Park Bio

Park Bio
Generelle informationer
StedKøbenhavn
Antal sal(e)1
Største salSal 1
Antal sæder238
Andet
Cvr-nummer13063338
Webstedhttp://www.park-bio.dk/

Park Bio, oprindeligt Park Teatret, er en biografØsterbrogade 79 i København. Biografen, som er en viderførelse af Danmarks ældste, blev indviet 31. oktober 1926 og har en af de største sale med plads til 238 gæster.

Benjamin Christensen havde allerede i 1922 sammen med Københavns Idrætspark fået bevilling til at drive biograf på Østerbro. Det blev til Park Teatret.

Bygningen indgår i den nyklassicistiske randbebyggelse omkring Østerbro Stadion og er ligesom Øbro Hallen tegnet af Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe.

Biografen lukkede en kort periode i 1936 for at installere et mere moderne toneanlæg. Første film, der debuterede med det nye anlæg, var En kvinde i nettet. Samme år, i anledning af biografens 10 års fødselsdag, holdt borgmester Peder Nielsen Hedebol en festtale til publikummet. Men året efter, i 1937 kl. 2 om natten 30. december, udbrød der en kraftig brand på grund af et efterladt cigaretskod i en loge. Kun billedhuggeren Axel Poulsens relieffer i forhallen var uskadt. Branden afstedkom et tidligt eksempel på rygeforbud. Park Teatret blev dog genopbygget i samme skikkelse af de samme arkitekter.

Park Teatret var den første biograf i Danmark hvor man kunne høre MGM's lydsystem Perspecta Stereofonisk Lyd. Det var med filmen Forrådt i slutningen af 1954 på de nye Bauer B12 maskiner.

I december 1970 blev Park Teatret moderniseret for 200.000 kr., men lukkede i midten af 1970'erne. Den oprindelige vestibule – hvor Poulsens relieffer stadig hænger – og biograflokale blev først en Irma-forretning, for dernæst at blive en Fakta i 1993 og senere en Nettobutik. Den nye og nuværende biograf, Park Bio, åbnede senere på Park Teatrets tidligere balkon.

Kilder

55°42′13.76″N 12°34′37.37″Ø / 55.7038222°N 12.5770472°Ø / 55.7038222; 12.5770472

Medier brugt på denne side

Video-x-generic.svg
Generic Video: video, audio, multimedia, movie.
Park Bio.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The cinema Park Bio at Østerbrogade in Østerbro in Copenhagen. Below the cinema there is a Netto supermarket.