Pan Idræt

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Pan Idræt
MottoCome Play With Us
Grundlæggelse1984
TypeFlerstrenget idrætsklub
Antal medlemmer2000 (pr. dec 2023)
ForpersonChristian Bigom
Øverste myndighedGeneralforsamlingen
Budgetca. 1.500.000 DKK
Eksterne henvisninger
Hjemmesidepanidraet.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pan Idræt er fællesbetegnelsen for to idrætsklubber i Danmarks hovedstadsområde.

Pan Idræt København (oprindeligt Idrætsforeningen PAN), blev stiftet d. 6. maj 1984 på Tingbjerg Skole, mens Pan Idræt Frederiksberg blev stiftet den 12. april 2012 i Studenterhuset i København.

Pan Idræt København blev stiftet som en forening under Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, i dag LGBT+ Danmark, som foreningen var en del af til omkring år 2000.

Af stiftelsesgrundlaget for Idrætsforeningen PAN fremgår det, at foreningen skulle være et samlingssted for idrætsglade bøsser og lesbiske - samtidig med at foreningen skulle arbejde idrætspolitisk for øget tolerance i resten af idrættens verden.

Det er fortsat formålet for hele Pan Idræt i dag. Foreningernes medlemmer udgør i dag forsat primært homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner mens heteroseksuelle udgør ca. 10 pct.

Begge klubber er godkendt som folkeoplysende foreninger i henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Begge klubber er flerstrengede, det vil sige at der i samme klub organiseres en række forskellige idrætsaktiviteter, per 2024 over 25 forskellige aktiviteter.

Aktiviteterne er primært motionsidræt baseret på DGIs værdier om fællesskab, udfordring og sundhed. Pan Idræt København vandt i efteråret 2015 DGI's DM i foreningensudvikling.[1] Pan Idræt har stiftet Idrættens Regnbuekoalition, som arbejder for inklusion i idræt, bl.a. ved et samarbejde med en række nationale idrætsorganisationer, specialforbund og andre aktører på området.

Foreningerne er organisatorisk opbygget ens. Den øverste myndighed er generalforsamlingen, mens den daglige ledelse af foreningen varetages af bestyrelsen. De enkelte afdelinger (idrætsgrene) har ansvaret for at drifte og udvikle de idrætsgrene som er indholdt i den enkelte afdeling.

Pan Idræt er en del af et omfattende globalt sportsnetværk for regnbueatleter. Pan Idræt er således medlem af European Gay and Lesbian Sport Federation (en) (EGLSF). På det nationale plan er Pan Idræt medlem af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), samt en række specialforbund under Danmarks Idræts Forbund (DIF). Pan Idræt Frederiksberg er endvidere medlem af Frederiksberg Idræts-Union.[2]

I 2015 stiftede Pan Idræt sammen med Copenhagen Pride organisationen Happy Copenhagen med det formål at tiltrække to mega LGBT-events til København i 2021. Det lykkedes Pan Idræt at sikre værtskabet af EuroGames (en), mens Copenhagen Pride formåede at tiltrække WorldPride til København. Sammen blev de to events afviklet under navnet Copenhagen 2021 - WorldPride & EuroGames.[3]

EuroGames (en) er et europæisk mangfoldigheds-sportsstævne, der afholdes på baggrund af en licens for European Gay & Lesbian Sport Federation.[4] EuroGames 2021 indeholdt 22 turneringer, 2000 deltagere, masser af folkeidræt der involverede langt over 70 idrætsklubber i Københavnsområdet og en sportslederkonference med fokus på foreningsudvikling og mangfoldighed i sport. Protektor for Copenhagen 2021 var Kronprinsesse Mary.

Pan Idræts afdelinger

  • Copenhagen Black Swans (hockey)
  • Copenhagen Frontrunners (løb)
  • Copenhagen Mermates (svømning)
  • Copenhagen Wolves RFC (Rugby)
  • Outliners (linedance)
  • Pan Badminton
  • Pan Basketball
  • Pan Boksning
  • Pan Brætspil
  • PanDans
  • Pan Dodgeball
  • Pan Floorball
  • Pan Fodbold (herre)
  • Pan Fodbold (kvinder)
  • Pan Gaming
  • Pan Golf
  • Pan Gymnastik
  • Pan Håndbold
  • Pan Outventures (Vandring/Trekking/Udendørs)
  • Pan Pickleball
  • Pan Ski
  • Pan Tennis
  • Pan TransFitness
  • Pan Triatlon & Cykling
  • Pan Volleyball
  • Pan Vandpolo
  • Pan Walkathon (Gåture)
  • Pan Yoga

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ "Vindere af DM i Foreningsudvikling 2014-2015". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2015. Hentet 2. oktober 2015.
  2. ^ Medlemsforeninger | FIU Frederiksberg
  3. ^ https://www.copenhagen2021.com
  4. ^ https://www.eglsf.info