OneTwo
OneTwo | |
---|---|
Oprindelse | Danmark |
Genre | Pop, poprock |
Aktive år | 1985–1994 |
Pladeselskab | EMI, Medley, Copenhagen Records |
Medlemmer | Cæcilie Norby Nina Forsberg Søren Bentzen |
OneTwo var en dansk popgruppe der eksisterede fra 1985 til 1994. Den bestod af sangerinderne Cæcilie Norby og Nina Forsberg, og musikeren Søren Bentzen[1] og de nåede at udgive tre studiealbums. Efter opløsningen er der blevet udgivet to opsamlingsalbums.
Historie
OneTwo blev dannet i 1985 Cæcilie Norby, Nina Forsberg og Søren Bentzen. Gruppens selvbetitlede debutalbum udkom i maj 1986, og indeholdt bl.a. hits som "Billy Boy" og "Midt i en drøm". Albummet solgte 130.000 eksemplarer, hvilket gjorde det til det bedst sælgende debutalbum i 1980'erne.[2] OneTwo blev oplagt identificeret som modstykke til Sneakers i medierne.[3]
I 1989 udkom gruppens andet album, Hvide Løgne, der solgte 140.000 eksemplarer og indeholdt hittet "Den bedste tid".
OneTwo's tredje og sidste album Getting Better, denne gang med engelsksprogede tekster, udkom i 1993 og solgte 40.000 eksemplarer. Året efter blev gruppen opløst. I 1997 udkom opsamlingsalbummet 12 Hits Fra Den Bedste Tid, der indeholdt de bedst sange fra gruppens tre studiealbums. I 2005 udkom yderligere et opsamlingsalbum kaldet Greatest, der udover gruppens største sange også indeholdt en DVD med musikvideoer og optagelser fra liveoptrædener.
Diskografi
Studiealbum
- 1986 OneTwo
- 1989 Hvide Løgne
- 1993 Getting Better
Opsamlingsalbum
- 1997 12 Hits Fra Den Bedste Tid
- 2005 Greatest
Kilder
- ^ Nielsen, Søren (8. oktober 1993). "One Twos tre personers kerne har brugt fire år på at skabe...". Dagbladenes Bureau.
- ^ Bentsen, Martine (28. november 2005). "Dem med håret - under armen". Berlingske. Hentet 27. august 2015.
- ^ Nielsen, Jens-Emil (2014). 80'er rock: Dansk rock 1980-1990 (1. udgave). Her & Nu. s. 86. ISBN 978-87-93093-85-0.
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om en musikgruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|