Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Vegetation: Overdrev (Trifolio-Geranietea)

Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal. Beslægtede begreber er fælled og tøreng.

Overdrev og agerbrugets indførelse i Danmark

Allerede i bronzealderen blev de ringeste, mest stenede jorder udvalgt til græsningsland. De lå ofte i ydermarken, dvs. yderst mod den udyrkede skov. Den tids landsbysamfund var koncentriske: inderst lå gårde og huse med indermarkerne (tunet) tæt omkring. Uden om dem havde man den dyrkede jord med kornafgrøderne, og yderst var der overdrev. Grænsen mellem bymarken og overdrevet var for en almindelig landsby cirka 900 meter fra bebyggelsen.

Det kolossale arbejde med at fjerne sten fra jorden og gøre den dyrkbar ofrede man kun på de nærmeste jorder, bymarken. Derimod lå eng og overdrev hen, som de havde ligget siden istiden. På overdrevet gik kreaturerne under hyrdernes opsyn år efter år, generation efter generation. Det fik den virkning, at dyrenes måde at æde på sorterede i vegetationen, og med tiden kom overdrevet til at bestå af stikkende, giftige og ildesmagende arter.

Det blev bestemmende på den ene side, mens jordbundstypen blev afgørende på den anden. Der opstod magre og rige overdrev med hver deres typiske bevoksning og dyreliv. Alt i alt blev overdrevet præget af disse faktorer:

  • græsning
  • græsningstryk
  • kreatursammensætning
  • jordbundstype
  • klimaforhold
  • varighed

Så længe man opretholdt græsningen, blev overdrevene også ved med at være overdrev. De betegner i virkeligheden et stivnet overgangssamfund midt mellem dyrket jord og løvskov. På én måde er der tale om ren natur, for overdrevene er ægte successionstrin i det, som er den karakteristiske, danske vegetationsrækkefølge. Men på en anden måde er overdrev en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år uden det græsningstryk, som skabte den.

Overdrev i dag

I dag er der kun få overdrev tilbage, for kvægavl baseret på ekstensiv græsning er ikke rentabel – i hvert fald ikke med de tilskudsordninger, der bestemmer landbrugets prioriteringer. De tilbageværende stumper bliver i de fleste tilfælde vedligeholdt for amternes og statens regning ved, at man lader dem afgræsse med økonomisk tilskud.

Lavtvoksende græsdomineret vegetation med klatter af krat oftest forekommende på tør bund, som fx skrænter og bakker uden anden kulturpåvirkning end græsning, kalder man i dag for overdrev.

§ 3-naturtype

Moser er i Danmark som udgangspunkt beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, en såkaldt § 3-naturtype. I 2016 var der 34.054 hektar § 3-beskyttet mose i Danmark, hvoraf 5% ligger i et Natura 2000-område.[1]

Liste over typisk vegetation på et dansk overdrev

Træarter

Buske

Græsser (og græslignende)

Blomstereng med Almindelig Kamgræs.

Stauder

Mosser

Svampe

  • Blåhat (Entoloma spp.)
  • Køllesvamp-arter (Clavulinopsis spp.)
  • Vokshat-arter (Hygrocybe spp.)

Sommerfugle på overdrevet

Fugle på overdrevet

Dyr på overdrevet

Se også

  • Hede
  • Klit
  • Overdrev og krat på mere eller mindre kalkrig bund
  • Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
  • Habitat

Litteratur

  • Mossberg & Stenberg: "Den store danske flora" ISBN 87-12-03446-0
  • Stolze: "Danske Dagsommerfugle" ISBN 87-00-21276-8
  • Vejre & Vikstrøm: ”Guide til det danske landskab” ISBN 87-7245-622-1

Kilder og henvisninger

  1. ^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted

Medier brugt på denne side

Grib skov.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC-BY-SA-3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.
Creating commons.JPG
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Sten assumed (based on copyright claims)., Licens: CC-BY-SA-3.0

Commons: Grazing horses creating a commons.

Photo: Sten Porse
Kamgræs.jpg
(c) Sten, CC BY-SA 3.0
Almindelig Kamgræs (Cynosurus cristatus): Se pilen