Ombudsmand
En ombudsmand var i middelalderen en kongelig embedsmand, der forvaltede et givet område.[1][2][3]
I moderne tid er en ombudsmand på dansk en betegnelse for en uafhængig myndighed, der uvildigt kan undersøge offentlige myndigheders administration af lovgivningen. I Danmark blev i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 fastlagt, at Danmark skulle have en ombudsmandsinstitution, der “skal have indseende i statens civile og militære forvaltning”.[4] Oprettelsen skete efter forbillede fra Sveriges tilsvarende institution, justitieombudsmanden.
Oprindelse og ordbrug
Ombudsman er den svenske form af ordet, der er gået ind i engelsk administration uden oversættelse,[5] og også bruges på nogle andre sprog, f.eks. tysk Ombudsmann,[6] og thailandsk ออมบุดสแมน, der udtales "om buds̄ mæn"[7]
På nordiske sprog bruges dog de tilsvarende egne ord, der har fælles oprindelse (dansk ombudsmand, islandsk umboðsmaður og ældre norsk omudsmann; i dag foretrækkes dog det kønsneutrale ombud på norsk). På mange sprog bruges i stedet helt egne betegnelser, som spansk defensor del pueblo ("folkets forsvarer").
På dansk blev ordet tidligere brugt om en kongelig embedsmand, der repræsenterede kongemagten på herredsniveau (i Jyske Lov fra 1241: umbozman), og bruges også i dag om Kongeriget Danmarks repræsentanter på Færøerne og Grønland (se nedenfor).
Institutioner
Der er ombudsmandsinstitutioner i mange lande:
Danmark
Folketinget
I Danmark er Folketingets Ombudsmand en kontrolinstans i forhold til den offentlige forvaltning, som er valgt af Folketinget. Ombudsmandsinstitutionen oprettedes i 1954 efter svensk forbillede.
Forbrug
Forbrugerombudsmanden oprettedes i Danmark i 1975 og fører bl.a. tilsyn med, at Markedsføringsloven overholdes.
Grønland
Den danske regerings øverste repræsentant på Grønland bærer titlen Rigsombudsmand.
Siden 1994[8] udpeger Grønlands parlament en ombudsmand, Landstingets ombudsmand eller Inatsisartut ombudsmandiat, der har lignende kompetence som Folketingets ombudsmand i Danmark.
Færøerne
Den danske regerings øverste repræsentant på Færøerne bærer siden 1948 titlen rigsombudsmand (tidl. amtmand).
Se også
Referencer
- ^ Ordbog over det danske sprog (1953), bind 2, s. 82
- ^ ORDBOG OVER DET DANSKE SPROG - Ombuds-mand
- ^ Fællesnordisk oldnordisk umboð, kendes fra middelalderen som betegnelse for embedsmand, der på kongens vegne forvaltede et givet område.
- ^ Grundlovens § 55
- ^ Hvordan det norske ordet «ombudsmann» kom inn i engelsk administrasjonsspråk
- ^ GADS tysk, København: Gads Forlag, 1987, s. 510, ISBN 87-13-03497-9, Wikidata Q85246775
- ^ "ผลงานที่น่าสนใจ ของสำนักงานผู้ตรวจการแผ่นดิน". Office of the Ombudsman (thai). Hentet 17. august 2023.
- ^ Om ombudsmanden | Ombudsmanden for Inatsisartut
Eksterne henvisninger
- Folketingets Ombudmand
- Hjælp til opbygningen af ombudsmandsinstitutioner – specielt med henblik på Albanien Arkiveret 6. januar 2006 hos Wayback Machine
- Forbrugerombudsmandens hjemmeside - Guide til markedsføringsloven.
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ramblersen, Licens: CC BY-SA 4.0
The rear wing of Gammeltorv 22 in Copenhagen, Denmark