Paradoks
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet. |  |
Paraboks med det overflødige felt
Ordet paradoks kommer af græsk para = "mod"/"ved siden af" + doksa = "mening".
Det bruges om
- En påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft
- En udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft
- Det som virker absurd i sit væsen, eller når det skal udtrykkes, men som godt kan være sandt i virkeligheden
- En tilsyneladende logisk forklaring, som fører til en selvmodsigelse
De fleste paradokser skyldes en sammenrodning af det beskrivende sprogs niveau med metasprogets niveau.
Eksempler på paradokser er
- Antinomierne
- Løgnerens paradoks (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?)
- Monty Hall-problemet
- Russells paradoks (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?)
- Sorites-paradokset
| ||||||||||||||
|
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Missing Square Animation.gif
Animation of Missing square puzzle. The hole results because the two triangle pieces do not have the same ratio: the blue triangle is 2:5, while the red triangle is 3:8. The initial shape of the complete puzzle is not a triangle, but a quadrilateral, since what appears to be the hypotenuse is actually bent.
Animation of Missing square puzzle. The hole results because the two triangle pieces do not have the same ratio: the blue triangle is 2:5, while the red triangle is 3:8. The initial shape of the complete puzzle is not a triangle, but a quadrilateral, since what appears to be the hypotenuse is actually bent.