Orion (rumfartøj)
- For alternative betydninger, se Orion. (Se også artikler, som begynder med Orion)
Orion Multi-Purpose Crew Vehicle (eller blot Orion eller MPCV) er et amerikansk rumfartøj, hvis formål er at gennemføre bemandede missioner med op til fire astronauter ud i rummet i en bane højere end lavt jordkredsløb. Orion er tiltænkt at skulle muliggøre bemandede missioner til Månen, en eller flere asteroider og Mars. Projektet er under udvikling ved NASA.[1] Det er planen, at fartøjet skal sende astronauter til ISS og senere til Månen og eventuelt til Mars.
Orion er efterfølgeren til de tidligere rumfærger Discovery, Atlantis og Endeavour.
Orion gennemførte sin første testflyvning (Exploration Flight Test 1 (EFT-1)) den 5. december 2014, da rumfartøjet kl. 7.05 lokal tid blev sendt ud i rummet med løfteraketten Delta IV Heavy.[2] Efter at have fløjet rundt om Jorden to gange, landede Orion som planlagt i Stillehavet.
Den første bemandede mission er planlagt at finde sted efter 2020.[3]
Planerne om et rumfartøj til afløsning af de aldrende rumfærger blev oprindeligt udviklet i form af et rumfartøj "Orion", der blev benævnt Crew Exploration Vehicle og var en del af det såkaldte "Constellation program".[4] Programmet blev dog skrottet og et modificeret Orion-projekt, der var baseret på det gamle projekt blev offentliggjort af NASA den 24. maj 2011. Kommandomodulet er konstrueret af Lockheed Martin. Service modulet er fremstillet i et projekt ledet af European Space Agency,[5][6] og bygget af Airbus Defence and Space.
Løfteraketter
Løfteraketten Ares I var oprindeligt påtænkt til opsendelse af Orion. Løfteraketten Ares V skulle opsende de måne- og marsmoduler, Orion skulle sammenkobles med i lavt jordkredsløb. Ved den første testflyvning vil blive anvendt løfteraketten Delta IV Heavy.
Sikkerhed
Besætningens sikkerhed blev evalueret i forbindelse med en rapport 30. december 2008. Rapporten lavet er på baggrund af Columbia-ulykken der hændte i 2003[7].
Procedurer og udstyr skal sikre astronauternes overlevelse i kritiske situationer.
Noter
- ^ Orion completes assembly and conducts FRR, NASASpaceflight.com, 10. november 2014
- ^ "Orion Performance Showcases Exploration Abilities, nasa.gov, 5. december 2014". Arkiveret fra originalen 14. november 2020. Hentet 7. december 2014.
- ^ Rincon, Paul (13. februar 2012). "Nasa budget slashes Martian funds". BBC News. BBC. Hentet 13. februar 2012.
- ^ Moen, Marina M. "Feasibility of Orion Crew Module Entry on Half of Available Propellant Due to Tank Isolation Fault". American Institute of Aeronautics and Astronautics. NASA Langley Research Center. Hentet 15. september 2011.
- ^ "NASA Signs Agreement for a European-Provided Orion Service Module". nasa.gov. 16. januar 2013. Arkiveret fra originalen 28. marts 2014. Hentet 28. marts 2014.
- ^ "ESA workhorse to power NASA's Orion spacecraft / Research / Human Spaceflight / Our Activities / ESA". Esa.int. 2013-01-16. Hentet 2014-07-15.
- ^ NASA Fact Sheet: Space Shuttle and Constellation Program Actions Resulting From SCSIIT Recommendations (engelsk)
Eksterne links
- Projektets officielle hjemmeside Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine på nasa.gov
- Spherical panoramas of the GTA in Michoud, LA & Littleton, CO (Webside ikke længere tilgængelig)
- ESA Photo Gallery
- Mission concept for combined Orion/Sample return
- Nasa afprøvede redningstårn til sløjfet raket Arkiveret 10. maj 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren
|
|
Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
A drawing of NASA's Space Shuttle Challenger. Image provided by Dryden Flight Research Center at Edwards Air Force Base, California. See [1], specifically EG-0076-04.eps.
Orbiter Discovery is riding on its main landing gear as it lowers its nose wheel after touching down on Runway 33 at the Shuttle Landing Facility. Main gear touchdown was at 12:04 p.m. EST, landing on orbit 135.
Discovery returns to Earth with its crew of seven after successfully completing mission STS-95, lasting nearly nine days and 3.6 million miles. The crew includes mission commander Curtis L. Brown, Jr.; pilot Steven W. Lindsey, mission specialists Scott E. Parazynski, Stephen K. Robinson, with the European Space Agency (ESA); payload specialist Chiaki Mukai, with the National Space Development Agency of Japan (NASDA); and payload specialist John H. Glenn, Jr., a senator from Ohio and one of the original seven Project Mercury astronauts.
The mission included research payloads such as the Spartan-201 solar-observing deployable spacecraft, the Hubble Space Telescope Orbital Systems Test Platform, the International Extreme Ultraviolet Hitchhiker, as well as a SPACEHAB single module with experiments on space flight and the aging process.U.S. Navy Divers assigned to Explosive Ordnance Disposal Mobile Unit 11 and Fleet Combat Camera Pacific and crewmembers from amphibious transport dock USS Anchorage (LPD-23) approach the NASA Orion Crew Module after splash down in the Pacific Ocean. Anchorage was conducting the first exploration test flight for the NASA Orion program. EFT-1 was the fifth at sea testing of the Orion Crew Module using a Navy well deck recovery method.
Forfatter/Opretter: DLR German Aerospace Center, Licens: CC BY 2.0
Multi Purpose Crew Vehicle – Europäisches Sercivemodul: das Konzept basiert auf dem europäischen Weltraumtransporter ATV / Multi Purpose Crew Vehicle – European Service Module for NASA’s Orion programme