Partiet for nationalt værn

Partiet for nationalt værn (islandsk: Þjóðvarnarflokkurinn) var et politisk partiIsland. Det blev stiftet 15. marts 1953 af den samme kreds af tilhængere af islandsk neutralitet og demilitarisering, der stod bag ugeavisen Frjáls Þjóð.[1]

Partiet var modstander af Islands medlemskab af NATO og den amerikanske militærbase i Keflavík, og krævede folkeafstemning om spørgsmålet. Derudover havde partiet en progressiv midterprofil med en kombination af socialliberale og socialdemokratiske synspunkter, det var bl.a. tilhænger af en blandingsøkonomi.[1]

Ved altingsvalget 1953 fik Partiet for nationalt værn valgt to repræsentanter (Gils Guðmundsson og Bergur Sigurbjörnsson), men mistede begge mandater ved det følgende valg| i 1956.[1] Partiet opnåede også repræsentation i Studentertinget ved Islands Universitet, samt byrådene i Akureyri og Reykjavík.

I 1963 opstillede partiet kandidater på Folkealliancens lister, hvilket bragte dets tidligere tingmand Gils Guðmundsson tilbage i Altinget, hvor han sad frem til 1979. Det lykkedes derimod ikke Bergur Sigurbjörnsson at blive valgt, men han var medlem af Altinget i to perioder som suppleant.

I 1968 omdannedes Folkealliancen til et egentligt politisk parti med et klart socialistisk program, og resterne af Partiet for nationalt værn indgik i det nye parti. En gruppe af dets tidligere medlemmer stiftede året efter Sammenslutningen af liberale og venstreorienterede sammen med Folkealliancens tidligere formand Hannibal Valdimarsson og hans støtter.[1]

Valgresultater

ValgAntal
stemmer
Stemmer
i %
+/–Mandater+/–
19534 6676,02+2
19563 7064,5-1,50-2
1959 (juni)2 1372,5-2,00±0
1959 (oktober)2 8833,4+0,90±0

Noter

  1. ^ a b c d Vincent E McHale: Political parties of Europe. Greenwood Press, 1983. ISBN 0-313-23804-9