Partito Nazionale Fascista
.svg)
Partito Nazionale Fascista ("Det nationale fascistiske parti", PNF) var et italiensk politisk parti, grundlagt af Benito Mussolini i Milano i 1919,[1] som den politiske overbygning for den italienske fascismen, som tidligere havde været repræsenteret af grupper kendt som fasci di combattimento, "kampgrupper". Disse var en del af venstrefløjen i italiensk politik.[1] PNF styrede Italien i 21 år, fra 1922 til 1943, efter totalitære principper.[1] I dag er dette det eneste parti, som er eksplicit forbudt i den italienske grundlov "i alle former". I praksis findes der flere små fascistiske partier i landet, partier som det ikke er på tale at forbyde.
Historie
Partiet blev grundlagt i Milano i 1919, og dette markerede omdannelse af de paramilitære fasci di combattimento til en mere ensrettet formation (disse fasci var blevet startet af Mussolini i Milano 23. marts 1919).
PNF var vigtig for at give retning til og popularisere støtte til Mussolinis ideologi. I de første år, var det grupper indenfor PNF kaldet "sortskjorter", som opbyggede en magtbase gennem voldelige angreb på socialister og deres institutioner i den rurale Po-dal. Dette bidrog til, at fascisterne fik støtte fra godsejerne.
PNF var hovedinstrumentet i forsøget på statskup 28. oktober 1922, "Marchen mod Rom".[1] Selv om kupforsøget ikke førte til en umiddelbar magtovertagelse, førte det til en aftale mellom Mussolini og kong Viktor Emmanuel III som gjorde Mussolini til regeringschef i Italien.
Efter en grundlæggende ændring af valglovene vandt PNF det højst kontroversielle valg i april 1924. Love vedtaget i 1928 gjorde PNF til det eneste lovlige parti i landet, en situation som varede helt til 1943.
Partiet blev opløst, da Mussolini blev arresteret efter kuppet i Det store fascistiske råd 24. juli 1943. Partiet blev derefter officielt forbudt af Pietro Badoglios regering 27. juli samme år.
Efter, at det nationalsocialistiske Tyskland befriede Mussolini gennem en kidnapningsaktion ved tyske faldskærmtropper under ledelse af Otto Skorzeny i september, genopstod PNF som Partito Fascista Repubblicano – PFR, Det republikanske fascistiske parti 13. september, da som eneste lovlige parti i Den italienske socialrepublik (Salo-republikken) under tysk beskyttelse i Norditalien. PFR forsvandt med Salo-republikken, da Mussolini blev arresteret og dræbt af italienske partisaner i april 1945. I 1946 grundlagde Mussolinis tilhængere partiet Movimento Sociale Italiano som et nyfascistisk parti.
Noter
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: NsMn, Licens: CC BY-SA 3.0
Emblem of the National Fascist Party
Flag of the National Fascist Party (Partito Nazionale Fascista) from 1927 to 1943. There were variations of the flag with different styles of fasces, this image shows one of those styles. A variant of the flag can be seen flying atop of a building in the Italian film titled "L’Arrivo della Missione Nazionale Socialista inviata dal Fuerher...", Giornale Luce C0294 del 03/11/1942, shown here in a small version of the film at the Cincitta Luce website at 2:14 [1] in a large version via Youtube at 2:09: [2] Colour and design has been best guessed at, the white "bands" and other colours are based on a brief colour image of the flag in the film titled Der Führer-besuch in Rom und Neapel at this link [3] at 0:13, combined with images of other fascist flags and banners it appears to have golden yellow and silver. The wood color used can be also seen at colored images from Hitlers visit to Italy in 1938 here and here. The flag can be seen in a image waving beside the Italian national flag here from 1938 and waving behind Mussolini here in 1942. The book Fascism and theatre: comparative studies on the aesthetics and politics of performance by Günter Berghaus on page 90 describes the use of "the [Italian] tricolour and the black flag of Fascism" in 1934 that "were raised onto the façade of the entrance hall, where throughout the day they were protected by a guard of honour."
