Palæotyp

Side fra trykt italiensk bog fra 1477

Palæotyper er 'gamle tryk', bogtrykkerkunstens ældste frembringelser til omkring 1500, i Danmark for bøger før 1551.

Det internationalt anvendt udtryk for tidlige tryk før 1501 er nu inkunabler, "vuggetryk" (af lat. cuna). I Danmark findes der imidlertid kun få af disse bøger, og da man kan have interesse i at beskæftige sig med 'gamle tryk' kan udtrykket palæotyper anvendes til at udvide den periode der bruges. Man har således på Det Kongelige Bibliotek brugt udtrykket "inkunabler og palæotyper" om dele af grev Otto Thotts (d. 1785) bogsamling, som blev overdraget biblioteket.[1] Thott brugte 1530 som grænse; Nu anvendes i Danmark 1550, dvs. bøger fra før 1551.

Omkring 1920[2] satte man antallet af kendte palæotyper til ca. 35.000 forskellige værker; langt den største samling findes i British Museum (1914: 11500 numre); i Norden er Det Kongelige Bibliotek i København det righoldigste på palæotyper (ca. 4000 numre).[3]

Det videnskabelige studium af palæotyper grundlagdes ved midten af det 19. århundrede af englænderen Henry Bradshaw ved indførelsen af den typesammenlignende metode. Det udvikledes videre af hans landsmand Robert Proctor (1868-1903)[4] (An Index to the early printed books in the British Museum, London, 1898-1906)[5] og tyskeren Konrad Haebler (Typenrepertorium der Wiegendrucke, Halle 1905-22).[6]

I Norden var H.O. Lange i Danmark og Isak Collijn (1875-1949) i Sverige fremragende palæotypforskere, medens Lauritz Nielsen har bragt metoden i anvendelse over for senere tiders tryk (Boghistoriske Studier til dansk Bibliografi, København 1923).

1904 nedsattes i Berlin en "Kommission für den Gesamtkatalog der Wiegendrucke"[7], der har udarbejdet faste regler for beskrivelsen af palæotyper; dens mål var tilvejebringelsen af et trykt katalog over samtlige eksisterende palæotyper.

Noter

  1. ^ Udtrykket "inkunabler og palæotyper" bruges af Det Kongelige Bibliotek på denne side: "Tidebog på pergament. 15. årh." om dele af grev Otto Thotts bogsamling. - Emnet er tidligere diskuteret under opslaget om inkunabler
  2. ^ Artiklen i Salmonsen af bibliotekar Carl S. Petersen er skrevet før 1924
  3. ^ Når siden "Tidebog på pergament. 15. årh." nævner 6000, kan det skyldes at årstallet i denne forbindelse var Thotts 1530 - Nyere kilder til disse opgørelser efterspørges.
  4. ^ Den omtalte Henry Bradshaw er formentlig bibliotikaren Henry Bradshaw (1831–1886). Se evt også Henry Bradshaw Society
      Robert Proctor (1868-1903) var bibliotikar ved British Museum (Worldcat.org) -- Om Robert Proctor Arkiveret 6. januar 2017 hos Wayback Machine hos "BudleighBrewsterUnited"
  5. ^ Full text of "An index to the early printed books in the British Museum. With notes of those in the Bodleian Library" --- Se evt. også A Catalogue of Books Printed in the Fifteenth Century now in the Bodleian Library
  6. ^ Artikel i Salmonsens konversationsleksikon bind 12, side 75 om den tyske inkunabelforsker Konrad Haebler (1857-1946)
  7. ^ Online til Gesamtkatalog der Wiegendrucke - Engelsk version : "... which lists all 15th century prints in alphabetical order."

Litteratur

  • Svend Dahls Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. udgave, bind 1, side 170-71, København, 1924
  • En almenfattelig skildring af metoden har H.O. Lange givet i Dansk Tidsskrift, 1906, s. 196-207.

Eksterne henvisninger



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

IustinianiDigesten Jenson1477 GothaMonTyp1477-2°(13) 002r.jpg
Gotha, Forschungsbibliothek, Mon. typ. 1477, 2° (13), fol. a2r