Pamela Mountbatten Hicks

Pamela Mountbatten Hicks
Personlig information
FødtPamela Carmen Louise Mountbatten Rediger på Wikidata
19. april 1929 (95 år) Rediger på Wikidata
Barcelona, Spanien Rediger på Wikidata
FarEarl Mountbatten Rediger på Wikidata
MorEdwina Mountbatten Rediger på Wikidata
SøskendePatricia Knatchbull, 2. grevinde Mountbatten af Burma Rediger på Wikidata
ÆgtefælleDavid Nightingale Hicks (1960-1998) Rediger på Wikidata
BørnAshley Hicks,
India Hicks,
Edwina Hicks Brudenell Rediger på Wikidata
FamiliePrins Philip, hertug af Edinburgh (fætter),
Elizabeth 2. af Storbritannien (firmenning[1]) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHewitt School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSelvbiograf, aristokrat, hofdame Rediger på Wikidata
Deltog iBrylluppet mellem Prinsesse Elizabeth og Philip Mountbatten (1947) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lady Pamela Carmen Louise Hicks (født Pamela Carmen Louise Mountbatten 19. april 1929 i Barcelona, Catalonien, Spanien) er en britisk aristokrat.

I familie med kongehuset

Pamela Mountbatten Hicks er tipoldedatter af dronning Victoria af Storbritannien, og hun er kusine til prinsgemalen Prins Philip, hertug af Edinburgh.

I november 1947 var Pamela Mountbatten brudepige for prinsesse Elizabeth af Storbritannien (dronning fra 1952) ved dennes bryllup med Philip Mountbatten (Pamelas fætter).

I 1952–1954 var lady Pamela Mountbatten hofdame for den nuværende britiske dronning. Da kong Georg 6. af Storbritannien døde i 1952, var lady Pamela Mountbatten på rejse med prinsesse Elizabeth i Kenya. I 1953–1954 deltog hun i dronning Elizabeths rejse til Jamaica, Panama, Fiji, Tonga, New Zealand, Australien, Ceylon, Aden, Libyen, Malta og Gibraltar.

Den 13. januar 1960 giftede Pamela Mountbatten sig med David Nightingale Hicks (1929–1998). Hendes brudepiger var prinsesse Anne af Storbritannien, prinsesse Clarissa af Hessen (en datter af brudens kusine prinsesse Sophie af Grækenland og Danmark), Victoria Marten (brudens guddatter), Amanda Knatchbull og Joanna Edwina Doreen Knatchbull (to døtre af brudens storesøster).

Pamela Mountbatten Hicks har en (teoretisk) arveret til den britiske trone. I arvefølgen er hun placeret lige efter sin ældre søsters efterkommerne og lige før sine egne efterkommere.

Forældre og søster

Pamela Mountbatten Hicks er det yngste barn af Louis Mountbatten, 1. jarl Mountbatten af Burma (1900–1979) og Edwina Ashley Mountbatten, grevinde Mountbatten af Burma (1901–1960). Pamela Mountbatten Hicks var lillesøster til Patricia Knatchbull, 2. grevinde Mountbatten af Burma (1924–2017).

Slægten Mountbatten af Burma

Pamela Mountbatten Hicks tilhører Mountbatten af Burma-grenen af Huset Battenberg.

Hun er datter af krigshelten Louis Mountbatten, 1. jarl Mountbatten af Burma. Louis Mountbatten (1900–1979) var den sidste britiske vicekonge i Indien (februar–august 1947), og han var landets generalguvernør i august 1947–juni 1948.

Louis Mountbatten af Burma, hans ældste datters svigermor, én af hans børnebørn og en lokal dreng blev myrdede af det provisoriske IRA, da de var på fisketur ud for SligoIrlands vestkyst den 27. august 1979.

Louis Mountbatten af Burma var oldebarn af dronning Victoria af Storbritannien, og han var morbror til prinsgemalen Prins Philip, hertug af Edinburgh. Louis Mountbatten var kendt som mentor for tronfølgeren Charles, prins af Wales, der er prins Philips's ældste søn.

Familie

Fra 1960 til 1998 var Pamela Mountbatten Hicks gift med David Nightingale Hicks (1929–1998). Parret fik tre børn:

  • Edwina Hicks Brudenell (født 1961), guddatter til dronning Elizabeth 2. af Storbritannien, gift med skuespilleren Jeremy Brudenell (født 1960) i 1984–2004. Parret fik tre børn:
    • Maddison May Brudenell (født 1994),
    • Jordan Anne Brudenell (født 1995)
    • Rowan Michael David Brudenell (født 2001).
  • Ashley Hicks (født 1963), gift med med den italiensk fødte Marina Allegra Federica Silvia Tondato (født 1960) i 1990–2009. Parret fik to døtre:
    • Angelica Hicks, født 1992 på St Mary's Hospital, Paddington, London
    • Ambrosia Hicks, født 1997 på St Mary's Hospital, Paddington, London
  • India Hicks (født 1967), lever sammen med David Flint Wood. Parret har fire børn:

Titler

  • 19. april 1929 – 27. august 1946: Miss (frøken) Pamela Mountbatten
  • 27. august 1946 – 21. juni 1948: Den ærede Pamela Mountbatten
  • 21. juni 1948 – 13. januar 1960: Lady Pamela Mountbatten
  • 13. januar 1960 – nu: Lady Pamela Hicks

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Medier brugt på denne side

Nehru with Pamela Mountbatten.jpg
Nehru with Pamela Mountbatten as she was about to leave India in June 1948.