Opstandelseskirken (Sankt Petersborg)

Denne artikel omhandler katedralen i Sankt Petersborg. Opslagsordet har også en anden betydning, se Opstandelseskirken.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Opstandelseskirken.

Opstandelseskirken (Russisk: Храм Спас на крови eller Khram Spasa na Krovi) er en katedral i Sankt Petersborg. Den kaldes også Blodskirken, et navn den har fået, idet Alexander 2. af Rusland blev myrdet på denne plads den 13. marts 1881; kirken blev bygget senere til hans ære. Kirken ligger ved Gribojedovkanalen, ikke langt fra byens hovedgade Nevskij Prospekt.

Bygningen er i dag et sekulært museum.

Baggrund

Den 13. marts 1881 var Zar Alexander 2. på vej langs Gribojedovkanalen, da hans karet blev udsat for to granatangreb af medlemmerne af den anarkistiske organisation Folkets Vilje (ru: Народная Воля). Den første granat dræbte en af kosakkerne, der skulle beskytte zaren, og sårede flere, mens Alexander 2. slap uskadt. I det efterfølgende kaos lykkedes det en anden ung mand, Ignatij Grineviskij, at gennemføre endnu et angreb, der foruden at dræbe ham selv også resulterede i at zaren blev dødeligt såret; han døde nogle timer senere i Vinterpaladset.

Konstruktion

Straks efter Alexander 2.'s død lod hans søn Alexander 3. byggeriet af kirken påbegynde som et mindesmonument over sin far. Arbejdet skred langsomt frem og kirken stod først færdig i 1907, efter stor indsats fra zar Nikolaj 2. Byggeriet havde da kostet den russiske stat 4,6 millioner rubler. En del af vejen, som zaren havde færdedes på, da han blev myrdet, blev under byggeriet indlemmet i kirkens rum.

Senere historie

Kirken blev i første omgang bygget som et mindesmærke, men har gennem årene haft flere forskellige funktioner.

Sovjetregeringen lukkede kirken i 1930. I 1931 åbnede de i stedet Museet over folkets vilje som et minde om den dåd, der havde været årsag til kirkens opførelse. Dette lukkede imidlertid tre år senere, da Stalin frygtede at det skulle anspore til terrorisme eller mordforsøg på ham selv.

Under 2. verdenskrig og belejringen af Leningrad (det nuværende Sankt Petersborg) blev kirken anvendt som marked for grøntsager. Mange indbyggere i Leningrad søgte også tilflugt i kirken for tyskernes artilleribombardementer. Kirken blev i samme forbindelse noget beskadiget, men er blevet restaureret og er i dag en af Sankt Petersborgs vigtigste turistattraktioner. Det er især mosaikkerne og de pompøse vægmalerier der lokker besøgende til kirken. Der holdes undertiden også gudstjenester i kirken, der normalt er åben for besøgende dagligt fra klokken otte morgen til elleve aften.

Fra 1970 til 1997 blev kirken restaureret og blev genåbnet i august 1997. I dag huser Opstandelseskirken et museum over mosaik.


Gallery

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 59°56′24″N 30°19′43″Ø / 59.94000°N 30.32861°Ø / 59.94000; 30.32861

Medier brugt på denne side

Храм Спаса на Крови 2018.jpg
Forfatter/Opretter: Svklimkin, Licens: CC BY-SA 4.0
Храм Спаса на Крови в Санкт-Петербурге.
Auferstehungskirche (Sankt Petersburg).JPG
Forfatter/Opretter: Je-str, Licens: CC BY-SA 3.0
Church of the Savior on Blood - St. Petersburg
Над входом в храм красивая мозаика.jpg
Forfatter/Opretter: Timin Ilya, Licens: CC BY-SA 4.0
Собор Воскресения Христова на Крови (Спас на Крови) в Санкт-Петербурге. Интерьеры? мозаика и внешний вид.
St.Petersburg Russia Church Park-2.jpg
Forfatter/Opretter: Victorgrigas, Licens: CC BY-SA 3.0
St.Petersburg Russia Church Park
2019-07-30-3536-Saint-Petersburg-Church of the Saviour on the Blood interior.jpg
Forfatter/Opretter: Don-vip, Licens: CC BY-SA 4.0
Intérieurs de l'Église du Sauveur sur le Sang
Внутреннее убранство храма Спас на крови Санкт-Петербург 8.jpg
Forfatter/Opretter: Azmanova Natalia, Licens: CC BY-SA 4.0
This is a photo of a cultural heritage object in Russia, number:
St. Petersburg church.jpg
(c) Dionysus, CC BY-SA 3.0
Church of the Saviour was built on the place where emperor Alexander II was mortally wounded on March 1 1881. It was originally a chapel designed by architect N. Benois, later a temple of architect A. Parland was erected. The walls are covered with marble and glazed brick. The interior is decorated with Italian multi-colored marble and colored ornamental stones.