Pascal Hens

Pascal Hens
Pascal Hens 02.jpg
Personlig information
Fulde navnPascal Hens
Født26. marts 1980 (42 år)
Daun, Vesttyskland
Højde203 cm
Klubinformation
PositionerVenstre back

Portal.svg Portal:Håndbold Handball pictogram.svg

Pascal Hens (født 26. marts 1980 i Daun) er en tysk tidligere håndboldspiller (venstre back), der sluttede sin karriere i HBW Balingen-Weilstetten. Tidligere var han i blandt andet en halv sæson for danske HC Midtjylland samt for HSV Hamburg og SG Wallau-Massenheim. Han spillede desuden for Tysklands landshold og var blandt andet med til at blive verdens- og europamester.

Klub

På klubplan havde han størst succes i HSV Hamburg, hvor han spillede i tretten sæsoner. Han var her med til at vinde to tyske pokaltitler (2006 og 2012), det tyske mesterskab i 2011 samt Champions League i 2013.[1]

Da Hamburg gik konkurs i begyndelsen af 2016, indgik HC Midtjylland en kontrakt med Hens for resten af sæsonen.[2] Da kontrakten udløb, skiftede han tilbage til Tyskland og Baligen-Weilstetten, inden han indstillede karrieren året efter.[1]

Landshold

Hens debuterede på det tyske landshold i 2001 og spillede 199 landskampe med 565 mål til følge. Han var blandt andet med til at vinde EM-guld i 2004 og VM-guld i 2007.[1]

Han deltog i to olympiske lege. Første gang var ved OL 2004 i Athen, hvor Tyskland efter en tredjeplads i indledende pulje besejrede Spanien i kvartfinalen efter forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. I semifinalen slog tyskerne det russiske hold, hvorpå det blev til sølvmedaljer efter nederlag i finalen på 24-26 til Kroatien, mens russerne fik bronze.[3] Ved OL 2008 i Beijing blev Tyskland nummer ni.[4]

Hens indstillede sin landsholdskarriere i 2012.[1]

Referencer

  1. ^ a b c d Pedersen, Jan Skjødt Østergaard (13. juni 2017), Pascal Hens går på pension, hbold.dk, hentet 10. marts 2023
  2. ^ Sådan lykkedes HC Midtjylland med at hente tysk verdensmester, tv2.dk, 4. februar 2016, hentet 10. marts 2023
  3. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 10. marts 2023
  4. ^ Pascal Hens, olympedia.org, hentet 10. marts 2023

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Handball pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Handball. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Pascal Hens 02.jpg
Forfatter/Opretter: Kuebi = Armin Kübelbeck, Licens: CC BY-SA 3.0
Pascal Hens, German Handball player from HSV Hamburg, during the Schlecker Cup 2007 in Ehingen (Germany)