One Love Manchester

One Love Manchester
Ariana Grande, initiativtager til koncerten.
Information
GenreKoncert
Skabt afAriana Grande
MedvirkendeAriana Grande
Marcus Mumford
Take That
Robbie Williams
Pharell Williams
Miley Cyrus
Niall Horan
Stevie Wonder
Little Mix
Violet Monét
The Black Eyed Peas
Imogen Heap
Kor fra Parr Woods High School
Mac Miller
Katy Perry
Justin Bieber
Coldplay
Liam Gallagher
Sprogengelsk
Produktion
LocationOld Trafford Cricket Ground, Manchester
Produktionsår2017
ProduktionslandEngland
Udsendt
Først sendt i DK4. juni 2017

One Love Manchester var en støttekoncert, der blev sendt direkte af BBC 4. juni 2017. Den amerikanske sangerinde Ariana Grande tog initiativ til koncerten som reaktion på bombeangrebet i forbindelse med hendes koncert to uger forinden. Koncerten fandt sted på Old Trafford Cricket Ground i Manchester og sendt direkte på BBC1. Værter på tv-udsendelsen hos BBC var Sara Cox og Ore Oduba. 50.000 mennesker overværede koncerten, der havde deltagelse af en lang række internationale stjernenavne som Justin Bieber, The Black Eyed Peas, Coldplay, Miley Cyrus, Marcus Mumford, Little Mix, Katy Perry, Take That, Imogen Heap, Pharrell Williams, Robbie Williams og Liam Gallagher.[1]

Udbyttet fra støttekoncerten går til We Love Manchester Emergency Fund, som var oprettet af Manchesters bystyre og britisk Røde Kors efter bombeangrebet 22. maj, hvorved 22 koncertgængere blev dræbt og mere end hundrede såret. Fonden vil give penge til de berørte ofre og deres familier. Britisk Røde Kors meddelte, at mere end £10 millioner var indkommet som bidrag i løbet af 12 timer under og efter koncerten. Koncerten blev vist i 56 lande verden over, herunder i Danmark, hvor TV 2 transmitterede koncerten. Dertil kom livestreaming på en række internet-platforme som YouTube, Twitter og Facebook.

Optrædende

Kunstner(e)[1]Sang(e)
Marcus Mumford
Take That
  • "Shine"
  • "Giants"
  • "Rule the World"
Robbie Williams
  • "Strong"[a]
  • "Angels"
Pharrell Williams
  • "Get Lucky" (sammen med Marcus Mumford)
  • "Happy" (sammen med Miley Cyrus)
Miley Cyrus
  • "Inspired"
Ariana Grande
  • "My Everything" (sammen med koret fra Parrs Wood High School)
  • "The Way" (sammen med Mac Miller)
  • "Dang!" (sammen med Mac Miller)
  • "Don't Dream It's Over" (sammen med Miley Cyrus)
  • "Side to Side"
Katy Perry
  • "Part of Me" (akustisk)
  • "Roar"
Justin Bieber
  • "Love Yourself" (akustisk)
  • "Cold Water" (akustisk)
Ariana Grande
  • "Love Me Harder"
Liam Gallagher
Ariana Grande

Tilskuere og seere

De 50.000 billetter til koncerten blev udsolgt på 20 minutter.[2] Omkring 14.000 tilskuere fra den oprindelige koncert med Ariana Grande kunne komme gratis til støttekoncerten, men omkring 10.000 ansøgninger fra folk, der ikke havde været med og derfor ikke kunne få gratis adgang forsinkede billetudstedningen.[3]

Koncerten havde i gennemsnit 10,9 millioner seere på BBC One med 14,5 millioner, da der var flest.[4] 22,6 millioner så de sidste tre minutter af udsendelsen på kanalen, hvilket gjorde den til den mest sete udsendelse på BBC hidtil i 2017.[4] BBC registrerede mere end en million anmodninger om live-streaming af koncerten, hvilket gjorde den til den mest streamede ikke-sportsbegivenhed nogensinde fra kanalen med højere seertal end åbningsceremonien ved OL i 2012.[5]

Noter

  1. ^ Under fremførelsen af "Strong" ændrede Robbie Williams omkvædet til "Manchester we're strong, we're strong, we're strong", og han gentog disse linjer efter fremførelsen af "Angels".

Referencer

  1. ^ a b Cooper, Matthew (4. juni 2017). "Running order confirmed for tonight's One Love Manchester Ariana Grande show - and it might include Liam Gallagher". manchestereveningnews.co.uk. Hentet 7. juni 2017.
  2. ^ Shepherd, Jack (5. juni 2017). "One Love Manchester: Nearly 11 million watched Ariana Grande concert on BBC 1". The Independent. Hentet 7. juni 2017.
  3. ^ McIntosh, Steven (2. juni 2017). "One Love Manchester: Ticketmaster asks fans for patience". BBC. Hentet 7. juni 2017.
  4. ^ a b Szalai, Georg (5. juni 2017). "Ariana Grande's Manchester Benefit Concert Draws Biggest U.K. TV Audience of 2017". hollywoodreporter.com. Hentet 7. juni 2017.
  5. ^ Clarke, Stewart (5. juni 2017). "'One Love Manchester' Concert Becomes Most-Watched British TV Program of 2017". variety.com. Hentet 7. juni 2017.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Ariana Grande (33269922295) (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Emma, Licens: CC BY-SA 2.0

Dangerous Woman Tour 2/19/17

Ariana Grande performing during Dangerous Woman Tour in Manchester, New Hampshire, SNHU Arena, on February 19, 2017.