Panko
Panko (パン粉 ) er japansk panermel, der bruges til at give stegt mad så som tonkatsu et sprødt lag. Panko laves af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen,[1] hvilket giver brød uden skorper. Den har en mere sprød og luftig tekstur end de fleste europæiske brød og absorberer ikke olie og smør, når den steges, hvilket resulterer i en mere fedtfattigt skorpe.
Udenfor Japan er panko blevet stadig mere populært i både asiatiske og ikke-asiatiske retter. Det bruges ofte til fisk og andet godt fra havet og kan ofte findes i asiatiske levnedsmiddelbutikker og i mange store supermarkeder. Panko produceres over hele verdenen, især i asiatiske lande som Japan, Korea, Thailand, Kina og Vietnam.
Navnet panko har sin oprindelse i portugisisk, idet japanerne lærte at bage brød af europæerne. Pan kommer således af det portugisiske ord pão, mens -ko er et japansk suffiks, der indikerer mel, krummer eller pulver (som i komeko, rispulver, sobako, boghvedemel, og komugiko, hvedemel).[2]
Noter
- ^ "Panko Bread Crumbs: The Secrets Revealed". YouTube. 2010-04-01. Hentet 2012-11-17.
- ^ Marshall, Jo (2010-10-05). "COOKCABULARY: Panko is a crumby ingredient - Fall River, MA". The Herald News. Arkiveret fra originalen 22. november 2011. Hentet 2012-11-17.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Parkerman & Christie from San Diego, USA, Licens: CC BY 2.0
Baked panko crusted pork with pineapple sauce over udon.