Panini (sprogforsker)

Dette er artiklen om den indiske sprogforsker Panini. For artiklen om den italienske sandwich, se Panino
Panini
Mahajanapada
Statue af Panini
Personlig information
FødtCa. 400-tallet f.Kr. (usikkert)
Salatura, Gandhāra.[1]
Død460 f.v.t. Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSprogforsker, grammatiker, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeVyakarana, sprogvidenskab Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pāṇini (Devanāgarī: पाणिनि, IPA: [pɑːɳɪn̪ɪ]) var en indisk logiker, sprogforsker indenfor grammatik.[2][3][4] Forskellige kilder angiver at han skulle have levet mellem 500-tallet[5][6] og 300-tallet f.Kr.[7][8][9][10] Han blev formentlig født i Shalatula, et område ved Indus-floden i det nuværende Pakistan.

Han er kendt for værker om beskrivelsen af sanskrit, som er historisk betydningsfulde for udviklingen af lingvistik ved at være eksempler på en præcis beskrivelse af grammatik.[11]

Pāṇinis grammatiske regler

Pāṇinis grammatik for sanskrit er yderst systematisk og bygger på mønstre, som han fandt i sproget selv. Sproglige kendetegn bliver kategoriseret efter deres overensstemmelser og danner dernæst grundlaget for det kompleks af ordnede, morfologiske regler, som udgør hovedparten af hans arbejde. Indbygget i Paninis analytiske fremgangsmåde findes begreberne fonem (lydelement) og morfem (formelement), som først blev erkendt af vestlige lingvister flere årtusinder efter, at han brugte dem. Paninis grammatik er bemærkelsesværdigt neutral. Den forsøger ikke at opstille regler for, hvordan man skal tale eller skrive. Panini var kun interesseret i, hvad folk faktisk sagde eller skrev.

Pāṇinis regler kan siges at være perfekte, det vil f.eks. sige, at de beskriver sanskrits morfologi så perfekt, at programmører har brugt dem for at få computere til at forstå sanskrit.

Pāṇini bruger regler, overregler og tilbageføringer på en gennemtænkt måde, så hans grammatik har en computerkraft, der svarer til en Turingmaskine. I den forstand kan Pāṇini betragtes som skaberen af computeren. Grammatikker af Pāṇini-typen er også lavet for ikke-sanskrit sprog.

Én af Paninis metoder til beskrivelse af lingvistiske strukturer og adfærd var at skabe analyser af forskellige, gamle hinduistiske skrifter, som f.eks. shiva-sutraerne. Ved at formulere en logik, som var baseret på sanskrits morfologi, kunne han analysere andre skrifter og vise, at deres indbyggede formregler var i overensstemmelse med hans nedskrevne principper.

Pāṇini er en afgørende del af den tidlige, hinduistiske eller vediske kultur, for sanskrit var Vedaernes sprog.

Set på baggrund af den tid, han levede i, er Pāṇini ét af de mest indsigtsfulde mennesker i videnskabens historie. I dag kan hans konstruktioner sammenlignes med moderne definitioner på matematiske funktioner. I sin bog, The Crest of the Peacock (ISBN 0-691-00659-8), påviser G. C. Joseph, at den indiske matematiks algebraiske præg opstod som en konsekvens af sanskrits struktur. Derfor skabte Pāṇini arbejde et eksempel på en videnskabelig beskrivelsesmetode, som har været medvirkende til, at senere matematikere har brugt abstrakte beskrivelsesmåder, når de skulle karakterisere algebraiske ligninger, grundsætninger og resultater i videnskabelig form.

Værker

Pāṇinis grammatik formodes at være fra 350 f.Kr. Den del der kaldes Ashtadhyayi består af 4000 regler kaldet sutraer for sanskritsprogets morfologi. Shivasutraerne handler om lydlæren (fonologi, "Dhatupatha" om verbalrødder og "Ganapatha" om ordklasse.[11]

Liv og datering

Tidspunktet for Paninis liv og arbejde er omstridt.

Navnet Pāṇini er et patronym og betegner en efterkommer af en person med navnet Paṇina.[12] Hans fulde navn var Dakṣiputra Pāṇini ifølge vers 1.75.13 og 3.251.12 af Patanjalis Mahābhāṣya. Første del kan tolkes til at angive moderens navn som Dakṣi.[6]

Pāṇini boede sandsynligvis i Śalatura i Gandhāra i det nordvestlige indiske subkontinent (nu Pakistan under Mahājanapada-æraen.[1][10][2]

Bud på hans levetid ligger fra omkring det syvende århundrede f.Kr.[13][6] og til det fjerde århundrede f.Kr.[14][7][8][9][10]

George Cardona (1997) argumenterer for at dateringen skal lægge senest mellem 400 og 350 f.Kr., mens en tidligere datering vil afhænge af fortolkning.[15]

Von Hinüber (1989) og Falk (1993) placerer Pāṇini i midten af det 4. århundrede f.Kr. ved hjælp af numismatik.[7][8][9][14] Pāṇinis rupya (vers A 5.2.119, A 5.2.120, A. 5.4.43, A 4.3.153) nævner nemlig en bestemt guldmønt kaldet niṣka,[16] som blev tilgængelig i Indien i det 4. årh. f.Kr.,[9] hvilket gør den tidligst mulige placering 350 f.Kr.[14]

Cardona nævner to sproglige kilder til dateringen af Pāṇini. [17] Forekomsten af ordet yavanānī i 4.1.49, der henviser til en skrift som kunne være kileskrift eller det græske alfabet antyder en dato for Pāṇini efter Alexander den Stores indiske felttog i 326 f.Kr. Cardona afviser denne mulighed og hævder, at yavanānī også kan referere til en Yavana-kvinde; og at indere havde kontakt med den græske verden før Alexanders erobringer.[18] Max Müller argumenterede for at yavana kunne referere til en ionisk (dvs. græsk) kvinde i Paninis tid, men også et semitisk eller mørkhudet indisk folk.[19][20] Sutra 2.1.70 af Pāṇini nævner kumāraśramaṇa, afledt af śramaṇa, som potentielt henviser til en kvindelig buddhistiske nonne, hvilket antyder at Pāṇini skal placeres efter Gautama Buddha. K.B Pathak (1930) hævdede, at kumāraśramaṇa også kunne henvise til en jainistisk nonne, hvilket betyder, at Pāṇini ikke nødvendigvis skal placeres efter Buddha.[17]

Andre daterer hans værker sprogligt til det sjette eller femte århundrede f.Kr.:

  • Ifølge Bod definerer Pāṇinis grammatik klassisk sanskrit, så Pāṇini er kronologisk placeret i den senere del af den vediske periode, det syvende til det femte århundrede f.Kr. [21]
  • Ifølge A. B. Keith er den sanskrittekst der bedst matcher sproget beskrevet af Pāṇini, teksten Aitareya Brāhmaṇa (8.-6. årh. f.Kr.).[22]
  • Scharfe har skrevet: "hans nærhed til det vediske sprog, som findes i Upanisaderne og vediske sūtras, antyder det 5. eller måske 6. årh. f.Kr."[6]

Det er ikke sikkert, om Pāṇini nedskrev sine værker, selvom der er enighed om, at han kendte til en form for skrift, ud fra at han bruger ord som lipi ('skrift') og lipikara ('skribent') i afsnit 3.2 i Aṣṭādhyāyī.[23][24] [25] Harry Falk har skrevet at oldtidens indere hverken kendte eller brugte skrift, og at Panini derfor sandsynligvis refererer til semitiske eller græske skriftsystemer.[26] Salomon er kritisk overfor Falk og kaldet hans argumenter "spekulative".[27] Ifølge Scharfe kan Lipi være et lån fra oldpersisk Dipi. Han noterer desuden at den indiske kultur og litteratur har en stærk tradition for mundtlig overlevering.[28] Kenneth Norman tilføjer at skriftsystemer i Indien ikke opstod på et bestemt tidspunkt i deres endelig form, men blev udviklet over tid.[29] Jack Goody mener at indien højst sandsynligt havde en meget gammel skriftkultur ved siden af den mundtlige pga. størrelsen, kompleksiteten og præcisionen af den overleverede litteratur.[30] Johannes Bronkhorst mener at mundtlig overlevering af de vediske tekster er sandsynlig, men at der ikke findes nogle tilsvarende eksempler på mundtlig overlevering af værker der svarer til Paninis grammatik.[31]

Værkerne Brihatkatha og Mañjuśrī-mūla-kalpa nævner at Pāṇini var samtidig med Dhana Nanda (4. årh. f.Kr.).[32]

Indflydelse

Indien

Pāṇinis Astadhyayi blev den grundlæggende tekst indenfor Vyākaraṇa, en gren indenfor hinduismens hjælpediscipliner som fokuserer på studiet af grammatik.[33][34][35] Pāṇinis værker er blevet kommenteret indenfor traditionen bhashya, hvoraf Patanjalis Mahabhasya er den mest kendte,[36] og af lærde indenfor buddhismen. Pāṇinis analyse af sammensatte substantiver danner stadig grundlaget for moderne beskrivelser af sammensætninger på indiske sprog. Pāṇinis beskrivelser betragtes som starten på klassisk sanskrit.[37]

Panini er derudover nævnt i indiske fabler og gamle tekster. Panchatantra nævner for eksempel, at Pāṇini blev dræbt af en løve. [38][39]

Pāṇini blev afbildet på et indisk frimærke i august 2004. Det er 5 rupier værd.[40][41][42] [43]

Vestlige sprogforskere

På grund af især værket Aṣṭādhyāyī anser nogle europæiske forskere fra det nittende århundrede Pāṇini som den "første beskrivende lingvist"[44] og som "sprogvidenskabens fader".[45][46][47] Hans tilgang til grammatik påvirkede lingvister som Ferdinand de Saussure og Leonard Bloomfield.[48]

Datalogi

Paninis grammatik er blevet sammenlignet med senere elementer af programmeringssprog og andre formaliseringer, fordi den tilgår materialet algebraisk og indeholder metaregler, rekursion og transformationer.[49]

I 1967 blev det foreslået at omdøbe Backus Normal Form (nu Backus-Naur form) til Panini-Backus form for at anerkende ligheden mellem elementer af Backus-Naur form og Paninis sprogbeskrivelse.[50]

Referencer

  1. ^ a b Avari, Burjor (2007). India: The Ancient Past: A History of the Indian Sub-Continent from c. 7000 BC to AD 1200 (engelsk). Routledge. s. 156. ISBN 978-1-134-25161-2.
  2. ^ a b Staal 1965.
  3. ^ Lidova 1994, s. 108-112.
  4. ^ Lochtefeld 2002a, s. 64–65, 140, 402.
  5. ^ Staal 1996, s. 39.
  6. ^ a b c d Scharfe 1977, s. 88.
  7. ^ a b c Vergiani 2017, s. 243, n.4.
  8. ^ a b c Bronkhorst 2016, s. 171.
  9. ^ a b c d Houben 2009, s. 6.
  10. ^ a b c Cardona 1997, s. 268.
  11. ^ a b "Panini". Den Store Danske. 2023-04-23. Hentet 2023-12-10.
  12. ^ Pāṇini; Sumitra Mangesh Katre (1989). Aṣṭādhyāyī of Pāṇini. Motilal Banarsidass. s. xx. ISBN 978-81-208-0521-7.
  13. ^ Bod 2013, s. 14.
  14. ^ a b c Bronkhorst 2019.
  15. ^ Cardona 1997, s. 261–268.
  16. ^ Pāṇini (1989). Aṣṭādhyāyī of Pāṇini (engelsk). Motilal Banarsidass Publ. ISBN 978-81-208-0521-7.
  17. ^ a b Cardona 1997, s. 261-262.
  18. ^ Cardona 1997, s. 261.
  19. ^ Max Müller (1862). On Ancient Hindu Astronomy and Chronology. Oxford. s. footnotes of 69–71. Bibcode:1862ahac.book.....M.
  20. ^ Patrick Olivelle (1999). Dharmasutras. Oxford University Press. s. xxxii with footnote 13. ISBN 978-0-19-283882-7.
  21. ^ Bod 2013, s. 14-18.
  22. ^ Keith, Arthur Berriedale (1998). Rigveda Brahmanas: the Aitareya and Kauṣītaki Brāhmaṇas of the Rigveda (engelsk). Delhi: Motilal Banarsidass. ISBN 978-8120813595. OCLC 611413511.
  23. ^ Richard Salomon (1998). Indian Epigraphy: A Guide to the Study of Inscriptions in Sanskrit, Prakrit, and the other Indo-Aryan Languages. Oxford University Press. s. 11. ISBN 978-0-19-535666-3.
  24. ^ "On the Peripheries of Civilizations: The Evolution of a Visual Tradition in Gandhāra". Journal of Central Eurasian Studies.
  25. ^ Rita Sherma; Arvind Sharma (2008). Hermeneutics and Hindu Thought: Toward a Fusion of Horizons. Springer. s. 235. ISBN 978-1-4020-8192-7.
  26. ^ Falk, Harry (1993). Schrift im alten Indien: ein Forschungsbericht mit Anmerkungen (tysk). Gunter Narr Verlag. s. 109-167.
  27. ^ Salomon, Richard (1995). "Review: On the Origin of the Early Indian Scripts". Journal of the American Oriental Society. 115 (2): 271-278. doi:10.2307/604670. JSTOR 604670.
  28. ^ Scharfe, Hartmut (2002), Education in Ancient India, Handbook of Oriental Studies, Leiden, Netherlands: Brill, s. 10-12
  29. ^ Oskar von Hinüber (1989). Der Beginn der Schrift und frühe Schriftlichkeit in Indien. Akademie der Wissenschaften und der Literatur. s. 241-245. ISBN 9783515056274. OCLC 22195130.
  30. ^ Jack Goody (1987). The Interface Between the Written and the Oral. Cambridge University Press. s. 110–124. ISBN 978-0-521-33794-6.
  31. ^ Johannes Bronkhorst (2002), Literacy and Rationality in Ancient India, Asiatische Studien/Études Asiatiques, 56(4), pages 803-804, 797-831
  32. ^ A History of Ancient and Early Medieval India: From the Stone Age to the 12th Century, Upinder Singh, Pearson Education India, 2008 p. 258
  33. ^ W. J. Johnson (2009), A Dictionary of Hinduism, Oxford University Press, ISBN 978-0198610250, article on Vyakarana
  34. ^ Harold G. Coward 1990, s. 105.
  35. ^ Lisa Mitchell (2009). Language, Emotion, and Politics in South India. Indiana University Press. s. 108. ISBN 978-0-253-35301-6.
  36. ^ James G. Lochtefeld (2002). The Illustrated Encyclopedia of Hinduism: N-Z. The Rosen Publishing Group. s. 497. ISBN 978-0-8239-3180-4.
  37. ^ Yuji Kawaguchi; Makoto Minegishi (2011). Corpus-based Analysis and Diachronic Linguistics. John Benjamins Publishing Company. s. 223-224. ISBN 978-90-272-7215-7.
  38. ^ George Cardona (1997). Pāṇini: a survey of research.
  39. ^ Winternitz, Moriz (1963). History of Indian Literature. Motilal Banarsidass. s. 462. ISBN 978-81-208-0056-4.;Nakamura, Hajime (1983). A History of Early Vedānta Philosophy. Motilal Banarsidass. s. 400. ISBN 978-81-208-0651-1.
  40. ^ "Stamps 2004". Indian Department of Posts, Ministry of Communications & Information Technology. 23. april 2015. Arkiveret fra originalen 18. februar 2022. Hentet 3. juni 2015.
  41. ^ "Panini". www.istampgallery.com. 23. oktober 2015. Hentet 2018-12-11.
  42. ^ Academy, Himalayan. "Hinduism Today Magazine". www.hinduismtoday.com (engelsk). Hentet 2018-12-11.
  43. ^ "India Postage Stamp on Panini issued on 01 Aug 2004". www.getpincodes.com. Hentet 2018-12-11.
  44. ^ François & Ponsonnet (2013: 184).
  45. ^ Bod 2013, s. 14-19.
  46. ^ Patañjali; Ballantyne, James Robert (1855). Mahābhāṣya …. Mirzapore. OCLC 47644586.
  47. ^ Pāṇini; Boehtlingk, Otto von (1886). Panini's Grammatik, herausgegeben, übersetzt, erläutert… von O. Böhtlingk. Sansk. and Germ (engelsk). Leipzig. OCLC 562865694.
  48. ^ Henry), Robins, R. H. (1997). A short history of linguistics (4th udgave). London: Longman. ISBN 0582249945. OCLC 35178602.
  49. ^ Kak, Subhash C. (januar 1987). "The Paninian approach to natural language processing". International Journal of Approximate Reasoning. 1 (1): 117-130. doi:10.1016/0888-613X(87)90007-7.
  50. ^ *Ingerman, Peter Zilahy (marts 1967). ""Pāṇini-Backus Form" Suggested". Communications of the ACM. 10 (3): 137. doi:10.1145/363162.363165. S2CID 52817672.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Litteratur

Eksterne links

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side