koncentrationen af solstråler størst, da området en given søjle af sollys skal sprede sig over er mindst. Dette er også en af mekanismerne bag årstider.

Den lettere luft stiger ved opdrift op til tropopausen, hvorfra den bevæger sig mod de subtropiske breddegrader, hvor den nedkøles og daler ned igen.[2][3] Denne bevægelse er skabt af det lavtryk der skabes, når den varme luft stiger op, hvilket resulterer i en luftstrøm nær vand- eller jordoverfladen. På denne måde opstår der en cirkulær bevægelse i luften, heraf atmosfærisk cirkulation.[3]

Corioliseffekten

På grund af jordens rotation afbøjes passatvinden. Dette sker, da jordoverfladen roterer hurtigst ved ækvator, og tilbagelægger dermed en længere distance på samme tid som højere breddegrader. Dette medfører på den nordlige halvkugle en nord-østlig vind og en sydøstlig vind på den sydlige halvkugle (dog som nævnt kun til de subtropiske konvergenszoner ved 30° n.br. og 30° s.br. For vinde på den øvrige del af halvkuglerne se Vestenvindsbæltet og de polare østenvinde).[4] Denne effekt kaldes corioliseffekten.[4]

Ved corioliseeffekten påvirkes luftstrømmene ved ækvator, så de fremstår kurvede. Denne gif demonstrerer hvordan fiksering på referencerammen (jordens) kan få rette bevægelser til at se kurvede ud.

Etymologi

Ordets første led, Passat, kommer formentligt fra nederlandsk pasaat, der betyder gennemgang, eller at passere.[1]

I søfarten

Skibe benytter typisk passatvinden til at passere oceanerne fra øst mod vest for at udnytte vindstrømmene til sejlads, eller for at spare brændstof.[1]

Se også

Referencer

  1. ^ a b c d e passatvinde - Nordøstpassaten og sydøstpassaten - lex.dk
  2. ^ Hadley-cirkulation - Læs om vejrfænomenet - lex.dk
  3. ^ a b atmosfærisk cirkulation - Læs om vejrfænomenet - lex.dk
  4. ^ a b corioliseffekt | lex.dk – Den Store Danske

Medier brugt på denne side

Map prevailing winds on earth.png
A map showing the prevaling winds on earth. The image was made based on an image in the book "Het handboek voor de zeiler" by H.C. Herreshoff.
Coriolis.gif
Forfatter/Opretter: Jacopo Bertolotti, Licens: CC0
If your frame of reference is rotating, objects that are in fact moving in a straight line looks to you like they are bending sideways, like there was a lateral force acting on them (Coriolis force).
NASA depiction of earth global atmospheric circulation.jpg
Depiction of global atmospheric circulation, showing major convection cells at various latitudes, including Hadley, mid-latitude and polar cells, and showing the resulting surface winds.
Seasons.svg
Seasons winter summer earth sun