Otto Haslund

Otto Haslund
Født4. november 1842 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død30. august 1917 (74 år) Rediger på Wikidata
Koldby, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeAlexander Haslund Rediger på Wikidata
BørnMisse Haslund,
Ole Haslund Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev afP.C. Skovgaard, Frederik Ferdinand Helsted Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
EleverAlbert Rüdinger Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserThorvaldsen Medaillen (1887) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Otto Carl Bentzon Haslund, Køer på en eng, 1872, Nationalmuseum.

Otto Carl Bentzon Haslund (4. november 1842 i København30. august 1917 i Koldby, Thy) var en dansk maler. Han var bror til lægen Alexander Haslund og far til billedhuggeren Misse Haslund og kunsthandleren Ole Haslund. Haslund hørte til de malere, som upåvirket af impressionismen og andre strømninger fortsatte guldalderens malemåde.

Otto Haslund var søn af malermester Ole Henrik Haslund og Vilhelmine Beate Bentzon, gik i F.F. Helsteds tegneskole, kom på Kunstakademiet 1858, blev 1862 elev af Modelskolen, vandt 1864 den lille sølvmedalje, og fik 1866 afgangsbevis som maler, men søgte samtidig videre uddannelse hos Wilhelm Marstrand, Jørgen Roed, Niels Simonsen og P.C. Skovgaards private malerskoler. Han arbejdede også en tid i Vilhelm Kyhns atelier. Som Akademiets stipendiat foretog han 1873-74 en større studierejse til Italien.

Otto Haslund, der udstillede første gang 1865 og siden 1867 stadig har været repræsenteret på forårsudstillingerne, var oprindelig dyre – og landskabsmaler, men dyrkede efter sit ophold i Italien (især i Rom) også med meget held genren og portrættet. Han fik den Neuhausenske Præmie i 1871 for Hjemvenden fra et Marked; men han slog derpå med held ind på figurmaleriet. Foruden at udmærke sig ved en smagfuld tegning og en harmonisk kolorit er Otto Haslunds arbejder præget af en stor elskværdighed, der særlig lægger sig for dagen i hans motiver med børn. Det første i denne retning, Romerske abbater ryger i smug (1875), vakte berettiget opsigt og er efterfulgt af mange andre; et af dem, kaldet Koncert, en lunefuld Skildring af barnelivet, tilkendtes udstillingsmedaljen i 1887 og findes nu i Statens Museum for Kunst, der desuden ejer flere billeder af Haslund. I 1881 fik han atter den Neuhausenske Præmie for Køer drives gennem en granskov, og i 1891 "Hædrende omtale" ved jubilæumsudstillingen i Berlin. Haslund var medlem af udstillingskomiteen for Charlottenborg fra 1888, blev 1892 medlem af Akademiraadet, og i 1894 fik han titel af professor. Han blev Ridder af Dannebrog 1892, Dannebrogsmand 1902 og Kommandør af 2. grad 1906.

Blandt hans portrætter kan fremhæves brygger Carl Jacobsens, professor, dr. Valdemar Steenbergs, professor Vilhelm Bissens og en hel række børneportrætter.

Haslund, som begyndte at udstille 1865 med en vellykket radering, En Violinspiller, har senere raderet forskellige blade, også landskaber og bl.a. tegnet på stokken det af H.P. Hansen udførte træsnit Køer ved en Bondegaard (1875); han har tillige givet sig af med keramiske fremstillinger.

Haslund blev gift 6. september 1876 i København med Frederikke Aagaard (31. januar 1857 på Binnitze – 3. september 1923 i Hornbæk), datter af prokurator, forpagter og politiker Georg Aagaard og Charlotte Bartholin-Eichel, som gennem sin moder ned­stammer fra den mellemste Bendix Grodtschilling.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Gengivelser af Haslund

Malerier:

Andet:

Værker

  • Studekøretøj på heden (udstillet 1867)
  • Ærø Vesterstrand (1866, Den Hirschsprungske Samling)
  • Parti fra Gudhjem (1868, Bornholms Kunstmuseum)
  • En bornholmsk Løkke (1871, Bornholms Kunstmuseum)
  • En gammel hvid hest (1870)
  • Hjemvenden fra et marked (1871, Neuhausens Præmie)
  • Køer på en mark (1872, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseum, Stockholm)
  • Torvet i Anticoli (1873, Randers Kunstmuseum)
  • Romerske abbater, der ryger i smug (1875)
  • To gamle, der holder søndag (1879, Ny Carlsberg Glyptotek)
  • Køer i en granskov (1881, Neuhausens Præmie)
  • Under juletræet (1883)
  • En lille vogterpige (1884)
  • Drenge på stranden (1885)
  • Får ved stranden (1887, Randers Kunstmuseum)
  • Koncert (1887, Eckersberg Medaillen, Statens Museum for Kunst)
  • Sommerdag ved Horneby (1890, Statens Museum for Kunst)
  • En time i strikning (1890, Statens Museum for Kunst)
  • Spindende bondekone fra Refsnæs (1891, Fyns Kunstmuseum)
  • I en præstegårdshave (1893, Aros)
  • Fra det gamle Glyptotek (1893)
  • Aftenlandskab (1894, Statens Museum for Kunst)
  • Fra Elbodalen. Formiddag (1902, ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Portrætter

Efter 1900 en lang række portrætter, landskaber samt enkelte interiører med figurer

Illustrationer

Enkelte værker er i Den Kongelige Kobberstiksamling

Referencer

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m Den portrætteredes biografi i Dansk biografisk leksikon.
  2. ^ Otto Haslunds egen biografi i Dansk biografisk leksikon.

Eksterne henvisninger

  • Denne artikel bygger hovedsaglig på H.R. Baumanns Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C. F. Bricka, 7 bind, side 124, Gyldendal, 1887-1905


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Medier brugt på denne side