Osmaniye-klassen

Osmaniye-klassen
Osmaniye-klassen i den oprindelige udformning som panserfregatter
Klasseoversigt
Type	Panserskib
Bruger(e)	Tyrkiet
Byggeperiode	1863-66
Byggede enheder	4
Udgåede enheder	4
Tekniske data
Deplacement	6,400 tons
Længde	89,3 meter
Bredde	17,0 meter
Dybgang	7,8 meter
Fremdrift	3.735 HK. Sejl: Tre-mastet bark.
Fart	12 knob
Rækkevidde	(546 - 750 t kul)
Besætning	340
Artilleri	1 styk 22,9 cm riflet forlader 14 styk 20,3 cm riflede forladere 10 styk 36 pund glatløbede Omarmeret: 2 styk 21 cm L/35, 8 styk 15cm L/25, 6 styk 10,5 cm hurtigtskydende, 4 styk 47 mm
Torpedoer	2 styk 35 cm efter omarmering
Panser	140 mm sidepanser (smedejern)

Osmaniye-klassen var det Osmanniske Riges første serie af panserskibe, og blev bygget på foranledning af sultan Abdülaziz, der overtog tronen i 1861 og havde ambitioner om at genopbygge den tyrkiske flåde. De fire skibe blev bygget på velrenommerede britiske værfter, og var tidssvarende jernskibe med kraftige kanoner. Alle fire blev ombygget hos Ansaldo i Genova i løbet af 1890'erne, og fik blandt andet mere moderne kanoner fra Krupp, herunder et kanontårn på fordæk og agterdæk. I 1904 var der igen planer om at ombygge dem, men de gamle skibe var i så dårlig stand, at de i stedet udgik i 1911.^[1]

Skibene

Osmaniye

Opkaldt efter sultan Osman 1. Blev moderniseret i Genova i 1890-91.

Mahmudiye

Opkaldet efter sultan Mahmud 1., der regerede 1806-1839. Blev moderniseret i Genova i 1892-95.

Abdul Aziz

Var opkaldt efter sultan Abdülaziz. Skiftede omkring 1870 navn til Aziziye. Blev moderniseret i Genova i 1890-91.

Orhaniye

Opkaldt efter sultan Orhan 1. Blev moderniseret i Genova i 1892-95.

Litteratur

• Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5

Noter

1. ^ Chesneau, s. 389

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Osmaniye-klassen