Parlamentsvalget i Slovakiet 2023

Parlamentsvalget i Slovakiet 2023 blev afholdt i 30. september 2023 for at vælge de 150 medlemmer Slovakiets parlament, Nationalrådet.

Det slovakiske parlamentsvalg i 2020 resulterede i en koalitionsregering ledet af partiet Almindelige Mennesker og Uafhængige Personligheder (OĽaNO). Premierminister Igor Matovič trådte tilbage efter et år, men OĽaNO forblev ved magten. 15. december 2022 tabte regeringen en mistillidsafstemning.[1] Efterfølgende ændrede Nationalrådet Slovakiet forfatning, så der kunne afholdes et tidligt valg 30. september 2023. [2] Det var det første ekstraordinære valg i landet siden 2012.

Det socialdemokratiske, venstrepopulistiske og nationalistiske Smer-SD, ledet af tidligere premierminister Robert Fico, blev det største parti med 42 mandater i parlamentet. Det socialliberale og pro-europæiske Progressive Slovakiet blev nummer to med 32 mandater. Tidligere premierminister Peter Pellegrinis socialdemokratiske Hlas-SD, som blev splittet fra Smer-SD i 2020, blev nummer tre med 27 mandater, hvilket gør Pellegrini til den formodede kongemager i regeringsforhandlingerne. Det konservative OĽaNO og dets allierede fik 16 mandater, mindre end en fjerdedel af deres samlede antal ved valget i 2020. Det kristendemokratiske KDH og det højrepopulistiske Slovakisk Nationalparti kom tilbage i Nationalrådet efter ikke at have nået spærregrænsen i 2020 og fik henholdsvis tolv og ti mandater. Den klassiske liberale Frihed og Solidaritet fik elleve mandater, det samme som ved valget i 2012 og det dårligste resultat siden partiets grundlæggelse.[3]

Da intet enkelt parti eller alliance nåede de 76 pladser, der er nødvendige for et flertal, vil der være behov for en koalitionsregering. Analytikere betragtede en koalition af Smer-SD, Hlas-SD og SNS som det mest sandsynlige resultat, da Pellegrini har kaldt sit parti og Smer-SD "tættere" både "politisk og ideologisk" end forholdet til PS.[4][5]

Nationalrådets sammensætning

Ved den første samling i Nationalrådet 20. marts 2020 blev der nedsat 6 parlamentsgrupper: OĽaNO, Smer, Vi er familie, ĽSNS, SaS og For Folket.

Gruppe/partiIdeologiLederMandater
Valgt 2020Før valget 2023
OĽaNO og
Venner		OĽaNO
Almindelige Mennesker og Uafhængige Personligheder		KonservatismeIgor Matovič
43 / 150
29 / 150
KÚ
Kristelig Union		Det kristne højreAnna Záborská
5 / 150
5 / 150
NOVAKonservatismeGábor Grendel
2 / 150
2 / 150
Smer—SD
Retning – Socialdemokrati		VenstrepopulismeRobert Fico
38 / 150
27 / 150
Sme rodina
Vi er familie		NationalkonservatismeBoris Kollár
17 / 150
16 / 150
SaS
Frihed og Solidaritet		LiberalismeRichard Sulík
13 / 150
20 / 150
Hlas—SD[a]
Stemme – Socialdemokrati		SocialdemokratismePeter Pellegrini
11 / 150
ĽSNS[b]
Kotlebister – Folkepartiet Vores Slovakiet		NynazismeMarian Kotleba
14 / 150
7 / 150
Republika[c]
Republik		NyfascismeMilan Uhrík
5 / 150
Za ľudí (ZĽ)[d]
For Folket		LiberalkonservatismeVeronika Remišová
12 / 150
1 / 150
Zmena zdola (ZZ)Change from Below[e]
Ændring Nedefra		LiberalkonservatismeJán Budaj
3 / 150
0 / 150
Život[f]
Liv		Det kristne højreTomáš Taraba
3 / 150
3 / 150
PS[g]
Progressive Slovakia		Social liberalismMichal Šimečka
1 / 150
Demokrati[h]
Demokraterne		Liberal conservatismEduard Heger
16 / 150

Problemer og udviklinger

Valgspørgsmål i 2023 omfattede høj inflation, Slovakiets holdning til krigen i Ukraine og den relaterede globale energikrise, COVID-19, interne kampe i den tidligere regering, korruptionsskandaler og immigration;[6] [7] spørgsmål om rettigheder og værdier (især LGBTQ+ spørgsmål) blev dækket under valgkampen af Al-Jazeera, BBC[7][8] og Pravda.[9]

I op til valget viste meningsmålinger, at de to stærkeste partier var Progressive Slovakiet (ledet af pro-europæiske Michal Šimečka, medlem af Europa-Parlamentet (EP) siden 2019 og EP's næstformand siden 2022, som har forpligtet til at opretholde støtten til Ukraine) og SMER-SD (ledet af Robert Fico, tre gange tidligere premierminister, som har forpligtet sig til at stoppe Slovakiets støtte til Ukraine); dog så ingen af dem ud til at have flertal, og BBC forventede, at ingen af dem ville få 20 % af stemmerne,[8] så hver af dem skulle forsøge at bygge en koalition med andre partier for at opnå det nødvendige flertal for at regere.[6][7][8] Derfor kunne op til 10 partier ende i regeringen.[8] Resultatet kan blive en krise for NATO, især hvis Fico – for at få flertal og vinde kontrol over den slovakiske regering – vælger at alliere sit parti med Republika, et ekstremistisk højrefløjsparti, som giver NATO og Ukraine skylden for krigen.[6][8]

Det tredjestørste parti, som kan vippe balancen til fordel for en af de to andre, er Hlas-SD (Stemme), det moderate-venstre parti stiftet af Peter Pellegrini (tidligere af SMER-SD, og tidligere premierminister, 2018-2020).[6][7]

Valgresultat

PartiStemmer%Mandater+/–
Direction – Social Democracy681.01722,9542+4
Progressive Slovakia533.13617,9632+32
Voice – Social Democracy436.41514,7027Ny
OĽaNO and Friends264.1378,9016–49
Christian Democratic Movement202.5156,8212+12
Freedom and Solidarity187.6456,3211–2
Slovak National Party166.9955,6310+10
Republic141.0994,750Ny
Alliance130.1834,3900
Democrats87.0062,9300
We Are Family65.6732,210–17
People's Party Our Slovakia25.0030,840–17
Communist Party of Slovakia9.8670,330Ny
Pirate Party – Slovakia9.3580,320Ny
Modrí, Most–Híd7.9350,270Ny
Hungarian Forum3.4860,120Ny
MySlovensko2.7860,090Ny
Karma2.4070,080Ny
Common Citizens of Slovakia2.4010,080Ny
HEART Patriots and Pensioners – Slovak National Unity2.3150,080Ny
Princíp1.8170,060Ny
99% – Civic Voice1.3350,0400
Slovak Revival Movement1.3320,0400
Patriotic Bloc1.2620,040Ny
Slovak Democratic and Christian Union – Democratic Party7710,030Ny
I alt2.967.896100,001500
Gyldige stemmer2.967.89698,83
Ugyldige/blanke stemmer35.0521,17
Stemmer i alt3.002.948100,00
Stemmeberettigede/valgdeltagelse4.388.87268,42
Kilde: Volby

Regeringsdannelse

Den 2. oktober 2023, to dage efter valget, udnævnte præsident Zuzana Čaputová Robert Fico, lederen af partiet som fik flest stemmer, Smer-SD til at danne en regering, hvilket han har 14 dage til at gøre. Kommentatorer mener, at hvis han danner en regering, vil den sandsynligvis omfatte Hlas-SD og SNS. Sideløbende mødtes præsidentet også med lederen af det næstmest stemte parti, PS, Michal Šimečka, som planlægger at føre "uformelle diskussioner" om at danne en alternativ regering, bestående af PS, Hlas–SD, KDH og SaS. Den 3. oktober 2023 mødtes hun med lederen af Hlas–SD, Peter Pellegrini og lederen af KDH, Milan Majerský. På dette møde udtalte Pellegrini, at hans parti ikke udelukker eventuelle alternativer.

Noter

  1. ^ I juni 2020 forlod 11 parlamentsmedlemmer valgt for Smer-SD deres gruppe for at stifte Hlas.
  2. ^ I april 2022 blev ĽSNS' parlamentsgruppe opløst, da den faldt under den krævede tærskel på 8 medlemmer.
  3. ^ I januar 2021 forlod 5 parlamentsmedlemmer valgt for ĽSNS deres gruppe for at stifte Republika.
  4. ^ I september 2021 blev For Folkets parlamentsgrup opløst, da den faldt under den krævede tærskel på 8 medlemmer.
  5. ^ I december 2022 opsagde Ændring Nedefra sin alliance med OĽaNO, og deres 3 parlamentsmedlemmer valgt på en fælles liste forlod OĽaNOs parlamentsgruppe.
  6. ^ I maj 2020 opsagde Život sin alliance med ĽSNS, og de 3 parlamentsmedlemmer, der var valgt på en fælles liste, forlod ĽSNS' parlamentsgruppe.
  7. ^ I marts 2021 forlod et parlamentsmedlem for For Folket sin gruppe for at slutte sig til PS.
  8. ^ I februar 2021 forlod et parlamentsmedlemvalgt for For Folket sin gruppe for at slutte sig til SPOLU (daværende navn). I marts 2023 sluttede flere parlamentsmedlemmer fra OĽANO-gruppen sig til Demokraterne.

Referencer

  1. ^ Janiček, Karel (15. december 2022). "Slovak coalition government collapses after losing no-confidence vote in parliament". PBS. Arkiveret fra originalen 8. februar 2023. Hentet 28. januar 2023.
  2. ^ Kahn, Michael (22. januar 2023). Lawson, Hugh (red.). "Slovakia's former coalition heads agree to early parliamentary elections". Reuters. Arkiveret fra originalen 30. september 2023. Hentet 24. september 2023.
  3. ^ "Výsledky predčasných volieb 2023". Denník N (slovakisk). 2023-09-18. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2023. Hentet 2023-10-01.
  4. ^ "Coalition jockeying revs up in Slovakia after Fico win in Saturday's vote". POLITICO (engelsk). 2023-10-01. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2023. Hentet 2023-10-01. Based on the election results, Smer and Hlas would have 69 seats in Slovakia’s 150-seat parliament, short of a majority. The nationalist SNS party, a former partner of Smer in two governments, has 10 seats and would be a natural move to complete a majority coalition.
  5. ^ "Slovakia election: Strongman Robert Fico's return to power". DW. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2023. Hentet 2023-10-01. Talks have not started yet, but the probability that Slovakia will have a Smer-Hlas-SNS government is very high," said Grigorij Meseznikov, head of the Institute for Public Affairs in Bratislava, the nation's capital.
  6. ^ a b c d "A NATO country could soon have a pro-Russian leader," Arkiveret 29. september 2023 hos Wayback Machine opdateret 29. september 2023, CNN, hentet 29. september 2023
  7. ^ a b c d "Slovakia’s knife-edge election to determine stance on Ukraine," Arkiveret 29. september 2023 hos Wayback Machine 27. september 2023, Reuters i Al Jazeera, hentet 29. september 2023
  8. ^ a b c d e "Ukraine war: Slovakia's Robert Fico eyes comeback in Saturday's election," Arkiveret 29. september 2023 hos Wayback Machine 29. september 2023, BBC, hentet 29 september 2023
  9. ^ Mogilevskaia, Anna (2023-09-09). "Sulík pre Pravdu: Pliagou Slovenska je silný štát, nie LGBTI. Po voľbách si viem predstaviť SaS vo vláde". Pravda. Bratislava: Our Media SR. ISSN 1336-197X. Hentet 2023-09-23.

Medier brugt på denne side

Národná Rada Slovenskej Republiky 2023.svg
 
Smer-SSD: 42 seats
 
Hlas-SD: 27 seats
 
PS: 32 seats
 
OĽaNO and Friends: 16 seats
 
SASKA: 11 seats
 
KDH: 12 seats
 
SNS: 10 seats