Paa Sneen
"Paa Sneen" er et dansk digt af Emil Aarestrup udgivet i samlingen Digte i 1838.
I digtet ser det mandlige subjekt en kvinde i det vinterlige landskab, og han drages mod hende, men kan tilsyneladende ikke tage kontakt til hende. I stedet skaber han en imaginær erotisk kontakt mellem personernes skygger.[1]
Digtet består af ti strofer på hver fire linjer, hvis anden og fjerde linjer rimer.[2]
"Paa Sneen" indgår i lyrikantologien af 12 digte i Kulturkanonen fra 2006.
Referencer
- ^ Sivertsaen, Kathrine Lehmann (2010). "Emil Aarestrup". forfatterweb.dk. Hentet 17. september 2017.
- ^ "Emil Aarestrup: Paa Sneen". kalliope.dk. Hentet 17. september 2017.
 | Spire Denne artikel om sprog eller litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |