Partiet for nationalt værn
Partiet for nationalt værn (islandsk: Þjóðvarnarflokkurinn) var et politisk parti på Island. Det blev stiftet 15. marts 1953 af den samme kreds af tilhængere af islandsk neutralitet og demilitarisering, der stod bag ugeavisen Frjáls Þjóð.[1]
Partiet var modstander af Islands medlemskab af NATO og den amerikanske militærbase i Keflavík, og krævede folkeafstemning om spørgsmålet. Derudover havde partiet en progressiv midterprofil med en kombination af socialliberale og socialdemokratiske synspunkter, det var bl.a. tilhænger af en blandingsøkonomi.[1]
Ved altingsvalget 1953 fik Partiet for nationalt værn valgt to repræsentanter (Gils Guðmundsson og Bergur Sigurbjörnsson), men mistede begge mandater ved det følgende valg| i 1956.[1] Partiet opnåede også repræsentation i Studentertinget ved Islands Universitet, samt byrådene i Akureyri og Reykjavík.
I 1963 opstillede partiet kandidater på Folkealliancens lister, hvilket bragte dets tidligere tingmand Gils Guðmundsson tilbage i Altinget, hvor han sad frem til 1979. Det lykkedes derimod ikke Bergur Sigurbjörnsson at blive valgt, men han var medlem af Altinget i to perioder som suppleant.
I 1968 omdannedes Folkealliancen til et egentligt politisk parti med et klart socialistisk program, og resterne af Partiet for nationalt værn indgik i det nye parti. En gruppe af dets tidligere medlemmer stiftede året efter Sammenslutningen af liberale og venstreorienterede sammen med Folkealliancens tidligere formand Hannibal Valdimarsson og hans støtter.[1]
Valgresultater
| Valg | Antal stemmer | Stemmer i % | +/– | Mandater | +/– |
|---|---|---|---|---|---|
| 1953 | 4 667 | 6,0 | 2 | +2 | |
| 1956 | 3 706 | 4,5 | -1,5 | 0 | -2 |
| 1959 (juni) | 2 137 | 2,5 | -2,0 | 0 | ±0 |
| 1959 (oktober) | 2 883 | 3,4 | +0,9 | 0 | ±0 |
Noter
|