Paris-Roubaix
| Paris-Roubaix | |
|---|---|
 Løbet slutter med 1½ omgang på Vélodrome André-Pétrieux i Roubaix. | |
 Paris-Roubaix 2024 | |
| Detaljer | |
| Sted |  Nordfrankrig |
| Lokalt navn | Paris–Roubaix |
| Kaldenavn | Helvedet i nord Klassikernes dronning Påskeløbet |
| Disciplin | Landevejscykling |
| Status | UCI World Tour |
| Type | Endagsløb |
| Arrangør | ASO |
| Historie | |
| Første udgave | 1896 |
| Udgaver | 122 (pr. 2024 inkl. 1 aflyst) |
| Første vinder |  Josef Fischer |
| Flest sejre |  Roger De Vlaeminck (4) Tom Boonen (4) |
| Regerende mester |  Mathieu van der Poel |
| Del af Portal:Cykling | |
Paris-Roubaix er et klassisk en-dags cykelløb, der hvert forår køres i det nordlige Frankrig mellem byerne Compiègne og Roubaix. Løbet er meget prestigefyldt, ét af cykelsportens 'monumenter' og bærer forskellige kælenavne som f.eks. "l'Enfer du Nord" (Helvedet i nord), "la Reine des classiques" (Klassikernes dronning) og "la Pascale" (Påskeløbet). På dansk er det mest anvendte kælenavn formentlig "En forårsdag i helvede", der refererer til Jørgen Leths dokumentarfilm En forårsdag i helvede fra 1976, hvori han skildrer løbet lige fra rytterne sidder ved morgenbordet inden løbet, til de afslutningsvis står i badet som heste i båse.
Løbet, der køres i det regnfulde forår, er et af de hårdeste cykelløb på den internationale cykelkalender, dels på grund af vejret, dels fordi en del af ruten består af brostensbelagte mark- og skovveje, såkaldte pavéer, der normalt ikke er af god kvalitet og som især i regnvejr gør løbet meget vanskeligt. Det er derfor ikke unormalt med mange styrt og punkteringer undervejs, og de fleste ryttere krydser målstregen dækket af mudder og andet skidt.
Ruten
Den ca. 260 km lange rute, som rytterne tilbagelægger på vej til målet på cykelbanen Vélodrome André-Pétrieux i Roubaix, justeres en smule fra år til år, eftersom nogle af de gamle vejes overflader bliver renoveret og løbsarrangørerne forsøger at erstatte dem med andre udfordrende brostensveje for at opretholde løbets karakter. Man har dog undladt at asfaltere mange af pavéerne udelukkende af hensyn til Paris-Roubaix. I 2005-udgaven af løbet indeholdt ruten eksempelvis 54,7 km brostensbelagt vej.
Løbet starter i byen Compiègne nord for Paris og følger herfra en snørklet rute mod nord gennem det nordfranske kulmineområde. Efter ca. 100 km når rytterne til det første af de brostensbelagte vejstykker, pavéerne. Den måske mest frygtede pavé er den yderst udfordrende vej Trouée d'Arenberg gennem skoven Wallers-Arenberg, som blev føjet til ruten i 1977, og som rytterne når efter ca. 166 km. Indtil 1998 var indkørslen til Arenberg-pavéen ned ad bakke, hvilket nærmest førte til en sprint blandt rytterne for at skaffe sig en god position i feltet for at nå blandt de første ind på den snævre og farlige vejstrækning. Denne positionskamp har flere gange ført til alvorlige styrt, måske mest alvorligt for Johan Museeuw, der som den førende rytter i World Cup'en styrtede i 1998 og nær mistede sit ene ben på grund af koldbrand.
For at sænke feltets fart på vej ind i Arenberg-skoven vedtog arrangørerne fra 1999 at justere ruten, så vejen gennem skoven nu køres i den modsatte retning. I 2005 blev Trouée d'Arenberg-sektionen helt udeladt, eftersom arrangørerne mente at vejens tilstand var forringet så meget, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte vejen. Fra 2006 var vejen gennem Arenberg-skoven imidlertid med igen efter at være blevet forbedret en smule. Arenberg-området var tidligere et kulmineområde, men efter at minerne blev forladt, er mange af områdets veje forfaldet.
Derudover er to af de vanskeligste og ofte afgørende sektioner den 3000 m lange Mons-en-Pévèle (efter 213 km) og den 2100 m lange Le Carrefour de l’Arbre (efter 244 km), begge mod afslutningen af løbet, som en smule ironisk slutter med halvanden omgang på den flade udendørs betoncykelbane Vélodrome André-Pétrieux i Roubaix.
Historie
Løbet arrangeres af Amaury Sport Organisation og blev første gang kørt i 1896, hvor vinderen for første, og indtil 2015, eneste gang var tysk, Josef Fischer. Det blev afviklet hvert år til og med 1914, hvorefter serien af løb blev afbrudt af første verdenskrig. I perioden 1896-1914 var franske cykelryttere helt dominerende, og 16 af de 19 første løb fik fransk sejrherre.
Efter første verdenskrig blev traditionen genoptaget i 1919, hvor løbets rute fulgte frontlinjerne fra krigen ret tæt og passerede forbi mange ruiner, kratere og ødelagte bygninger. Og det var i denne sammenhæng at løbet fik tilnavnet "l'Enfer du Nord" (Helvedet i nord) af journalisterne, der fulgte det. Fra 1920 begyndte de belgiske ryttere at dominere løbene, og det har mere eller mindre været tilfældet lige siden. Af de 84 løb i perioden 1920-2006 var vinderen i 51 tilfælde belgisk.
Det hurtigste Paris-Roubaix nogensinde blev kørt i 2017 af den belgiske vinder Greg Van Avermaet. Han gennemførte ruten med en gennemsnitsfart på 45,204 km/t.
I 1968 blev løbets start flyttet ca. 80 km mod nord fra Paris til Compiègne efter råd fra Jean Stablinski, men løbet beholdt altså navnet Paris-Roubaix.
Rekorden for flest sejre indehaves af de belgiske cykellegender Roger De Vlaeminck, som mellem 1972 og 1977 sejrede fire gange, og for den bedrift blev han hædret med et trofæ i form af en brosten, og Tom Boonen, der opnåede sine fire sejre i perioden 2005–2012. Octave Lapize (Frankrig), Gaston Rebry (Belgien), Rik Van Looy (Belgien), Eddy Merckx (Belgien), Francesco Moser (Italien) og Johan Museeuw (Belgien) har hver vundet tre gange. De italienske legender Jules Rossi og Fausto Coppi vandt i hhv. 1937 og 1950. Belgiske ryttere har vundet 52 gange, mens franske ryttere har vundet 30 sejre (heraf en delt sejr). Ingen danskere har hidtil vundet løbet.
Vindere gennem tiden
Højeste og laveste gennemsnitsfart
Højeste og laveste gennemsnitsfart samt længste og korteste distance er markeret med fed skrift.
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer om Paris-Roubaix
- "Let me tell you, though – there’s a huge difference between Flanders and Paris-Roubaix. They’re not even close to the same. In one, the cobbles are used every day by the cars, and kept up, and stuff like that. The other one – it’s completely different . . . The best I could do would be to describe it like this – they plowed a dirt road, flew over it with a helicopter, and then just dropped a bunch of rocks out of the helicopter! That’s Paris-Roubaix. It’s that bad – it’s ridiculous." – Chris Horner.
- "This is the one race that I dream of all year long, and look forward to all year long." – George Hincapie i flere interview.
- "When you attack in Paris-Roubaix, you don't have to think. It doesn't take five minutes to work it all out. You just do what feels right at the moment." – Johan Museeuw i et interview med Cycle Sport Magazine.
- "Thousands line the road in this annual rite of spring cheering their larger than life heroes. Urging, at times, even helping them victory. They ride in the tracks of bygone legends dreaming of distant fame and glory. But glory is not without a price. These bloodied and battered warriors struggle through the rain, the cold, the mud, on roads better suited to oxen cart than bicycles. But for the victor there is glory, immortality and a place in history amongst the giants of the road. Since 1896, the greatest bike racers on earth have come to test their very souls in this brutal and beautiful spectacle." – CBS Sports 1987
- "This is a race that suits me when I'm having a good day. On the other hand, if you don't have the legs, this is the worst place you could possibly be." – Jo Planckaert, 2004
Andre brostensløb
Paris-Roubaix bliver ofte sammenlignet med det andet klassiske brostensløb, Flandern Rundt, der bliver kørt i Belgien. De to løbs ruter adskiller sig ved, at Paris-Roubaix-ruten er fladere og har flere tekniske brostenssektioner. Ruten i Flandern Rundt indeholder derimod en række bakker, hvoraf mange er brostensbelagte men ikke nær så teknisk svære som i Paris-Roubaix.
Ryttere, der vinder begge løb samme år er garanteret evig berømmelse. Det er indtil videre lykkedes for elleve ryttere:
- 1923 –
Heiri Suter - 1932 –
Romain Gijssels - 1934 – Gaston Rebry
- 1954 – Raymond Impanis
- 1957 – Fred de Bruyne
- 1962 – Rik van Looy
- 1977 – Roger de Vlaeminck
- 2003 – Peter van Petegem
- 2005 – Tom Boonen
- 2010 – Fabian Cancellara
- 2012 – Tom Boonen
- 2013 – Fabian Cancellara
- 2024 –
Mathieu van der Poel
Ud over "brostensklassikerne" Paris-Roubaix og Flandern Rundt findes der to semiklassikere, der også delvist køres på brostensbelagte veje: Omloop Het Nieuwsblad og Gent-Wevelgem.
Se også
Referencer
- ^ (fr) Souvenirs d'un Paris-Roubaix mythique : 1996, le triplé Mapei et l'inégalable Raymond Devos, eurosport.fr, 10. april 2020.
- ^ (fr) Paris-Roubaix 2018 : Sagan "J'ai attaqué au bon moment", sport.francetvinfo.fr, 8. april 2018.
Eksterne henvisninger
- Paris-Roubaix 2006 (fransk/engelsk)
- danskfilmogtv.dk – En forårsdag i helvede (Webside ikke længere tilgængelig)
| Mænd |
| |
|---|---|---|
| Kvinder | ||
| Se også | ||
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- derivative work: Zzyzx11 (talk)
- Gnome_globe_current_event.svg: David Vignoni, Anomie
- Cycling_(road)_pictogram.svg: Thadius856 (SVG conversion) & Parutakupiu (original image)
Pictogram of Cycling (road) with clock to represent a "current sports or cycling event"
.svg)
Flag of the Germans(1866-1871)
Flag of the Germans(1866-1871)
.svg)
.svg)
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
.svg)
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
.svg)
Forfatter/Opretter: SanchoPanzaXXI, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of Spain during the Spanish State. It was adopted on 11 October 1945 with Reglamento de Banderas Insignias y Distintivos (Flags, Ensigns and Coats of Arms Bill)
.svg)
National flag of Canada. This file uses RGB specifications, resulting in a brighter red than the Pantone colors recommended by the Canadian government. Even a CMYK printed material cannot render such a red (see explanation in talk page).
Flag of Switzerland at sea
.svg)
3:2 version of Image:Flag of Ireland.svg, for when a 3:2 version looks better (e.g. beside a group of other 3:2 flags)
The correct proportions are 2:1 so should be used instead._pictogram.svg)
Pictograms of Olympic sports - Cycling (road). This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
_pictogram.svg){kind=link}
_crowned.svg){kind=link}
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Forfatter/Opretter: Nicolas von Kospoth (Triggerhappy), Licens: CC BY-SA 2.5
The momument for the 100th edition of the Paris-Roubaix bicycle race (2002), located in front of the Velodrome in Roubaix.
Forfatter/Opretter: Nicolas von Kospoth (Triggerhappy), Licens: CC BY-SA 2.5
The Vélodrome in Roubaix, France in which the famous Paris-Roubaix bicycle race ends.