Palsgaard Sommerspil

Palsgaard Sommerspil
Fra Palsgaard Sommerspils opsætning af musicalen 'Annie', 2017
Generelle informationer
TypeFriluftsteater
StedHosby, Juelsminde
Grundlagt1972
Andet
WebstedOfficiel hjemmeside
Oversigtskort
Gudrun Schous Friluftsscene
Publikum til Palsgaard Sommerspil

Palsgaard Sommerspil er et friluftsteater, som har til huse på Gudrun Schous Friluftsscene i herregården Palsgaards slotspark 6 km nord for Juelsminde.

Sommerspillet har eksisteret siden 1972, hvor man spillede “En skærsommernatsdrøm”. Det blev sommerspillets eneste skuespil uden sang. Siden 1974 er der hvert år opført en operette eller musical, hvor sang og musik har indtaget en stadig større plads. Forestillingerne har somme tider tiltrukket op til 10-15.000 tilskuere i en sæson. Sommerspillet drives af en forening med godt 200 frivillige foruden en lønnet kreativ ledelse. Flere talenter, der har optrådt på Palsgaard, er senere blevet uddannet på Det Danske Musicalakademi i Fredericia, heriblandt Pelle Emil Hebsgaard.

Historie

Det begyndte i 1972 med at Poul Christensen under sit arbejde på Palsgaard så mulighe­derne for et frilufts­teater ved det lille tempel i parken. Hans far, gård­ejer Knud Christensen, gik ivrigt ind for ideen og var pri­mus motor i den videre udvikling af friluftsspillet. Han stod i starten selv for det økonomi­ske ansvar, fx havde “Molboerne” i 1976 et budget på 10.000 kr.

Scenen

Den anden forestilling i rækken blev spillet foran staldene, men da tilskuerfor­hol­dene her ikke var særlig gode, blev scenen det følgende år flyttet til gart­nerhuset. De næste tre forestillinger blev opført lidt nærmere ved voldene ved det lille have­anlæg. Men fra 1979 til og med 1987 foregik det hele i tilknyt­ning til det nu ned­revne gartnerhus.

Palsgaards sidste godsejerfrue Gudrun Schou var teaterinteresseret. Da hun fyldte 80 år, fik hun af Schou Fondet, der siden 1957 har ejet Palsgaard, som fødselsdagsgave den scene, der benyttes i dag. Den blev indviet i 1988 med “Sommer i Tyrol”.

Foreningen

2. februar 1992 blev for­eningen Palsgaard Sommerspil stiftet. De frivillige er medlemmer af foreningen og betaler et årligt kontingent på pt. 250 kroner. Desuden har foreningen mange sponsorer. I bestyrelsen, der består af 7 medlemmer, er Schou Fondet fast repræsenteret. Gudrun Schou sad som dets første repræsentant. Efter hendes død i 1992 blev pladsen overtaget af Birthe Brix, hustru til Schou Fondets koncerndirektør. Nu har Kirsten Brix pladsen.

Opsætninger

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
Publikum2PalsgaardSommerspil.jpg
Forfatter/Opretter: Sjonalist, Licens: CC BY-SA 4.0
Publikum
AnniePalsgaardSommerspil.jpg
Forfatter/Opretter: Sjonalist, Licens: CC BY-SA 4.0
Dette er et billede fra Palsgaard Sommerspils opsætning af musicalen 'Annie', 2017
PalsgårdGudrunSchousFriluftsscene.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
For enden af voldgraven ses Gudrun Schous Friluftsscene på Palsgård