Paolo Gentiloni
Paolo Gentiloni | |
---|---|
Europa-Kommissær for økonomi | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. december 2019 | |
Del af | Von der Leyen-kommissionen |
Foregående | Pierre Moscovici |
Premierminister i Italien | |
Embedsperiode 12. december 2016 – 1. juni 2018 | |
Præsident | Sergio Mattarella |
Foregående | Matteo Renzi |
Efterfulgt af | Giuseppe Conte |
Udenrigsminister i Italien | |
Embedsperiode 31. oktober 2014 – 12. december 2016 | |
Premierminister | Matteo Renzi |
Foregående | Federica Mogherini |
Efterfulgt af | Angelino Alfano |
Kommunikationsminister i Italien | |
Embedsperiode 17. maj 2006 – 8. maj 2008 | |
Premierminister | Romano Prodi |
Foregående | Mario Landolfi |
Efterfulgt af | Claudio Scajola |
Formand for Partito Democratico | |
Embedsperiode 17. marts 2019 – 22. februar 2020 | |
Leder | Nicola Zingaretti |
Foregående | Matteo Orfini |
Efterfulgt af | Valentina Cuppi |
Medlem af Deputeretkammeret i Italiens parlament | |
Embedsperiode 30. maj 2001 – 30. ovember 2019 | |
Personlige detaljer | |
Født | 22. november 1954 (67 år) Rom, Italien |
Politisk parti | Partito Democratico |
Uddannelsessted | Sapienza - Università di Roma |
Religion | Katolicisme |
Underskrift | |
Links | |
Paolo Gentilonis hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Paolo Gentiloni Silveri (født 22. november 1954 i Rom, Italien) er en italiensk politiker, som siden december 2019 har været Europa-Kommissær for økonomi i von der Leyen-kommissionen.[1] Tidligere var han Italiens premierminister fra december 2016 til juni 2018.[2]
Efter en karriere i lokalpolitik blev Gentiloni valgt til Deputeretkammeret i Italiens parlament i 2001. Han var med i Romano Prodis regering som minister for kommunikation fra 2006 til 2008.[3] I 2007 var han med til at stifte Partito Democratico (PD), og blev senere formand for partiet fra 2019 til 2020.[4] Gentiloni var udenrigsminister fra 2014 til 2016 i Matteo Renzis regering. Renzi trak sig som følge af nederlaget ved folkeafstemningen om ændringer i Italiens grundlov 2016 som ikke blev vedtaget. Efter interne diskussioner i Partito Democratico fik Gentiloni opbakning til at efterfølge Renzi, og præsident Sergio Mattarella udnævnte ham til premierminister 12. december 2016.[5]
Selvom han i starten blev betragtet som en overgangsfigur som premierminister, fik Gentiloni gennemført flere reformer som havde været undervejs i mange år, blandt andet gennemførelsen af et direktiv om livstestamenter og en ny valglov.[6][7] Han indførte også strengere regler for immigration og sociale ydelser i et forsøg at modstå flygtningekrisen i Europa.[8] Udenrigspolitisk byggede Gentiloni på sin tid som udenrigsminister ved at vise en stærk europæisk holdning, mens han også opbyggede tætte forhold med de arabiske lande i Den Persiske Bugt, og især gennemføre en normalisering af de italienske forbindelser med Indien efter flere års spændinger.[9][10] Gentiloni stoppede som premierminister efter Parlamentsvalget i Italien 2018. I september 2019 blev han nomineret af Conte-regeringen til at blive Italiens nye Europa-Kommissær, og blev økonomikommissær.
Referencer
- ^ "Gentiloni at EC economic affairs - sources - English". ANSA.it (engelsk). 2019-09-09. Hentet 2019-09-10.
- ^ "Camera dei Deputati- Paolo Gentiloni Silveri". Camera (italiensk). Hentet 14. april 2019.
- ^ "Riforma tv, via libera al decreto Gentiloni". Corriere della Sera (italiensk). 13. oktober 2006. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Primarie Pd, vince Zingaretti. Il comitato del neosegretario: "Siamo oltre il 67%. affluenza a 1milione e 800mila, meglio del 2017"". La Repubblica. 3. marts 2019. Hentet 3. marts 2019.
- ^ "Chi è Paolo Gentiloni, nuovo ministro degli esteri". Europa (italiensk). Arkiveret fra originalen 2. august 2016. Hentet 24. oktober 2016.
- ^ "Paolo Gentiloni, Italy's foreign minister, is picked to become the country's emergency prime minister". The Economist. 11. december 2006. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Gentiloni, i punti di forza del suo modo di governare". Panorama (italiensk). 7. marts 2007.
- ^ "Italy is facing a surge of migration across the Mediterranean". The Economist (engelsk). 20. juli 2007. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Gentiloni, investimenti in Africa" (italiensk). Agenzia Nazionale Stampa Associata. 29. januar 2018. Hentet 14. april 2019.
- ^ "Gentiloni in visita in India, chiuso il caso dei due marò". Libero (italiensk). 29. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018. Hentet 14. april 2019.
|
|
|
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Connormah, Licens: CC BY-SA 3.0
Icon for stubs about italian politic personality
Forfatter/Opretter: European Parliament from EU, Licens: CC BY 2.0
Before the European Parliament can vote the new European Commission led by Ursula von der Leyen into office, parliamentary committees will assess the suitability of commissioners-designate.
On 23-26 May, more than 200,000,000 people in 28 EU countries went to the polls to elect members of the European Parliament, giving them a strong democratic mandate, including voting into office the new European Commission and examining the competencies and abilities of its commissioners-designate. Elected members of the European Parliament will also listen to their ideas and will assess their willingness to take concrete actions on the issues that Europeans care about.
Each candidate commissioner is invited for a live-streamed, three-hour hearing in front of the committee or committees responsible for their proposed portfolio. The hearings will take place between Monday 30 September and Tuesday 8 October.
<a href="http://epinsta.eu/EPhearings2019" rel="noreferrer nofollow">epinsta.eu/EPhearings2019</a>
This photo is free to use under Creative Commons license CC-BY-4.0 and must be credited: "CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP". (<a href="https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/" rel="noreferrer nofollow">creativecommons.org/licenses/by/4.0/</a>) No model release form if applicable. For bigger HR files please contact: webcom-flickr(AT)europarl.europa.euPaolo Gentiloni's signature