Parlamentarisk republik

Oversigt over parlamentariske lande i verden: Lande med parlamentarisk republik og præsident med begrænset magt er vist med orange, med parlamentarisk republik og stærk præsident med lyseblå samt konstitutionelle monarkier med rød farve.

En parlamentarisk republik er en form for republik, der styres af en regering underlagt et parlamentarisk system, hvilket vil sige, at der ikke er nogen klar magtadskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt. Der findes forskellige varianter af den parlamentariske republik. De fleste har en klar adskillelse mellem statsoverhovedet og regeringschefen, hvor regeringschefen har den reelle magt som i et konstitutionelt monarki. Andre har sammensmeltet de to roller, nogenlunde som i et præsidentielt system.

I det førstnævnte af de ovennævnte tilfælde er arrangementet med den udøvende magt anderledes end i de fleste andre parlamentariske eller semipræsidentielle republikker, som skelner mellem statsoverhovedet (normalt kaldet "præsident") fra regeringschefen (normalt kaldet "premierminister", "kansler" eller lignende), hvor sidstnævnte er underkastet parlamentets tillid og ikke nødvendigvis sidder i en fastlagt periode, mens statsoverhovedet ikke er underlagt en tilsvarende afhængighed af parlamentet; samtidig kan de største magtbeføjelser være tildelt enten den ene eller den anden af disse to roller.

Liste over nuværende parlamentariske republikker

LandTidligere styreformÅrstal for indførelse af parlamentarisk republikStatsoverhovedet vælges ved
Albanien AlbanienEtpartistat1991Parlamentet, ved flertal
Østrig ØstrigEtpartistat1955Direkte, to valgrunder
Bangladesh Bangladesh [A]Præsidentiel republik

(Commonwealth-nation)

1971Parlamentet
Botswana BotswanaBritisk protektorat (Protektoratet Bechuanaland)1966Parlamentet
Bosnien-Hercegovina Bosnien-HercegovinaEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder
Bulgarien BulgarienEtpartistat1989Direkte, to valgrunder
Kap Verde Kap VerdePortugisisk koloni1975Direkte
Kroatien KroatienSemipræsidentiel republik2000Direkte, to valgrunder
Tjekkiet TjekkietEtpartistat (Del af Tjekkoslovakiet)1993Parlamentet, ved flertal
Dominica DominicaBritisk oversøisk territorium1978Parlamentet, ved flertal
Østtimor ØsttimorMilitærjunta (Besat af Indonesien)1999Direkte, to valgrunder
Estland Estland [B]Konstitutionelt monarki (Del of det Russiske Kejserrige)1918Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Etiopien EtiopienEtpartistat1991Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Finland FinlandKonstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserrige)1919Direkte, to valgrunder
Tyskland Tyskland [C]Etpartistat1949Føderal forsamling (Parlament og statsdelegerede), ved absolut flertal
Grækenland GrækenlandMilitærjunta; konstitutionelt monarki1975Parlamentet, ved flertal
Haiti HaitiEtpartistat1860Parlamentet, ved flertal
Ungarn UngarnEtpartistat1990Parlamentet, ved absolut flertal
Island IslandTidligere en del af Danmark – konstitutionelt monarki1944Direkte, ved overførbar afstemning
Indien IndienKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1950Parlamentet og statslige lovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
Irak IrakEtpartistat2005Parlamentet, ved to-tredjedele flertal
Irland IrlandKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1936 [D]Direkte, ved enkelt overførbar afstemning
Israel IsraelProtektorat (Del af mandatområdet i Palæstina)1948Parlamentet, ved flertal
Italien ItalienKonstitutionelt monarki1946Parlamentet, ved flertal
Kiribati KiribatiProtektorat1979Borgerne
Kirgisistan KirgisistanPræsidentiel republik2010Parlamentet
Letland Letland [B]Konstitutionelt monarki (Del af det Russiske Kejserdømme)1918Parlamentet
Libanon LibanonProtektorat (Det franske mandatområde)1941Parlamentet
Litauen Litauen [B]Konstitutionelt monarki (del af det Russiske Kejserdømme)1918Direkte, to valgrunder
Nordmakedonien MakedonienEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder
Malta MaltaKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1974Parlamentet, ved flertal
Marshalløerne MarshalløerneUN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands)1979Parlamentet
Mauritius MauritiusKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1992Parlamentet, ved flertal
Mikronesien MicronesienUN Trust Territory (Del af Trust Territory of the Pacific Islands)1986Parlamentet
Mongoliet MongolietEtpartistat1949Direkte
Montenegro MontenegroEtpartistat (Del af Jugoslavien)1992Direkte, to valgrunder
Nauru NauruAustralsk formynderskabsområde1968Parlamentet
Pakistan PakistanPræsidentielt og semipræsidentielt system og konstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1956–1958, 1973–1978, 1988–1999, 2010–nu[1]Parlamentet og statslovgivere, ved enkelt overførbar afstemning
Polen PolenEtpartistat1990Direkte, to valgrunder
Portugal PortugalEtpartistat (overgået fra militærjunta)1976Direkte, to valgrunder
Samoa SamoaNew Zealand-territorium2007Parlamentet
Serbien SerbienEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder
Singapore SingaporeKonstitutionelt monarki (Del af Malaysia)1965Direkte, to valgrunder
Slovakiet SlovakietEtpartistat (Del af Tjekkoslovakiet)1993Parlamentet (før 1999)

Direkte, to valgrunder (efter 1999)

Slovenien SlovenienEtpartistat (Del af Jugoslavien)1991Direkte, to valgrunder
Sydafrika SydafrikaKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1961Parlamentet, flertal
Surinam SurinamEtparti-militærdiktatur1987Parlamentet, ved to-tredjedele flertal [G]
Schweiz SchweizMilitærjunta (Besat af Frankrig)1802Parliamentet [F]
Trinidad og Tobago Trinidad og TobagoKonstitutionelt monarki (Commonwealth-land)1976Parlamentet
Tyrkiet TyrkietKonstitutionelt monarki (Osmanniske Rige)1923Direkte (efter 2007, tidligere af parlamentet)
Vanuatu VanuatuBritisk-Fransk kondominat (Ny Hebriderne)1980Parlamentet og regionale rådspræsidenter, ved flertal

  • A. I Bangladesh overtager et forretningsministerium magten i tre måneder i forbindelse med parlamentsvalg. Forretningsministeriet har forsæde af en øverste rådgiver (den seneste retspræsident, der er fratrådt) og en gruppe neutrale rådgivere uden for partierne valgt bredt i samfundet. I denne periode har præsidenten jurisdiktion over Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Det præsidentielle system blev etableret i landet mellem 1975 og 1991.
  • B. De tre baltiske stater var parlamentariske republikker efter deres uafhængighedserklæringer fra det Russiske Kejserdømme i 1918, men blev alle besat af Sovjetunionen i 1940. Efter at have genvundet deres uafhængighed i 1991 har alle tre lande genskabt deres parlamentariske demokratier.
  • C. Hvad angår de tidligere vesttyske stater, herunder det tidligere Vestberlin, er den tidligere etpartistat Nazi-Tyskland, men for de nye bundeslande og det tidligere Østberlin er det Østtyskland. Bemærk, at Tysklands genforening fandt sted 3. oktober 1990, da de fem genetablerede stater i Østtyskland blev forenet med Bundesrepublikken Tyskland, og Berlin blev samlet i én bystat. Derfor er det denne dag, der gælder for hele Tyskland, selv om området i det tidligere Østtyskland ikke var en del af denne republik før 1990.
  • D. Irlands statsoverhoveder fra 1936 til 1949
  • E. Hvis der ikke opnås flertal, fortsætter de to kandidater med højeste stemmetal til udpegelse af et råd udpeget af regionsråd samt af parlamentet, som i Frankrigs Tredje Republik.
  • F. Der er hverken en premierminister eller en præsident i Schweiz. Præsidenten for den Schweiziske Konføderation er blot en primus inter pares i Forbundsrådet, det syv mand store udøvende råd, der udgør regeringen samt statsoverhovedet i Schweiz.

Noter

  1. ^ Kiran Khalid (2010-04-09). "Pakistan lawmakers approve weakening of presidential powers". CNN.com. Hentet 2012-02-07. 

Medier brugt på denne side

Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857-1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of Ethiopia.svg
Flag of Ethiopia
Flag of Montenegro.svg
Montenegros flag (i brug den 13. juli 2004).
Flag of Nauru.svg
The national flag of Nauru. Official Pantone colours are: PMS 280 blue, PMS 123 yellow.
Flag of Haiti.svg
The national and official state flag of Haiti; arms obtained from http://www.webchantier.com/. The civil flag can be found at here.
Flag of Dominica.svg
Forfatter/Opretter: See File history below for details., Licens: CC0
The Flag of Dominica.
Flag of Albania.svg
Flag of Albania
Form of government parliamentary.png
Forfatter/Opretter: The_Tom, Licens: CC-BY-SA-3.0
World's parliamentary states colo(u)red by form of government as of 2022