Oreste Grossi

Oreste Grossi
Personlig information
Fulde navnOreste Grossi
Født(1912-03-14)14. marts 1912
Italien Livorno, Italien
Død16. februar 2008 (95 år)
Livorno Rediger på Wikidata
Sport
SportRoning
KlubUC Livornesi

Oreste Grossi (født 14. marts 1912, død 16. februar 2008) var en italiensk roer.

Grossi var en del af en italiensk otter, der havde stor succes i 1930'erne og 1940'erne, og som bestod af havnearbejdere fra Livorno.[1] Han var med i båden ved OL 1936 i Berlin. Italienerne blev nummer to i indledende heat og måtte i opsamlingsheat, som de vandt. I finalen sejrede USA, mens Italien blev nummer to, blot 0,6 sekunder efter, og Tyskland vandt bronze, yderligere 0,4 sekunder bagude. De øvrige besætningsmedlemmer i den italienske båd var Guglielmo del Bimbo, Dino Barsotti, Enzo Bartolini, Mario Checcacci, Dante Secchi, Ottorino Quaglierini, Enrico Garzelli og styrmand Cesare Milani.[2]

Grossi vandt desuden en EM-guldmedalje i otter for Italien ved EM 1937 i Amsterdam samt en bronzemedalje i samme disciplin ved EM 1938.[3]

OL-medaljer

Referencer

  1. ^ Oreste Grossi, olympedia.org, hentet 28. september 2021
  2. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 28. september 2021
  3. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Achter) (tysk), sport-komplett.de, hentet 28. september 2021

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side