Omar Khayyám

Omar Khayyám عمر خیام Persisk filosofi Omar Khayyám
Personlig information
Født	غیاث الدین ابو الفتح عمر بن ابراهیم خیام نیشاپوری 18. maj[1] 1048[2] Neyshabur, Iran
Død	4. december[1] 1131 (82/83 år)[2] Neyshabur, Iran
Gravsted	Khayyams mausoleum[3]
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Astronom, astrolog, fysiker, matematiker, forfatter, filosof, digter, musiker, lyriker
Fagområde	Astronomi, matematik, poesi
Elever	Nezâmi 'Aruzi Samarqandi, Muzaffar al-Asfizari, Al-Khazini
Kendte værker	Rubaiyat[4], Iransk kalender[5]
Genre	Ruba'i
Bevægelse	Iransk filosofi, Persisk litteratur, Islams guldalder
Påvirket af	Al-Biruni, Avicenna
Har påvirket	Farid ud din Attar
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ghias-aldin Omar ben Ebrahim Khayyám Neyshapoori var en persisk matematiker, astronom, filosof og digter. Omar ben Ebrahim (Abraham) Neyshaboor betyder Omar søn af Ebrahim fra Neyshaboor. I den tid var fødebyens navn en slags suffix til efternavnet.

Han blev født i provinsbyen Neyshaboor i staten Khorasan i det nord-østlige Iran. Angiveligt den 18. maj 1048 og døde samme sted formentlig den 4. december 1131. Den 18. maj kaldes for Khayyams dag i Iran. Dateringer bygger på på sene kilder. Mange beretninger om ham må derfor henregnes til legendernes verden ^[6]

Khayyám bliver kaldt for Omar Khayyám Neishaboori.

Hans videnskabelige arbejde er dokumenteret i en række værker fra hans hånd. Som matematiker knyttes hans navn til en geometrisk metode til løsning af tredjegradsligninger. Som astronom udarbejdede Khayyam en kalender, hvis nøjagtighed overgår den, vi bruger i dag. Det har næppe kunnet lade sig gøre uden at Omar Khayyam har haft et indgående kendskab til Præcessionen. Omar Khayyam henviser også selv til den bedrift i en række digte eller fra hans Rubáiyat, en slags digt af 4 vers, som navnet antyder: Rubé = 1/4 del. Rubáiyat er flertal.

”Om mine Regnestykker Rygtet går

at de har skabt et mer nøjagtigt År –

ak nej: Jeg strøg kun af min almanak

ufødt og dødt: I morgen og i går”.

Digttypen Rubáiyat er grundlaget for eftertidens fascination af Khayyám og legenderne om ham. Digtet er en løst struktureret cyklus af epigrammatiske digte (Ruba’i. Flertal Rubaiyat) med en fire-linjet versform, der rimer a/a/b/a. Khayyâm digtede om livets korthed, vin og rus og satte spørgsmålstegn ved jordiske og himmelske autoriteter. En række digte hylder en hedonistisk livsform og indeholder formuleringer, der rejser tvivl om Guds eksistens som en aktiv kraft i det jordiske liv.^[7] Alene emnevalget antyder mange muligheder for konflikter med ortodokse islamiske myndigheder. Overleveringen kan meget vel tale sandt, når den beretter, at Khayyam blev tvunget til at drage på en pilgrimsfærd til Mekka ”ikke af fromhed men af frygt".^[8]

Ruba’i var en populær versform, og digte, der siden er tilskrevet Khayyám, findes i andre digteres værker. Det har fået nogle forskere til at tro, at ”Hele samlingen må opfattes, ikke som en enkelts arbejde, men som en antologi, der afspejler forskellige aspekter af persisk åndeligt liv og tænkning i 600-år. Khayyám må opfattes en central personlighed, der har fungeret som fokuspunkt for disse strømninger”.^[9]

I europæisk sammenhæng bliver problemet ikke mindre af, at Khayyams Rubáiat især er kendt gennem Edward Fitzgeralds oversættelse til engelsk. Denne oversættelse, eller gendigtning, har sit helt eget præg, som har givet den en berettiget plads som én af den victorianske digtnings perler. På den anden side har den også rejst spørgsmålet, om den Rubáyiat som de fleste europæere kender, i højere grad er Fitzgerralds end Khayáms værk.

Det har resulteret i en række udgivelser, som vers for vers giver mulighed for at sammenligne Fitzgeralds gendigtning med en tekstnær oversættelse af originalen^[10][11]

På dansk er det muligt at foretage en sammenligning mellem Thøger Larsens gendigtning af Fitzgerald og Arthur Christensens oversættelse af originalteksten.

En anden oversættelse af Fitzgeralds tekst er foretaget af Aage V. Reiter, Nordiske Landes Bogforlag, Fredericia, 1945.

Et af de mest citerede digte lyder hos Thøger Larsen:

”Har jeg et Brød – og under disse Træer,

Lidt vin og nogle vers – og Dig især,

som synger for mig i den døde Mark-

Er Ødemarken Paradiset værd".

Arthur Christensens version antyder, at Thøger Larsen og Fitzgerald har samarbejdet flere digte til ét:

”Et brød blot af verdens overflod

En rede, hvor vi sætte kan vor fod

Ej herre og ej træl – hvem dette gives

Hans er lykken, ham er verden god”

”Giv mig et stykke brød af hvede blot

lidt vin, et fårelår, så er det godt

sad da i ørknen du og jeg tilsammen

da var jeg rig som verdens største drot”

Et andet eksempel:

Thøger Larsen:

”Der var en Dør, min evne Evne åbned ej

en Tåge, hvor omsonst jeg søgte Vej

Jeg syntes, du og jeg blev nævnt en Stund

Så talte ingen mer om dig og mig”

Arthur Christensen

”Bag løndoms slør ej nåede vort blik

slet intet om livet vi at vide fik

vort eneste hjem er i støvets mørke

så lang og svær er livets kronik"

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Omar Khayyám

• http://www.okonlife.com/poems/ Arkiveret 11. december 2008 hos Wayback Machine giver mulighed for vers for vers at sammenligne på den ene side en ord for ord oversættelse og en mere fri poetisk oversættelse (begge af Shariar Shariari) og på den anden side Edward Fitzgeralds gendigtning og en oversættelse til tysk.
• Thøger Larsen gendigtning af Edward Fitzgeralds Rubáyat, Kbh. 1920 ^[12]
• En omfattende udgave af Arthur Christensens oversættelse findes i: Kai Friis Møller (red) Udenlandsk lyrik i dansk gendigtning (Politiken 1954). En noget kortere version i Arthur Cnristensen (red): Livsvisdom fra alle tider (Kbh. 1928)
• Omar Khayyam: Vierzeiler (Rubāʿīyāt) übersetzt von Friedrich Rosen mit Miniaturen von Hossein Behzad. ISBN 978-3-86931-622-2 Details

Spire Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.