Hamburg-Ottensen

Ottensens beliggenhed i	Bezirk Altona

Data
Delstat:	Hamburg
Bezirk:	Altona
Areal:	2,9 km²
Indbyggere:	32.324 (2005)
Befolkningstæthed:	11.294 indb./ km²
Koordinater:	53° 33′ 14″ N 9° 55′ 4" E
Nummerplade:	`HH`

Ottensen er en bydel i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Historie

Ottensen er allerede nævnt i 1310, og i 1313 fik klosteret Harvstehude besiddelser her. I 1344 havde byrådet i Hamborg landsbyen i sin besiddelse.^[1] Fra 1390 var den sæde for fogederne fra grevskabet Pinneberg.

I 1474 ejede dominikanerklosteret i Hamborg en gård her.^[1] I 1570 erhvervede klosteret Harvstehude landsbyerne Ottensen og Othmarschen.^[1]

Ottensen og Altona begyndte at udvikle sig til flækker med et betydeligt håndværk i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.^[2] Kirken i Ottensen var i begyndelsen kun et kapel og en filial af Petrikirken i Hamborg, men fra 1548 fik den sin egen prædikant. Altona hørte ind under kirken indtil, at der i 1649 blev opført en egen kirke for denne by. En stor del af Altona blev bygget på jord, som oprindelig hørte under Ottensen.^[3] Ottensen kom i 1640 under dansk styre, da Grevskabet Pinneberg tilfaldt den danske krone.

I 1716 opholdt Peter den Store sig i flere dage i Ottensen.^[1]

Kort over Hamborg, Altona og Ottensen fra 1789-1796.

Christianskirche blev opført i 1735-38 efter tegninger af Otto Johann Müller. Kirken fik navn efter Christian VI.

Omkring år 1800 blev der fundet en sund kilde her, som havde stor tilstrømning, som fortsatte i årene 1810 og 1811. Ifølge den i samtiden berømte Pfaff fortjente brugen af denne sundhedskilde al opmuntring.^[1]

Nærheden til Hamborg og Altona gjorde, at bebyggelsen omkring midten af 1800-tallet voksede stærkt: i 1845 havde byen 2.406 indbyggere, i 1855 4.291 indbyggere.^[3]

Det har sikkert spillet en rolle for byens udvikling, at i 1830-erne og 1840 blev Altona endepunkt og knudepunkt for Holstens hovedlandevejsnet, der blandt andet omfattede vejen fra Kiel over Neumünster til Altona (12¼ mil lang) og vejen fra Elmshorn over Uetersen og Wedel til Altona (5 mil lang).^[4] Vejene skulle være chausséer med faste belægninger af sten og grus og 16 alen brede mellem grøfterne. Mellem 1830 og 1832 anlagdes chausséen fra Altona til Kiel, i 1838 anlagdes strækningen fra Lübeck til Altona (med forbindelse til Hamborg) og frem til 1848 yderligere strækningen Altona-Segeberg-Neustadt.

Ligeledes blev Altona endepunkt for jernbanen til Kiel anlagt 1844 som helstatens første. Stationen kom til at ligge lige ved bygrænsen til Ottensen. I 1845 opførtes yderligere to sidebaner, Rendsborg-Neumünster-banen og Glückstadt-Elmshorn-banen.^[5]

Af stor betydning blev det tillige, at fra 1853 blev fastlagt en ny toldgrænse mellem Ottensen og Altona, hvilket bidrog til, at der i Altona ikke skete nogen yderligere forretningsudvikling eller industrialisering, mens i stedet Ottensen oplevede en voldsom fremgang, der senere også bredte sig til Bahrenfeld efter opførelsen af forstadsbanen fra Altona til Blankenese.^[6]

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed i Ottensen fremgår af nedenstående tabel^[7]^[8]:

År	Antal	kmcl
1824	28	110
1832	20	306
1833	20	306
1834	21	323
1835	20	328½
1836	18	230½
1837	22	416
1838	22	413½
1839	22	424

I 1855 fandtes her 15 tobaksfabrikker, 1 cicoriefabrik, 4 sæbefabrikker, 2 glashytter, 1 porcellæns- og glasmaleri, 1 guldlistefabrik, 1 klaverfabrik, 1 spejlfabrik, 2 bomulds- og vatfabrikker, 1 fabrik for bomuldsvarer, 1 eddikefabrik, 1 jernstøberi, 1 hattefabrik, 1 chokoladefabrik, 1 cigarfabrik, 1 sennepsfabrik, 1 maskinbyggeri, 1 korkskæreri. Endvidere fandtes 12 høkere og 23 gæstgiverier.^[1] Desuden var her et toldsted.^[3]

Under Preussen

Efter den 2. Slesvigske Krig i 1864) blev den i 1866 en del af den preußiske provins Slesvig-Holsten. derefter udviklede Ottensen sig til et af Nordtysklands betydelige industriområder, ikke mindst efter det i 1867 kom med i den Tyske Toldunion (Deutschen Zollverein), mens Altona og Hamburg ikke deltog. Indenfor 60 år steg indbyggertallet fra 2.411 i 1840 til 18.635 i 1885^[9] og 37.738 i 1900.

Først i 1871 fik byen stadsrettigheder.^[9] I 1889 blev den indlemmet i Altona.^[10]

Kendte personer fra Ottensen

Wolf Biermann (* 1936), tysk sangskriver
Friedrich Gottlieb Klopstock (1724-1803), tysk/dansk digter
Olaf Scholz (*1958), Arbejds- og socialminister (SPD) Bundeskanzler (2021- ), boede i Ottensen

Noter

^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f Topographie (1856), s. 269
^ Jürgens, s. 76
^ ^a ^b ^c Topographie (1856), s. 268
^ Bergsøe (1847), s. 628
^ Bergsøe (1847), s. 633
^ "Altonas schwere Jahre ..." (Geschichte Altonas)
^ Thaarup, tabel XXVII (1824)
^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 91
^ ^a ^b Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 12 (1888), sp. 475
^ Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 1776

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hamburg-Ottensen
Statistik Arkiveret 18. januar 2008 hos Wayback Machine
Om den jødiske kirkegård i Ottensen
Bydelsarkiv Ottensen

Koordinater: 53°33′14″N 9°55′4″Ø / 53.55389°N 9.91778°Ø / 53.55389; 9.91778

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

[Topo_1856_269-1] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f Topographie (1856), s. 269

[2] Jürgens, s. 76

[Topo_1856_268-3] Topographie (1856), s. 268

[4] Bergsøe (1847), s. 628

[5] Bergsøe (1847), s. 633

[6] "Altonas schwere Jahre ..." (Geschichte Altonas)

[7] Thaarup, tabel XXVII (1824)

[8] Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 91

[NF_1888_475-9] Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 12 (1888), sp. 475

[10] Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 1776

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

Navigation

navigation

Themenportale