Otto Friedrich von Bülow

Otto Friedrich von Bülow (22. november 1718 – efter 1780) var en tysk-dansk officer.

Han var en søn af Georg Ludwig von Bülow (af linjen Plüskow-Scharfsdorf) til Lützow i Mecklenburg og Metta Dorothea von Buchwald. Han blev opdraget på ridderakademiet i Lüneburg, inden han trådte ind i den sachsiske hær. Senere gik han i fransk krigstjeneste og var 1747 oberstløjtnant ved det franske regiment Løvendal. Efter at han var blevet oberst trådte han ind i den danske hær som generalmajor 1760 og blev chef for Bornholmske Regiment 1761. 1764 blev han chef for Kronprinsens Regiment, men tog allerede samme år sin afsked og forlod landet. Han rejste til Bingen ved Rhinen, hvor han døde ugift. Han nævnes som stadig levende i 1780.[1]

Referencer

  1. ^ J.F.J. von Bülow, Historische, genealogische und kritische Beschreibung des Geschlechts von Bülow, Neubrandenburg, 7 fol., s. 202 og tillæg s. 104.

Kilder

  • P.F. Rist, "Otto Friedrich von Bülow", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.