Oskar af Preussen
| Oskar af Preussen | |
|---|---|
.jpg) Prins Oskar som officer, ca. 1913 | |
| Prins af Preussen | |
| Ægtefælle | Ina Marie von Bassewitz (g. 1914–58) |
| Børn |
|
| Fulde navn | Oskar Karl Gustav Adolf |
| Hus | Huset Hohenzollern |
| Far | Wilhelm II af Tyskland |
| Mor | Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg |
| Født | 27. juli 1888 Marmorpalais, Potsdam, Kongeriget Preussen, Tyske Kejserrige |
| Død | 27. januar 1958 (69 år) München, Bayern, Vesttyskland |
| Hvilested | Burg Hohenzollern, Hechingen, Baden-Württemberg, Tyskland |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1913 |
Prins Oskar af Preussen (Oskar Karl Gustav Adolf) (27. juli 1888 – 27. januar 1958) var en tysk prins af Preussen, der var en yngre søn af Tysklands sidste kejser, Wilhelm II og dennes hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Prins Oskar blev uddannet som officer og deltog i Første Verdenskrig. Efter afskaffelsen af monarkierne i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 var han under Weimarrepublikken aktiv i monarkistiske kredse og i den paramilitære organisation Stahlhelm. Fra 1932 var han medlem af bestyrelsen for det nationalkonservative parti Deutschnationale Volkspartei. I 1927 blev Prins Oskar desuden stormester i Johanniterordenen, en position han beholdt resten af livet. I starten af Anden Verdenskrig blev han generalmajor i Værnemagten, men gjorde aldrig aktiv tjeneste, da den nazistiske ledelse ikke anså ham for at være pålidelig nok, da han aldrig havde sympatiseret med de nationalsocialistiske idealer.[1]
Biografi
Tidlige liv
Fødsel og familie
Uddybende artikel: Huset Hohenzollern
Prins Oskar af Preussen blev født den 27. juli 1888 som det femte af de syv børn, der blev født i ægteskabet mellem Tysklands kejser, Wilhelm II, og dennes første hustru Augusta Viktoria af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han blev født i det såkaldte Trekejserår, kun en måned efter at hans 29-årige far var blevet tysk kejser og konge af Preussen. Han kom til verden i sine forældres daværende residens, det nyklassicistiske Marmorpalais i slotsparken Neuer Garten i den nordlige del af byen Potsdam i Provinsen Brandenburg sydvest for Berlin.[1]
I overensstemmelse med den preussiske kongefamilies traditioner blev den nyfødte prins døbt i den lutherske tro i slotskirken i de tyske kejseres og preussiske kongers hovedresidens, Det Kongelige Slot på øen Spreeinsel i det historiske centrum af Berlin, Det Tyske Kejserriges og Kongeriget Preussens daværende hovedstad. Han blev opkaldt efter kong Oskar 2. af Sverige og Norge, der også var hans gudfar.[1]
Prins Oskar havde ved fødslen fire ældre søskende, Kronprins Wilhelm (der som den ældste søn var udset til at efterfølge deres far som tysk kejser), Prins Eitel Friedrich, Prins Adalbert og Prins August Wilhelm. Han fik senere to yngre søskende, Prins Joachim og den eneste pige i børneflokken Prinsesse Viktoria Luise.
I 1902 opkaldte det hamborgske rederi Hamburg-Amerika Linie passagerdampskibet S/S Prinz Oskar, der sammen med søsterskibet S/S Prinz Adalbert var blevet bygget på skibsværftet Bremer Vulkan i Bremen-Vegesack til at sejle på linjerne mellem Middelhavet og Sydamerika, efter prins Oskar.[2]
Opvækst og uddannelse
.jpg)
Prins Oskar tilbragte sin barndom og ungdom i sine forældres residens i barokslottet Neues Palais i den vestlige del af Sanssoucis slotspark ved Potsdam. Der voksede han op med sine søskende i en kølig militaristisk atmosfære i preussisk ånd, der blev forstærket af den generelle strenghed kejseren udviste overfor sine sønner. Som en prins fra Huset Hohenzollern blev det i overensstemmelse med familiens traditioner forventet, at han fik en militæruddannelse og gjorde karriere som officer. Som alle preussiske prinser blev han allerede på sin 10-års fødselsdag i 1898 udnævnt til løjtnant i det 1. Garderegiment til fods, et infanteriregiment der havde den højeste rang blandt regimenterne i den preussiske hær, og som var kongerne af Preussens livregiment.
Ligesom sine fem brødre tilbragte Prins Oskar sin skoletid i det såkaldte Prinzenhaus, et tidligere lystslot i Plön Slots park ved byen Plön i den dengang preussiske provins Slesvig-Holsten.[1] Det var blevet indrettet til uddannelsessted for kejserens sønner, og fungerede som både bolig- og skolebygning for prinserne. På den såkaldte Prinzeninsel i den nærliggende Großer Plöner See blev der opført en uddannelsesbondegård, hvor prinserne kunne lære om landbrug, og nedenfor Plön Slot blev der bygget en særlig jernbanestation til brug for den kejserlige familie, kaldet Prinzenstation. Selvom enkelte andre børn blev udvalgt til at være klassekammerater med prinserne, var tættere kontakt med andre børn ikke ønsket, og området omkring Prinzenhaus forblev afspærret af sikkerhedsmæssige årsager.
Prins Oskar kom i nyhederne i 1902, da han under udøvelse af redskabsgymnastik brækkede kravebenet efter et fald fra reck.[3] Efter at have færdiggjort sin gymnasiale uddannelse i Prinzenhaus med den afsluttende Abitur-eksamen (svarende til en studentereksamen), fortsatte han sin uddannelse på krigsskolen på Brauhausberg i Potsdam, hvor han aflagde sin officerseksamen i 1906. Derefter læste han retsvidenskab og statskundskab på Universitetet i Bonn.[1] Herefter var han for en tid ansat på Krigsakademiet og vendte fra maj 1913 tilbage til aktiv tjeneste som kaptajn og kompagnichef i det 1. Garderegiment til fods.
Allerede i en ung alder var han præget af en romantisk tankegang, og et medlem af det kejserlige hof skrev senere om ham: "han udviser altid en romantisk måde at tænke på."[4]
Ægteskab
I 1914 indgik Prins Oskar et morganatisk ægteskab med den jævnaldrende Grevinde Ina Maria von Bassewitz. Prins Oskar havde i flere år ønsket at gifte sig med grevinden, der havde været en af hans mors hofdamer. Derigennem havde hun mødt Prins Oskar, og der havde straks udviklet sig en gensidig tiltrækning mellem dem.[5] Grevinden var "en klog, elskværdig kvinde med imponerende mentale og følelsesmæssige egenskaber."[4] Men selvom Ina Maries familie var en af de ældste adelsslægter i Mecklenburg, var den ikke kongelig og blev derfor ikke anset for jævnbyrdig med huset Hohenzollern. Da Kejser Wilhelm opdagede sin søns interesse for grevinden, fik han hende hurtigt afskediget som hofdame og sendt hjem til sine forældre. Prins Oskar holdt dog stadig kontakt med grevinden og erklærede mod sin fars vilje, at han stadig havde til hensigt at gifte sig med hende. Kejser Wilhelm tøvede derefter i næsten to år, før han endelig gav sit samtykke til ægteskabet.[1]
Parret blev forlovet blot et par måneder før brylluppet, og forlovelsen blev officielt kundgjort den 26. maj 1914.[5] Brylluppet blev afholdt den 31. juli 1914 på Schloss Bellevue ved floden Spree i den nordlige ende af Tiergarten i Berlin.[1] Da brylluppet fandt sted samtidig med udbruddet af Første Verdenskrig, blev det afholdt som et typisk krigsbryllup uden den store festivitas. I ægteskabet blev der født tre sønner og en datter, som ikke var arvefølgeberettigede ifølge Huset Hohenzollerns huslov. Derfor bar mor og børn titlerne grevinde og greve von Ruppin, hvad der først blev ændret med ændringen af husloven i 1920.
Første Verdenskrig
Deltagelse i krigen
Uddybende artikel: Første Verdenskrig
Ligeledes i juli 1914 brød Første Verdenskrig ud. Prins Oskar deltog i krigen som officer og var chef for grenader-regimentet „König Wilhelm I.“ som dets oberst.[1] Det fremtidige flyver-es Manfred von Richthofen, bedre kendt som den røde baron, var vidne til angrebet på byen Virton i Belgien den 22. august 1914 og skrev om Prins Oskars tapperhed og hans inspirerende lederskab foran sit regiment, da de gik i kamp.[6] For denne indsats modtog Prins Oskar Jernkorset af anden klasse.[7] En måned senere førte Prins Oskar ved Verdun igen sine mænd i et vellykket angreb ind i hård kamp og blev tildelt Jernkorset af første klasse.[8] Efter denne indsats kollapsede han dog med hjertekramper og måtte fjernes fra fronten. Han brugte en stor del af efteråret 1914 på at komme sig over, hvad der blev anført at være en hjertesygdom.
._(BildID_15727488).jpg)
Han vendte til sidst tilbage til felten i november 1914 og gjorde derefter tjeneste på Østfronten. Den 27. januar 1915 blev han forfremmet til oberstløjtnant, inden han blev såret igen i 1916.[9] Fra august 1918 var han kommandør for den 84. Landwehr Infanteri Brigade, som var sat ind i skyttegravskrigen i Lothringen. Efter Våbenstilstanden i Compiègne den 11. november 1918 blev han som oberst afskediget fra aktiv militærtjeneste.[10]
I begyndelsen af 1920'erne blev Prins Oskars navn nævnt på listen over medlemmer af generalstaben og kongefamilien, der blev anklaget for at have begået krigsforbrydelser under krigen. Derudover blev prinsen sammen med flere andre tyske fyrstelige kritiseret af pressen for at ansøge om, at Weimarrepublikken skulle betale hans regimentspension.[11]
Afskaffelsen af monarkiet
Uddybende artikel: Novemberrevolutionen
Umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig, mistede Kejser Wilhelm hærens støtte og blev i lighed med de øvrige tyske fyrster tvunget til at abdicere, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Han gik derefter i eksil i Nederlandene, hvor han boede til sin død i 1941.[12]
Prins Oskar modtog nyheden om sin fars abdikation og afskaffelsen af monarkiet i Potsdam, hvor han opholdt sig og nu skulle acceptere sin nye status som almindelig borger. Som udtryk for sin nedslåethed i ugerne efter Novemberrevolutionen gav han sin datter, der blev født i december 1918, navnet Herzeleide (dansk: Hjertesorg).[1]
Senere liv
Mellemkrigstiden
Efter afskaffelsen af monarkierne i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 var han aktiv i monarkistiske kredse og i den paramilitære organisation Stahlhelm. Organisationen var i første række for krigsveteraner fra Første Verdenskrig, men den blev senere samlingssted for nazistiske elementer og modstandere mod Weimarrepublikken. Fra 1932 var han medlem af bestyrelsen for Deutschnationale Volkspartei (Det Tysknationale Folkeparti, DNVP), et nationalkonservativt politisk parti i den tyske Weimar-republik, der eksisterede fra 1918 til Hitlers magtovertagelse i 1933, og som blandt andet ønskede en genoprettelse af kejserdømmet og ophævelse af Versailles-freden.
I 1927 efterfulgte Prins Oskar sin storebror Prins Eitel Friedrich som stormester i Johanniterordenen, en position han beholdt resten af livet. Under hans ledelse blev institutionerne Johanniter-Hilfsgemeinschaft (1951) og Johanniter-Unfall-Hilfe (1952), der stadig eksisterer i dag, grundlagt. Det lykkedes ham også at forhindre nazisternes forsøg på at ødelægge ordenen.
Anden Verdenskrig
Efter udbruddet af Anden Verdenskrig blev han i 1940 udnævnt til generalmajor i Værnemagten,[1] men den nazistiske ledelse forhindrede dog Prins Oskar i at blive sendt til fronten. Han blev ikke anset for at være pålidelig nok, da prinsen aldrig havde sympatiseret med de nationalsocialistiske idealer. Da Hitler udstedte et dekret, det såkaldte Prinzenerlass, der forbød alle medlemmer af Tysklands tidligere fyrstelige familier at blive soldater, trak Prins Oskar sig permanent tilbage fra hæren. Hans ældste søn, Prins Oskar junior, blev derimod indkaldt og var blandt de første, der faldt under Felttoget mod Polen den 5. september 1939.
Den 12. april 1945, kun to dage før det massive luftangreb på hans hjemby Potsdam, som ødelagde mange historiske bygninger som Potsdamer Stadtschloss og Garnisonskirken, forlod prins Oskar som det sidste medlem af Hohenzollern-familien den tidligere preussiske residensby.[1]
Efterkrigstiden
Efter krigen fandt Prins Oskar og hans kone tilflugt i landsbyen Westerbrak i Landkreis Holzminden i Niedersachsen. I 1952 flyttede de ind i en lille lejlighed i Bonn, som Johanniterordenen stillede til rådighed for dem. Efter krigen gjorde Prins Oskar en stor indsats som ordensmester og forhandlede blandt andet med de allierede om tilbagelevering af de religiøse hospitaler. I midten af 1950'erne tvang helbredsproblemer dog prins Oskar til at trække sig tilbage fra samfundslivet. Den 27. januar 1958, på kejser Wilhelm 2.'s 99-års fødselsdag, døde kejserens sidste overlevende søn 69 år gammel af mavekræft på en klinik i München. Efter sit eget ønske blev han begravet ved siden af sin bror Kronprins Wilhelm på St. Michaels Bastionen på Burg Hohenzollern, slægten Hohenzollerns stamborg i Baden-Württemberg i Sydtyskland. Hans kone Ina Marie overlevede ham med 15 år og døde i 1973.[1]
Anetavle
Se også
Noter
Referencer
- ^ a b c d e f g h i j k l Kirschstein, Jörg (2003). "Oskar Prinz von Preussen". preussen.de (tysk). Haus Hohenzollern. Arkiveret fra originalen 22. maj 2015. Hentet 11. december 2012.
- ^ Kludas, Arnold (1996). Die Geschichte der deutschen Passagierschiffahrt 1850 bis 1990 (tysk). Augsburg: Weltbild. s. 124. ISBN 3-89350-821-X.
- ^ "Kaiser's Fifth Son Hurt". New York Times. 9. december 1902.
- ^ a b von Schwering, Axel (20. maj 2009) [1915]. "IV – A Royal Courtship". The Berlin Court Under William II (HTML) (engelsk). BiblioLife, LLC. s. 92. ISBN 978-1110340811. Hentet 30. juli 2010.
- ^ a b "Son of the Kaiser to wed a countess". The New York Times (engelsk). 27. maj 1914.
- ^ Kilduff, Peter (2007). The Life and Death of an Ace (engelsk). Cincinnati, Ohio: David & Charles, LTD. s. 34.
- ^ "Kaiser Decorates 2 Sons for Bravery". New York Times (engelsk). 26. august 1914.
- ^ "Von Der Horst Killed Leading His Troops" (PDF). New York Times (engelsk). 3. oktober 1914.
- ^ "Kaiser's Son Oscar is Wounded Again" (PDF). New York Times (engelsk). 8. februar 1916.
- ^ Stumpf, Reinhard (1982). Die Wehrmacht-Elite. Rang- und Herkunftsstruktur der deutschen Generale und Admirale 1933–1945. Militärgeschichtliche Studien (tysk). Boppard am Rhein: Harald Boldt Verlag. s. 90. ISBN 3-7646-1815-9.
- ^ "Princes Seek Pensions". New York Times (citeret fra Chicago Tribune) (engelsk). 29. august 1922.
- ^ Bouton, S. Miles (2017). And the Kaiser Abdicates: the German Revolution November 1918 – August 1919 (engelsk). Library of Alexandria. ISBN 9781465538109 – via Google Books.
Eksterne henvisninger
- preussen.de – Huset Hohenzollerns officielle hjemmeside
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire | |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Forfatter/Opretter: Internet Archive Book Images, Licens: No restrictions
Prince Oscar, Fifth Son of the Kaiser, in Command of One of the German Armies
Identifier: warineuropeitsca00john (find matches)
Title: The war in Europe, its causes and consequences; an authentic narrative of the immediate and remote causes of the war, with a descriptive account of the countries involved, including statistics of armies, navies, aeroplanes, dirigibles, &c., &c
Year: 1914 (1910s)
Authors: Johnson, Rossiter, 1840-1931, ed
Subjects: World War, 1914-1918
Publisher: New York, Sully and Kleinteich
Contributing Library: The Library of Congress
Digitizing Sponsor: Sloan Foundation
View Book Page: Book Viewer
About This Book: Catalog Entry
View All Images: All Images From Book
Click here to view book online to see this illustration in context in a browseable online version of this book.
Text Appearing Before Image:
The Kaiser as a Country Gentleman southern States—Bavaria, Wurttemberg, and Baden. The growingpower of Prussia brought her into rivalry with France, then ruled byNapoleon III, the mediocre nephew and namesake of the great em-peror. Bismarck took the same skilful and unscrupulous advantageof the fatuity of the French emperor that he previously had taken ofAustria, and a pretext for war was easily found. On July 19, 1870,Napoleon III declared war, and his army set out for Berlin. OnSeptember 2, the unfortunate Emperor Napoleon was a prisoner,
Text Appearing After Image:
PRINCE OSCARFifth Son of the Kaiser, in Command of One of the German Armies 2SP THE GERMAN EMPIRE 281 and on January 18, 1871, in the ancient palace of the French kings atVersailles, William I, King of Prussia, was proclaimed German Em-peror. On Ajjril 16, 1871, the constitution of the new emjiire waspromulgated. In accordance with the terms of the Treaty of Frank-fort-on-the-Main (May 10, 1871), which closed the Franco-Prussianwar, France ceded Alsace and German-speaking Lorraine to Ger-many and paid a Mar indemnity of 5,000,000,000 francs ($1,000,000,-000). Since then the conquests of Germany have been intellectual, r; ■vr-.^-T^VW,?■ . • 1 -— ■,- ,_..■ -1 w^^^^^^^^^^^l W m p*. ^if^i^J-tf:^-- ■: . Vr-W 1 H^F bujl^ ut^tQtg^^ii-^fC^^ ■ flfl^ .Ai Wm^^M 1 gBBS^i^^l^ fWSb S^m/^ £^^tf^^^ iiU^^Kt wMV^k ;HL^<«<^ ^^Bb^^^^^kM^H^^^F^*^ « ^■A^B ■Bii jJBU ImSIt ^B-./-r-< - ^^^^B^^-vJg^9;^ W^^M German Soldiers Jeered by French at the Frontier before tlie War scienti
Note About Images
Postcard showing Prince Oskar of Prussia, half-length portrait.
Oscar, prince de Prusse
(c) Bundesarchiv, Bild 102-00506 / CC-BY-SA 3.0
Nach dem diplomatischen Neujahrsempfang im Schloss schreitet Wilhelm der Zweite am 1. Januar 1913 über die Berliner Schlossbrücke mit seinen Söhnen vom Berliner Stadtschloss zum Zeughaus zur Parolenausgabe. Die Personen (v.l.n.r.)
- Wilhelm II (1859 - 1941),
- Kronprinz Wilhelm (1882 - 1951),
- Prinz Eitel Friedrich (1883 - 1942),
- Prinz Adalbert (1884 - 1948),
- Prinz August Wilhelm (1887 - 1949),
- Prinz Oskar (1888 - 1958),
- Prinz Joachim (1890 - 1920)
Prince Oskar of Prussia (1888 – 1958), son of Kaiser Wilhelm II
German Republic was proclaimed by MSPD member Philipp Scheidemann at the Reichstag building. Photo first published on November 24, 1918 in Berliner Illustrirte Zeitung no. 47.
(c) Bundesarchiv, Bild 183-18594-0045 / CC BY-SA 3.0 DE
Novemberrevolution 1918 in Deutschland.
In Berlin beginnt am Morgen des 9. November 1918 der Generalstreik und der bewaffnete Kampf. Die Soldaten verbüdern sich mit dem revolutionären Proletariat. Die Monarchie und die kaiserliche Regierung wird gestürzt.
Kaiser Wilhelm II und seine Familie. Nur die Ehepartner, nicht dagegen die Verlobten durften hier abgelichtet werden.
(c) Bundesarchiv, Bild 146-2008-0152 / Schaarwächter, Julius Cornelius / CC-BY-SA 3.0
Gruppenbild der Kaiserlichen Familie.
- Kronprinz Friedrich Wilhelm *6.5.1882
- Kaiserin Augusta Victoria *22.10.1858
- Prinzessin Victoria *18.9.1892
- Prinz Adalbert *14.7.1884
- Prinz August Wilhelm *29.1.1887
- Kaiser Wilhelm *27.1.1859
- Prinz Eitel Friedrich *7.7.1883
- Prinz Joachim *17.12.1890
- Prinz Oscar *27.7.1888
(c) Bundesarchiv, Bild 102-00068 / CC-BY-SA 3.0
Unser Bild zeigt den Prinzen mit seiner Familie im Garten seiner Villa in Potsdam.
Tiergarten, Schloss Bellevue a Spreeweg felől nézve
Prince Oscar of Prussia with his wife, countess Ina Marie von Bassewitz, in 1910-1913
Einstellung des Prinzen Oskar (* 27. Juli 1888; † 27. Januar 1958) in das 1. Garderegiment zu Fuß. (Innenhof des Potsdamer Stadtschlosses; links die Leib-Kompanie.
Forfatter/Opretter: Internet Archive Book Images, Licens: No restrictions
Emperor William II and his family, 1889
Identifier: withinroyalpalac00font (find matches)
Title: Within royal palaces : a brilliant and charmingly written inner view of emperors, kings, queens, princes and princesses ...
Year: 1892 (1890s)
Authors: Fontenoy, marquise de, pseud
Subjects: Courts and courtiers
Publisher: Philadelphia, Hubbard Pub. Co
Contributing Library: The Library of Congress
Digitizing Sponsor: Sloan Foundation
View Book Page: Book Viewer
About This Book: Catalog Entry
View All Images: All Images From Book
Click here to view book online to see this illustration in context in a browseable online version of this book.
Text Appearing Before Image:
rocession, having traversed the suite of interven-ing rooms, approached the palace chapel, the Cathedral choirinside intoned a psalm. The chapel, a spacious and loftyoctagon in the Byzantine polychromatic style, previous to thearrival of the royal family, had been filled with the foreigndiplomatic corps and the highest dignitaries of the realm. The bridal couple having placed themselves in front of thecommunion table before their nearest relatives, the Rev. Dr.Koegel, then His Majestys first chaplain in ordinary, deliv-ered a brief but emphatic address and exchanged the rings.The bride and bridegroom being asked if their intention wasto remain true to each other for better or worse, audibly an-swered, Yes, Dr. Koegel, in his sermon, reminded the young couplethat the last occasions on which the chapel had been usedwere the Emperors golden wedding and Prince Henrys con-firmation. He alluded also to the fact that they had receivedQueen Victorias best wishes, and forcibly dilated upon the
Text Appearing After Image:
Emperor William II. and His Family. THE IMPERIAL FAMILY OF GERMANY. Z^l sacredness of marriage. The ceremony was closed withHandels Hallelujah Chorus. The bride and the bride-groom as well appeared much affected. As they left thealtar they were kissed by the mother of the bride, while theEmperor and Empress and the Crown Prince and Princesslooked on with manifest pride. Thirty-six salvos of theartillery in the grounds announced to the people the marriageof the heir to the German Crown. The Emperor and Em-press were visibly delighted at this crowning incident in theirlives, and displayed the warmest affection for their son anddaughters, and for the newly-married couple. The royal procession having formed again returned to theWhite Hall, the principal apartment of the huge ancestralpalace. There the Emperor and Empress, the King andQueen of Saxony, and the newly-married couple, havingranged themselves on the dais, with the royal guests besidethem, the whole company defiled past, and bow
Note About Images