Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre. Et organel er en struktur i cellen, der er omgivet af membran. Ribosomer er dermed ikke organeller. Det har præcise funktioner i cellens stofskifte. Betegnelsen bruges om eukaryote celler.
Nogle af de større organeller har formentlig først været parasitiske eller endosymbionte bakterier. De har deres eget DNA:[1]
- grønkorn (kloroplast)
- mitokondrie (en opr. glycobacteria, cellens batterier)
- flageller (nogle forskere mener at de kom fra Spirochaete)
- peroxisomer (en opr. posibacteria (mangler ydre membran), oxiderer diverse stoffer)
Andre organeller:
- cilium (fimrehår)
- cellekerne
- centriole
- endoplasmatisk reticulum
- flagel (fimrehår)
- Golgiapparat
- lysosom (knopskyder fra Golgiapparatet)
- myofibril
- plastid
- peroxisom
- vakuole
- vesikel
Kilder/referencer
- ^ 25. april 2012, videnskab.dk: Kidnapning af bakterie blev starten på alle planter Citat: "...kombinerede celler, som var så vellykkede, at de blev ophav til såkaldte ’eukaryote celler’...Ufordøjet cyanobakterie startede fotosyntesen..."
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Organel
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Kelvinsong, Licens: CC0
A reworked version of File:Biological_cell.svg.
Diagram of a typical animal cell. Organelles are labelled as follows:
- Nucleolus
- Nucleus
- Ribosomes (dots on rough reticulum walls)
- Vesicle
- Rough endoplasmic reticulum
- Golgi apparatus (or "Golgi body")
- Cytoskeleton
- Smooth endoplasmic reticulum
- Mitochondrion
- Vacuole
- Cytosol
- Lysosome
- Centriole
- Cell membrane