Palle Smed
Palle Smed | |
---|---|
Fulde navn | Palle Ebbesen Smed |
Født | 19. oktober 1961 (60 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forretningsdrivende, chefredaktør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Palle Ebbesen Smed (født 19. oktober 1961[1] i Aakirkeby) er kommunikationsrådgiver og selvstændig erhvervsdrivende. Han har været chefredaktør for Fagbladet 3F og flere andre faglige magasiner,[2] og været medstifter af Netavisen Pio. Han sidder i bestyrelsen for flere medievirksomheder som TV2 valgt i 2010 som en "stærk ressource" ( kulturminister Per Stig Møllers udsagn)[3]. Han og formanden blev som de eneste genvalgt i 2012 på kulturminister Uffe Elbæks forslag.[4] Han er desuden bestyrelsesformand for DistributionPlus.[3]
Smed modtog i 2006 Den Danske Publicistklubs jubilæumspris for sit drive og engagement og for at have sat nye standarder for fagpressen.[5] Han startede den 1. juni 2017 som direktør for Faglige Seniorers 211.000 medlemmer.
Han er søn af Leif og Kylle Smed.
Involvering i Falcks kampagne mod Bios
Palle Smed blev hyret som kommunikationsrådgiver af kommunikationsbureauet Advice til, på vegne af Falck, at modarbejde ambulancetjenesten Bios. Palle Smed erkendte i februar 2019 at have fortalt et hollandsk medie ('Follow The Money'), at han arbejdede på vegne af 3F.[6] Det vurderes, at Palle Smed kan have tjent flere millioner kr. på sit arbejde, både ved betaling fra Advice og ved senere betaling direkte fra Falck.[7]
På baggrund af sagen skal Palle Smed forklare sig for sin nuværende arbejdsgiver, Faglige Seniorer[8].
Referencer
- ^ Palle Smed - altinget.dk
- ^ "Palle Smed forlader 3F - bliver selvstændig"
- ^ a b "Palle Smed ny i TV 2-bestyrelse". MediaWatch.dk. 2010-04-29. Arkiveret fra originalen 2. maj 2010. Hentet 2012-07-21.
- ^ "Ny bestyrelse for TV 2/DANMARK A/S". Kulturministeriet. 2012-04-24. Hentet 2012-07-21.
- ^ 3f.dk – "Publicistpris til Fagbladets redaktør Palle Smed" (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ BT - Central rådgiver i Falck-skandale: 'Jeg har handlet uetisk'
- ^ "Bornholms Tidende - Bornholmer tjente millioner på Falcks smædekampagne". Arkiveret fra originalen 23. februar 2019. Hentet 23. februar 2019.
- ^ BT - Central figur i Falck-skandalen skal stå skoleret.
Spire |