Oskar Nørland
Danmarks fodboldhold ved OL 1912, fra venstre Anthon Olsen, Sophus "Krølben" Nielsen, Harald Hansen, Paul Berth, Poul "Tist" Nielsen, Sophus Hansen, Nils Middelboe, Charles Buchwald, Oskar Nielsen, Emil Jørgensen, Vilhelm Wolfhagen. | |||
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Niels Christian Oskar Nørland | ||
Født | 4. oktober 1882 Roskilde, Danmark | ||
Død | 18. maj 1941 (58 år) Frederiksberg, Danmark | ||
Position | Højre wing | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1898- 1918 | Kjøbenhavns Boldklub | 133 | |
Landshold | |||
1908-1916 | Danmark | 14 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 5. juni 2010. † Kampe (mål). |
Niels Christian Oskar Nørland hed Nielsen før 1914 [1] (født 4. oktober 1882 i Roskilde, død 18. maj 1941 på Frederiksberg) var en dansk fodboldspiller, som spillede 14 landskampe for Danmark. Han vandt guldmedalje med det uofficielle danske hold i OL 1906 og sølvmedaljer ved OL 1908 og 1912. Nørland og Charles von Buchwald er de eneste danskere med tre olympiske medaljer i fodbold.
I hele sin klubkarriere spillede Nørland højre wing for KB og var især kendt for sine præcise indlæg. Det blev 133 kampe i perioden 1898 – 1918 og han vandt det danske mesterskab med 1914, 1917 og 1918.
Nørland repræsenterede det uofficielle danske landshold (bestående af spillere fra KBU[2]) ved OL 1906 i Athen, som deltager i den uofficielle fodboldturnering, hvor Danmark vandt. Han vandt sølvmedalje ved OL 1908 i London, hvor han spillede to af det danske holds tre kampe i turneringen. Han deltog i Danmarks første officielle landskamp, der blev spillet ved OL 1908, hvor Danmark vandt 9-0 over Frankrig B. I semifinalen mod Frankrig A som Danmark vandt rekordstort med 17-1, sad han på bænken, men var tilbage på holdet til OL-finalen mod Storbritannien hvor Danmark tabte 2-0. Fire år senere spillede Nørland endnu en gang på det danske hold ved OL 1912 i Stockholm, hvor han igen spillede to kampe.
Hans sidste landskamp blev en venskabskamp i Idrætsparken 1916, hvor Danmark vandt 8-0 mod Norge. Han scorede aldrig på landsholdet på trods af, at han var angriber.
Ved siden af fodbolden var Nørland også en dygtig atletikudøver, og han vandt fire medaljer ved DM.[3]
- [4] Sølv 1908 ¼ mile
- Guld 1909 ¼ mile 60,4 s
- 400 meter 56,4 s Guld 1910
- 4 x 100 meter 47,8 s Sølv 1910
Oscar Nørland, som i det civile var trafikkontrollør, døde som 58 årig i 1941 på Frederiksberg. Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård, men gravstedet er nedlagt.
Referencer
- ^ I kampene frem til og med 26. oktober 1913 optrådte han under navnet Oskar Nielsen
- ^ Elbech, Søren; Stokkermans, Karel (1. april 2015). "Intermediate Games of the IV. Olympiad - Football Tournament". rsssf.com. Hentet 29. juni 2017.
- ^ "DAF i tal Oscar Nielsen (Nørland)". Arkiveret fra originalen 2. marts 2012. Hentet 16. september 2009.
- ^ cirka 402,34 meter
Eksterne henvisninger
- Oskar Nørlands profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Oskar Nørlands profil hos databaseOlympics.com (engelsk)
- Oskar Nørlands profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Oskar Nørlands spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Oskar Nørlands profil hos EU-football.info (engelsk)
- Oskar Nørlands profil på WorldFootball.net (engelsk)
|
|
|
|
|
|
Medier brugt på denne side
Danish football team in 1908 Olympic Games at London. Top row, f. l. t. r. two officials, Harald Hansen, Harald Bohr, Sophus Nielsen, Marius Andersen, Oskar Nielsen. Middle row, f. l. t. r. official, Johannes Gandil, Charles Williams (coach), Charles von Buchwald, Bjørn Rasmussen, Kristian Middelboe, Nils Middelboe, Ludvig Drescher. Front row, f. l. t. r. August Lindgren, Knud Hansen, H. P. Katberg (DBU), Ludvig Syslov (DBU), Dr. Jørgen Jensen (DBU), Vilhelm Wolfhagen. At the front, f. l. t. r. Ødbert Bjarnholt, Magnus Beck, Einar Middelboe.
An icon that represents a silver medal
An icon that represents a gold medal
Denmark national football team at the 1912 Summer Olympics. From left to right: Olsen, S. Nielsen, H. Hansen, Berth, P. Nielsen, S. Hansen, Middelboe, Buchwald, O. Nielsen, Jørgensen, Wolfhagen.
Squad of the Denmark national football team (not affiliated to DBU or "København Boldspil Union") that competed in the 1906 Intercalated Olympic Games.