Parlamentsvalget i Storbritannien 2019

Parlamentsvalget i Storbritannien 2019 var et ekstraordinært valg til nyt Underhus i Storbritannien, som fandt sted 12. december 2019. Valget blev gennemført i Storbritanniens 650 enkeltmandskredse, således at en regering skulle vinde et parlamentarisk flertal på 326 pladser. I praksis kan der opnås flertal med færre pladser, eftersom Sinn Féin, som fik syv pladser i Nordirland ved det forrige parlamentsvalg, traditionelt nægter at sværge troskab til dronningen og således ikke har stemmeret i Underhuset.^[1]

Forhistorie

Valget fandt sted efter, at Underhuset den 29. oktober vedtog at afholde et fremskyndet valg, eftersom det ikke havde været muligt at nå til enighed om "Brexit", Storbritanniens udmeldelse fra EU.^[2]

Hovedspørgsmål

Valget bliver tillagt særlig betydning, idet det også regnes som en afstemning om processen omkring Brexit, som havde præget britisk politik og samfund siden folkeafstemningen 23. juni 2016, men endnu ikke havde ført til et konkret resultat.^[3][4] Landets offentlige sundhedsvæsen, National Health Service, var også et valgkampemne, specielt fra det venstreorienterede Labour Partys side. Partiet hævdede, at kvaliteten var i fare både af en potentiel handelsaftale med USA og Det konservative partis politik generelt. De konservative fremholdt derimod, at de vil forøge midlerne til landets sundhedsvæsen.^[5]

Det socialiberale parti Liberal Democrats gjorde sin modstand mod Brexit til hovedmomentet i sin valgkamp, og forpligtede sig til at annullere hele udmeldelsen, hvis partiet fik regeringsmagten.^[6][7]

Valgsamarbeide og alliancer

Forud for parlamentsvalget valgte nogle partier at undlade at stille op i bestemte valgkredse for at undgå at skade et andet parti med en lignende ideologi, den så kaldte spoilereffekt.

Liberaldemokraterne, Green Party og Plaid Cymru dannede forud for valget valgalliancen Unite to Remain. Formålet var at forene de partier, som ønskede Storbritanniens forbliven i EU. Alliancen betød i praksis, at i 60 af de 650 valgkredse opstillede kun et af partierne med en kandidat.^[8]

Brexitpartiet tilbød forud for valget at indgå en valgalliance med de Konservative for at forøge antallet af repræsentanter i parlamentet, som støtter Brexit. Dette blev imidlertid afvist af Boris Johnson. Trods denne afvisning valgte Brexitpartiet at ikke opstille kandidater i de 317 valgkredse, som det Konservativa parti vandt i det foregående valg i 2017.^[9]

Også i Nordirland har forskellige partier valgt at undlade at opstille kandidater til støtte for et andet parti.^[10][11]

Meningsmålinger

Diagrammet viser resultatet af meningsmålinger siden valget 2017.

Resultat

Valgdagsmålingen

Valgdagsmålingen, som blev foretaget blandt borgere idet de forlod valglokalerne, tydede på et meget godt resultat for de konservative, som var forventet at få rent flertal med 368 repræsentanter, mens Labour ville tabe omkring 70 og ende med 191. Det ville være det værste resultatet for partiet siden 1935. For de fleste andre partier viste målingen kun mindre udsving. Brexitpartiet kom ifølge målingen ikke ind med repræsentation i Underhuset.^[12] Disse målinger har traditionelt givet ret præcise forudsigelser om de endelige valgresultater.^[13]

Udfald

De konservative vandt 66 pladser og gik fra 298 til 364. Labour mistede 39 pladser og gik fra 242 til 203. Liberaldemokraterne mistede 1 plads og gik fra 12 til 11. Skotse Nationalistparti vandt 13 pladser og gik fra 35 til 48.

Noter

v d r Politiske valg i Storbritannien Parlamentsvalg 1832 1835 1837 1841 1847 1852 1857 1859 1865 1868 1874 1880 1885 1886 1892 1895 1900 1906 1910 (jan) 1910 (dec) 1918 1922 1923 1924 1929 1931 1935 1945 1950 1951 1955 1959 1964 1966 1970 1974 (feb) 1974 (okt) 1979 1983 1987 1992 1997 2001 2005 2010 2015 2017 2019  Storbritannien Lokalvalg 1949 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Europaparlaments valg 1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 2014 2019 Folkeafstemninger 1975 2011 2014 2016