Parcelforce
Parcelforce Worldwide er en kurér- og logistikserviceudbyder i Storbritannien. Parcelforce Worldwide er et handelsnavn i Royal Mail-koncernen[1] og er organiseret i koncernens division for britiske pakker, internationale division og brevdivision.[2]
Der leveres over hele verden via. et netværk af internationale partnere. Den europæiske partner General Logistics Systems (GLS) er et datterselskab til Royal Mail og leverer over en million pakker om dagen i 34 europæiske lande.[3]
Parcelforce Worldwide er i direkte konkurrence med andre verdensleverandører som DHL, DX Group, FedEx og United Parcel Service.
Parcelforce Worldwide driver et "hub and spoke" indleverings og omdelingssystem med to hubs i Coventry nær lufthavnen. Den ene hub er for pakker i Storbritannien og den anden hub er for internationale pakker. UK-huben er en af nationens største bygninger på 24.000 m2. Bygningen er højautomatiseret og kan håndtere op til 58.500 pakker i timen.[4]
Historie
Pakkepostservicen i Royal Mail begyndte i 1883,[5] og blev drevet gennem jernbaneselskaberne, senere også gennem Red Star Parcels og British Road Services.
Royal Mail blev i 1986 opdelt i tre divisioner[5] og i 1990 skiftede Royal Mail Parcels navn til Parcelforce.
I 2002 blev pakkeleveringen overført til Royal Mail, således at Parcelforce nu koncentrerede sig om en og todagesleveringer.[6]
Parcelforce Worldwide odriver et netværk med 53 lokale distributionscentre på strategiske lokaliteter i Storbritannien.[4]
Kilder
- ^ "Our company". Parcelforce Worldwide. 2013. Arkiveret fra originalen 27. marts 2013. Hentet 14. april 2013.
- ^ "Parcelforce Worldwide". Royal Mail. 2013. Arkiveret fra originalen 17. juni 2012. Hentet 14. april 2013.
- ^ "Our Partners". Parcelforce Worldwide. 2013. Arkiveret fra originalen 17. marts 2013. Hentet 14. april 2013.
- ^ a b "Our hubs". Parcelforce Worldwide. 2013. Arkiveret fra originalen 17. marts 2013. Hentet 14. april 2013.
- ^ a b "The British Postal Museum & Archive - Key Dates". Arkiveret fra originalen 27. august 2008. Hentet 18. oktober 2013.
- ^ Consignia announces first moves in three year renewal plan
Eksterne henvisninger
- Officielle website Arkiveret 19. oktober 2013 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Graham Richardson, from Plymouth, England, Licens: CC BY 2.0
Ford Iveco Eurocargo of Royal Mail subsidiary Parcelforce/Parcel Force.