Ormslev

Ormslev
Ormslev KirkeOrmslev Station
Ormslev 2-Aarhus.JPGOrmslevStationVejside.jpg
Ormslev Denmark center.JPG
Midten af Ormslev
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneAarhus Kommune
SognOrmslev Sogn
Postnr.8260 Viby J
Demografi
Ormslev by357[1] (2021)
Kommunen352.751[1] (2021)
 - Areal468,87 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.aarhus.dk
Oversigtskort

Ormslev er en by i Østjylland med 357 indbyggere (2021)[1], beliggende tæt ved Østjyske Motorvej og Århus Syd Motorvejen, 4 km vest for Stavtrup, 4 km nordvest for Hasselager, 7 km sydvest for Brabrand og 11 kilometer vest for Aarhus centrum. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Ormslev hører til Ormslev Sogn, og Ormslev Kirke ligger i byen. Herregården Constantinsborg ligger 2 km nordøst for byen nær ved den kunstige Årslev Engsø, der blev dannet i 2003 efter at området havde været afvandet siden 1930'erne.

Historie

I Ormslev var der i slutningen af 1800-tallet skole, sparekasse fra 1873 og forsamlingshus fra 1892.

Ormslev Stationsby

Ormslev fik stationHammelbanen (1902-56). Pga. terrænet var det nødvendigt at lægge stationen på åben mark nede i Aarhus Ådal, 1½ km nordvest for kirkebyen, der ligger oppe i bakkerne. Stationens nærmeste landsby var Skibby på den anden side af åen, og den blev der anlagt vej til tværs over ådalen. Omkring stationen kom der købmandsforretning med mølle i 1901, brugsforening i 1906, snedkerværksted og mejeri i 1908. Der var god persontrafik i starten, så stationsbygningen måtte udvides i 1908. Stationsbyen havde 76 indbyggere i slutningen af 1920'erne, men fra 1930'erne gik dens udvikling i stå.

I første halvdel af 1920'erne blev der transporteret mergel fra stationen. Ved et stikspor var der anlagt en siderampe, hvorfra et spor til hestetrukne tipvogne førte til mergellejet 500 m mod sydvest. Desuden sendte mejeriet smør til Aarhus, og omegnens gartnerier sendte grøntsager til auktionshallen med banen.

Stationsbygningen er bevaret på Storskovvej 92 som privat beboelse. I 2009 præmierede Aarhus Kommune beboerne for deres nænsomme renovering af bygningen.[2] Øst for Ormslev Stationsby er en 4 m høj banedæmning bevaret.

Litteratur

  • Per Gammelgaard (2010): "Den frie købmands søn: Ormslev Saga", Hovedland

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "aarhus.dk: Byarkitektur februar 2010". Arkiveret fra originalen 12. august 2014. Hentet 11. august 2014.

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
Ormslev 2-Aarhus.JPG
Forfatter/Opretter: Bococo, Licens: CC BY-SA 3.0
fra sydvest
OrmslevStationVejside.jpg
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Ormslev Station fra vejsiden