Pangaiobjergene

Pangaiobjergene
Παγγαίο
De snedækkede Pangaiobjerge set fra skovene ved Kavala
Højeste punkt
Bjergtop	Koutra (1.956)
Primærfaktor	1.773 [1]
Koordinater	40°55′01″N 24°04′58″Ø / 40.91694°N 24.08278°Ø / 40.91694; 24.08278
Navngivning
Lokalt navn	Pangaeon, Pangaeum
Geografi
Pangaiobjergene
Land	Grækenland
Periferi	Østmakedonien og Thrakien
Regional enhed	Serres og Kavala

Pangaiobjergene (græsk: Παγγαίο Pangéo; oldgræsk: Καρμάνιον Karmánion; homerisk navn: Nysa; også kaldet Pangaeon, Pangaeum) er en bjergkæde i Grækenland, cirka 40 km fra Kavala. Det højeste punkt er 1.956 moh. og bjergtoppens navn er Koutra . Det Ægæiske Hav ligger mod syd og sletterne i Philippi-Kavala mod nord. Bjergkæden dækker den sydøstlige del af den regionale enhed Serres samt den nordvestlige del af den regionale enhed Kavala, som omfatter den største del af bjergene.

Bjergene ligger på tværs af en frugtbar slette fra den antikke by Filippi, de er placeret i den antikke region Sintice, mellem floderne Strymon og Xiropotamos og er dækket i orientalsk platan og kastanjetræer. I områdete ligger landbrugsbyerne Nikisiani og Palaiochori, hvor man hovedsageligt dyrker korn og tobak. I byen Palaiochori ligger ruinerne af et gammelt slot på en top med udsigt over byen. Der blev udvundet Guld og sølv i oldtiden. Den athenske tyran Pisistratus blev forvist til bjerget. Det var det rige guld og sølv, der var tilgængeligt i regionen, der fik athenerne til at oprette en koloni i 465 i et område kendt som de ni veje (Ennéa Hodoí). Kolonisterne blev massakreret af thrakere der boede i nærheden, og kolonien blev forladt, selvom athenerne ville vende tilbage til området med deres koloni i Amphipolis.

Pangaion refereres meget ofte af gamle græske og latinske kilder. Det var berømt for sølv- og guldminer samt for skibsværftstræ og Dionysos orakel.^[2]

Kommunen Pangaio er opkaldt efter bjergkæden, og kommunens hjemsted er Eleftheroupoli.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pangaiobjergene
• Græsk bjergflora Arkiveret 22. oktober 2021 hos Wayback Machine