Ovsted Kirke
Ovsted Kirke | |
---|---|
Ovsted Kirke | |
Generelt | |
Opført | omkring 1100-tallet |
Geografi | |
Adresse | Ousted Kirkevej 10, 8660 Skanderborg |
Sogn | Ovsted Sogn |
Pastorat | Ovsted-Tåning-Hylke Pastorat |
Provsti | Skanderborg Provsti |
Stift | Århus Stift |
Kommune | Skanderborg Kommune |
Oversigtskort | |
Ovsted Kirke er Danmarks tredje højest beliggende kirke.[1] Den ligger på den sydøstlige side af Ejer Bavnehøj i Ovsted Sogn, tæt ved landsbyen Riis i Skanderborg Kommune, (tidligere Voer Herred, Skanderborg Amt). Kor og skib er opført i frådsten og kamp i romansk tid, mens tårnet i vest er sengotisk, og våbenhuset er fra slutningen af 1700-tallet.
Omkring 1475 er bygget krydshvælvinger i kor og skib, og det senere tilbyggede tårn, hvis underste rum føjer sig til kirkerummet gennem en spidsbue, fik også hvælving. Tårnet er bygget i munkesten.
Altertavlen er et billedskærerarbejde fra renæssancen, omkring 1600 med maleri af Jesus og Johannes ved nadveren fra midten af 1800-tallet. Tre helgenfigurer fra en ældre altertavle fra omkring 1500 er ophængt i kirken. Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet.
Døbefonten er en romansk granitfont med løvemotiver. Der er et sydtysk dåbsfad fra omkring 1575 med motiv af bebudelsen og et våbenskjold med inskriptionen KID. Som dåbskande har der tidligere været en romersk akvamanile (en vandkande udformet som et dyr), men den er nu på Nationalmuseet.
Eksterne kilder/henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ovsted Kirke
- Opslag Ovsted Kirke Arkiveret 31. januar 2011 hos Wayback Machine på nordenskirker.dk
- Ousted Kirke på korttilkirken.dk
- Ovsted Kirke på danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
- J.P. Trap Danmark, Skanderborg Amt 5. udg. 1964
Note
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /(Nico), Licens: CC BY-SA 3.0
Ovsted Kirke Skanderborg Kommune, Voer Herred, Jylland, Denmark