Styresystemer
Liste over et udvalg af styresystemer.
Et styresystem er den basale software på en computer som gør det muligt af afvikle computerprogrammer, lagre data og udnytte maskinen ressourcer.
Historisk vigtige tidlige styresystemer
- CTSS (fra MIT)
- ITS
- Multics (fælles projekt mellem Bell Labs, GE og MIT)
- SDS 940
- Tenex
- THE styresystemet (af Dijkstra og andre)
- UNIX
Tidligere proprietære styresystemer til mikrocomputere
- Apple DOS
- Commodore PET, Commodore VIC-20 og Commodore 64 fra Commodore International
- Den første IBM PC (tre styresystemer blev tilbudt: USCD Psystem, CP/M-86 og PC-DOS)
- Flex (af Technical Systems Consultants til Motorola 6800-baserede mikrocomputerere: SWTPC, Tano, Smoke Signal Broadcasting, Gimix, etc.)
- mini-FLEX (af TSC til 5,25"-disketter på 6800-baserede maskiner)
- Sinclair Micro og QX, etc.
- TI99-4
- TRS-DOS, ROM OS'er (stort set Microsoft BASIC-implementeringer med filsystemsudvidelser)
Unix-lignende og andre systemer der overholder POSIX-standarden
- AIX (Unix fra IBM)
- AtheOS (fortsat som Syllable, kodeforgrening)
- BSD (Berkeley Software Distribution, en variation af Unix til DEC VAX-hardware)
- Coherent (Unix-emulerende styresystem fra Mark Williams Co. til pc'er)
- Cromix (Unix-emulerende styresystem fra Cromemco)
- Debian
- Digital UNIX (som blev HP's Tru64)
- DNIX
- Fedora
- FreeBSD (stammer fra UC Regents' opgivne udgave af CSRG's 'BSD Unix')
- GNU/Hurd
- GNU/Linux (også kaldet Linux efter navnet på kernen)
- HP-UX fra HP
- IRIX fra SGI
- Linux (se GNU/Linux)
- Mac OS X fra Apple Computer
- Menuet
- Minix (studie-styresystem udviklet af Andrew Tannenbaum i Holland)
- NetBSD (BSD-variant, en af CSRG-efterkommerne)
- OpenBSD (BSD-variant, en af CSRG-efterkommerne
- OS-9(til Morotola 6809-baserede maskiner)
- OS-9/68k (til Motorola 680x0-baserede maskiner)
- OS/360
- OS-9000 (OS-9 skrevet i C til Intel og andre processorer)
- OSF/1 )
- Plan 9 (netværksstyresystem udviklet af Bell Labs)
- QNX (POSIX, mikrokerne-styresytem; normalt et "real time"-indkapslet styresystem)
- RiscOS
- SCO UNIX (fra SCO, købt af Caldera og omdøbt til SCO)
- Solaris fra Sun Microsystems
- SunOS fra Sun Microsystems (blev Solaris)
- System V (en udgave af AT&T Unix, 'SVr4' var den fjerde mindre udgave)
- Ubuntu GNU/Linux
- Ultrix (DEC's første udgave af Unix til VAX og PDP-11, baseret på BSD)
- UniCOS
- UNIflex (Unix-emulerende styreystem af TSC til DMA-kapable Mototola 6809-baserede computerere; f.eks. SWTPC, GIMIX, ...)
- UNIX (styresystem udviklet af Bell Labs omkring 1970, oprindeligt af Ken Thompson)
- Xenix (Microsofts licenserede udgave af Unix til forskellige hardwareplatforme)
- z/OS (seneste udgave af IBM's mainframe-styresystem)
Generisk/mærker, ikke-UNIX og andre
- AROS (Amiga Research Operating System)
- BS2000 af Siemens AG
- Control Program/Monitor-80 (CP/M)
- CP/M-86 (CP/M til Intel 8088/86 fra Digital Research)
- DR-DOS (MS-DOS-kompatibel fra Digital Research, senere fra Novell og siden Caldera)
- FLEX9 (af TSC til Motorola 6809-baserede maskiner; efterfølger til FLEX)
- FreeDOS (Open source styresystem der er et alternativ til MS-DOS)
- Mach (fra CMU's forskning i styresystemskerner)
- MorphOS af Genesi
- MP/M-80
- MS-DOS (Microsoft-udviklet styresystem til IBM PC-kompatible maskiner)
- NetWare af Novell
- NewOS
- NeXTSTEP (der, mere eller mindre, blev Mac OS X af NeXT)
- Oberon/operating system (udviklet på ETH-Zurich af Niklaus Wirth og andre)
- OS-9 (Unix-emulerende styresystem fra Microware til Motorola 6809-baserede mikrocomputere)
- OS-9/68k (Unix-emulerende styresystem fra Microware til Morotola 680x0-baserede computerere; videreudvikling af OS-9)
- PC-DOS (IBM's udgave af DOS til pc'er)
- Plan 9, Inferno (netværksstyresystem fra oprindeligt Bell Labs Computer Research)
- Primos af Prime Computer
- QDOS (udviklet hos Seattle Computer Products af Tim Paterson til de nye Intel 808x-CPU'er; licenseret til Microsoft – blev MS-DOS/PC-DOS)
- SkyOS
- SSB-DOS (af TSC til Smoke Signal Broadcasting; en variant af FLEX i den fleste henseender)
- TempleOS
- TripOS
- TUNES
- VME af International Computers Limited (ICL)
- UCSD P-system
Acorn
- Arthur
- ARX
- RISC OS
- RISCiX
Amiga
- AmigaOS
- Amix
Atari ST
- MiNT
- MultiTOS
- TOS
Apple/Macintosh
- Apple DOS
- GS/OS
- Mac OS
- Mac OS X
- ProDOS
Be Incorporated
- BeIA
- BeOS
Digital/Compaq/HP
- AIS
- ITS (til PDP-6 og PDP-10)
- OS-8
- RSTS/E (kørte på flere maskiner, primært PDP-11'ere)
- RSX-11 (flerbruger, multitasking-styresystem til PDP-11'ere)
- RT-11 (enkeltbruger-styresystem til PDP-11)
- TENEX (fra BBN)
- TOPS-10 (til PDP-10)
- TOPS-20 (til PDP-10)
- VMS (by DEC til serien af VAX-minicomputere, Alpha og Itanium; senere omdøbt til OpenVMS)
- WAITS
IBM
- AIX (en udgave af Unix)
- ALCS
- Basic Operating System (første system frigivet til System 360, som en midlertidig løsning)
- DOS/VSE
- IBM i (tidligere OS/400 og i5/OS)
- MFT (senere kaldet OV/VS1)
- MVS (seneste variant af MVT)
- MVT (senere kaldet OV/VS2)
- OS/2
- OS/360 (første planlagte styresystem til System 360-arkitekturen)
- OS/390
- SVS
- TPF
- PC-DOS (alias MS-DOS når købt fra Microsoft)
- VM/CMS
- z/OS
Microsoft
- Microsoft Windows
- Windows 1.0
- Windows 2.0
- Windows 3.0
- Windows 3.1
- Windows 95
- Windows 98
- Windows ME
- Windows NT 3.1 (udviklet hos Microsoft af et hold under ledelse af David Cutler)
- Windows 7
- Windows NT 3.5
- Windows NT 4.0
- Windows 2000 (alias Windows NT v5.0)
- Windows Server 2003
- Windows Vista (codename Longhorn)
- Windows XP (alias Windows NT v5.1)
- Windows 8
- Windows 10
- Midori internt kodenavn for udvikling af nyt Microsoft styresystem
- MS-DOS
- Windows CE (kompakt udgave, til håndholdte computere)
- Windows Phone 7
- Windows Phone 8
- Xenix (licenseret udgave af Unix; solgt til SCO i 1990'erne)
PDA'er
- Android
- EPOC
- Palm OS
- Pocket PC
- Symbian OS
- Windows CE