Parc national de Port-Cros
Parc national de Port-Cros | |
---|---|
Nationalpark Port-Cros | |
IUCN kategori II (nationalpark) | |
Kysten af Port-Cros, udsigt mod fastlandet | |
(c) NordNordWest, CC BY-SA 3.0 | |
Sted | Provence-Alpes-Côte d'Azur |
Koordinater | 43°00′15″N 6°23′43″Ø / 43.00417°N 6.39528°ØKoordinater: 43°00′15″N 6°23′43″Ø / 43.00417°N 6.39528°Ø |
Areal | 2.475 ha |
Etableret | 1963 |
http://www.portcrosparcnational.fr/ |
Parc national de Port-Cros (Nationalpark Port-Cros) er en fransk nationalpark på middelhavsøen Port-Cros, ti kilometer fra Rivieraen, øst for Toulon. Den administrerer også naturområder i nogle omkringliggende lokaliteter.
Nationalparken blev grundlagt i 1963 efter at Port-Cros blev testamenteret til staten, som er den eneste jordejer på øen.
Geografi
Nationalpark Port-Cros omfatter ud over Port-Cros de mindre øer Bagaud, Gabinière og Rascas herunder en 600 m bred marin beskyttelseszone, i alt 700 hektar land og 1.288 ha omliggende havområde. Nationalparken var den første nationalpark i Europa, der forener terrestriske og maritime zoner. Siden 1971 hører også et 1.000 ha område på naboøen Porquerolles og det der beliggende statslige institut for havbotanik (Conservatoire Botanique National Méditerranéen de Porquerolles) under nationalparkens administration. De omkring 30 fastboende på øen er underlagt de samme restriktioner som de tilsejlende dagsgæster. Badning er kun tilladt på tre strande, og rygning eller medtagning af hunde er forbudt.
Flora og fauna
Ifølge Botanikinstituttet på Porquerolles er der på Port-Cros cirka 530 hjemmehørende plantearter, herunder enkelte, der kun forekommer på øen. Da der ikke er dyrket landbrug i området siden 1890, er øen fuldstændig skovdækket, primært med fyr- og jordbærtræer.
Den kritisk truede Middelhavsmunkesæl skal genindføres i nationalparken. Af de 114 fuglearten, der ses jævnligt på Port-Cros, yngler 21 på øen, herunder flere falkearter, alpesejler, hærfugle, blådrossel, nattergale, provencesanger og stillits.
Der er flere arter af gecko, blandt andet et lille skumringsaktivt firben. Europæisk halvfingergekko findes også på kysten mod fastlandet.
Eksterne kilder og henvisninger
- Officiel website Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Richard Gertis, Licens: CC BY-SA 2.5
Port Cros national park, France
Forfatter/Opretter: Cnes - Spot Image, Licens: CC BY-SA 3.0
Port Cros by SPOT Satellite. From left to right : Bagaud island, Port-Cros island and Le Levant island. The small isle at the south of Port-Cros is La Gabinière