Ornette Coleman

Ornette Coleman
Information
Født9. marts 1930, 19. marts 1930 Rediger på Wikidata
Fort Worth, Texas, USA Rediger på Wikidata
Død11. juni 2015 Rediger på Wikidata
Manhattan, New York, USA Rediger på Wikidata
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedWoodlawn Cemetery Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreJazz Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTrompetist, saxofonist, jazzmusiker, komponist, pladeartist Rediger på Wikidata
Medlem afThe Ornette Coleman Quartet, American Academy of Arts and Letters Rediger på Wikidata
PladeselskabESP-Disk,
Atlantic Records,
ABC Records,
Antilles,
Blue Note Rediger på Wikidata
Instrumenter
Jazzviolin, altsaxofon, trompet, violin, saxofon Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ornette Colemans hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Randolph Denard Ornette Coleman (født 9. marts 1930 i Texas, død 11 juni 2015 i New York[1]) var en amerikansk jazz-saxofonist, komponist og orkesterleder.

Han havde svært ved at slå igennem, mange musikere opfattede ham nærmest som respektløs, uskolet eller slet og ret primitiv. I 1958 blev nogle etablerede jazzmusikere, bl.a. John Lewis, dog opmærksomme på hans spil.

Hans højst personlige sange udgør effektive affyringsramper for musikernes improvisationer.

Han fremtrådte også som trompetist og violinist med forskellige besætninger på koncerter og plader i USA og Europa.

I 1975 dannede han et elektrisk ensemble, Prime Time, og har senere spillet på festivaler og koncerter med bl.a. sin søn, trommeslageren Denardo Coleman født i 1956.

Hæder

  • Down Beat Jazz Hall of Fame, 1969
  • MacArthur Fellowship, 1994
  • Praemium Imperiale, 2001
  • Dorothy and Lillian Gish Prize, 2004[2]
  • Honorary doctorate of music, Berklee College of Music, 2006[3]
  • Grammy Lifetime Achievement Award, 2007
  • Pulitzer Prize for music, 2007[4]
  • Miles Davis Award, Montreal International Jazz Festival, 2009[5]
  • Æresdoktor ved Graduate Center, CUNY, 2008[6][7]
  • Honorary doctorate of music, University of Michigan, 2010[8]

Diskografi

Som bandleder

Studiealbums

  • 1958: Something Else!!!! (Contemporary, 1958)
  • 1959: Tomorrow Is the Question! (Contemporary, 1959)
  • 1959: The Shape of Jazz to Come (Atlantic, 1959)
  • 1959: Change of the Century (Atlantic, 1960)
  • 1961: This Is Our Music (Atlantic, 1961)
  • 1960: Free Jazz (Atlantic, 1961)
  • 1961: Ornette! (Atlantic, 1962)
  • 1961: Ornette on Tenor (Atlantic, 1962)
  • 1965: Chappaqua Suite (Columbia, 1966)
  • 1966: The Empty Foxhole (Blue Note, 1966)
  • 1968: New York Is Now! (Blue Note, 1968)
  • 1968: Love Call (Blue Note, 1971)
  • 1971: Science Fiction (Columbia, 1972)
  • 1972: Skies of America (Columbia, 1972)
  • 1973-75: Dancing in Your Head (A&M, 1977)
  • 1977: Soapsuds, Soapsuds (Artists House, 1977)
  • 1976: Body Meta (Artists House, 1978)
  • 1979: Of Human Feelings (Antilles, 1982)
  • 1985: Song X (Geffen, 1986)
  • 1987: In All Languages (Caravan of Dreams, 1987)
  • 1988: Virgin Beauty (Portrait, 1988)
  • 1992: Naked Lunch with Howard Shore, The London Philharmonic Orchestra (Milan, 1992) – soundtrack
  • 1995: Tone Dialing (Harmolodic/Verve, 1995)
  • 1996: Sound Museum: Hidden Man (Harmolodic/Verve, 1996)
  • 1996: Sound Museum: Three Women (Harmolodic/Verve, 1996)

Livealbums

  • Town Hall, 1962 (ESP Disk, 1965) – rec. 1962
  • At the "Golden Circle", Vol. 1 & 2 (Blue Note, 1966) – rec. 1965
  • An Evening with Ornette Coleman (Polydor International, 1967) – rec. 1965
  • The Music of Ornette Coleman - Forms & Sounds (RCA Victor, 1967)
  • Ornette at 12 (Impulse!, 1968)
  • Friends and Neighbors: Live at Prince Street (Flying Dutchman, 1972) – rec. 1970
  • Crisis (Impulse!, 1972) – rec. 1969
  • Opening the Caravan of Dreams (Caravan of Dreams, 1985)
  • Prime Design/Time Design (Caravan of Dreams, 1985)
  • Jazzbühne Berlin '88 (Repertoire, 1990) – rec. 1988
  • The Belgrade Concert (Jazz Door, 1995) – rec. 1971
  • Colors: Live from Leipzig (Harmolodic/Verve, 1997) – rec. 1996
  • The Love Revolution (Gambit, 2005) – rec. 1968; music previously issued on Live In Milano 1968 and The Unprecedented Music of Ornette Coleman
  • Sound Grammar (Sound Grammar, 2006) – rec. 2005
  • Live in Paris 1971 (Jazz Row, 2007) – rec. 1971
  • New Vocabulary (System Dialing, 2014) - rec. 2009

Opsamlingsalbum

  • The Art of the Improvisers (Atlantic, 1970) – rec.1959-61
  • Twins (Atlantic, 1971) – rec.1961
  • To Whom Who Keeps a Record (Atlantic, 1975) – rec.1959-60
  • Who's Crazy? Vol. 1 & 2 (Atmosphere, 1979) – rec.1966
  • Broken Shadows (Columbia, 1982) – rec.1971
  • Beauty Is a Rare Thing (Rhino/Atlantic, 1995)
  • The Complete Science Fiction Sessions (Columbia, 2000)
  • The Ornette Coleman Legacy (Atlantic, 2018) – rec.1960-61

Som medvirkende

Med Paul Bley

  • 1958: Live at the Hilcrest Club 1958 (Inner City, 1976)
  • 1958: Coleman Classics Volume 1 (Improvising Artists, 1977)

Med Charlie Haden

  • 1976: Closeness (Horizon, 1976)
  • 1976: The Golden Number (A&M, 1977)

Med Jamaaladeen Tacuma

  • 1983–84: Renaissance Man (Gramavision, 1984)
  • 2010: For the Love of Ornette (Jazzwerkstatt, 2010)

Med andre

  • Geri Allen, Eyes in the Back of Your Head (Blue Note, 1997)
  • Louis Armstrong, Louis Armstrong and His Friends (Flying Dutchman/Amsterdam, 1970)
  • Joe Henry, Scar (Mammoth, 2001)
  • Jackie McLean, New and Old Gospel (Blue Note, 1968) – rec. 1967
  • Yoko Ono, Yoko Ono/Plastic Ono Band on the track "AOS" (Apple, 1970)
  • Lou Reed, The Raven (RCA, 2003)
  • Gunther Schuller, Jazz Abstractions (Atlantic, 1960)
  • Bob Thiele, Head Start (Flying Dutchman, 1967)
  • James Blood Ulmer, Tales of Captain Black (Artists House, 1978)
  • Sonny Rollins, Road Shows, Vol. 2 (Doxy, 2011)

Se også

Referencer

  1. ^ Ratliff, Ben (11. juni 2015). "Ornette Coleman Dies at 85; Composer and Saxophonist Reshaped Jazz". The New York Times. Hentet 11. juni 2015.
  2. ^ The Dorothy and Lillian Gish Prize Arkiveret 6. oktober 2013 hos Wayback Machine, official website.
  3. ^ "Ornette Coleman Honored at Berklee - JazzTimes". Arkiveret fra originalen 19. april 2017. Hentet 18. april 2017.
  4. ^ "Pulitzer Prize winning jazz visionary Ornette Coleman dies aged 85". HeraldScotland (engelsk). 11. juni 2015. Hentet 16. december 2018.
  5. ^ Montreal Jazz Festival official page Arkiveret 16. maj 2010 hos Wayback Machine
  6. ^ "Press Release: 2008 CUNY Graduate Center Commencement". www.gc.cuny.edu. Hentet 16. december 2018.
  7. ^ "CUNY 2008 Commencements". cuny.edu. Arkiveret fra originalen 14. august 2018. Hentet 16. december 2018.
  8. ^ Mergner, Lee (3. juni 2010). "Ornette Coleman Awarded Honorary Degree from University of Michigan". JazzTimes. Arkiveret fra originalen 7. november 2018. Hentet 16. december 2018.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Ornette Coleman.jpg
Forfatter/Opretter: Geert Vandepoele, Licens: CC BY-SA 2.0
American jazz saxophonist Ornette Coleman