Omaha (indfødte amerikanere)
For alternative betydninger, se Omaha (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Omaha)
Omaha er en nordamerikansk indianerstamme i Omaha Reservation, der hovedsageligt ligger på vestbredden af Missouri River i Nebraska, men som strækker sig over floden østpå og lidt ind i Iowa. Reservatet ligger i hjertet af stammens traditionelle prærieområde. Omahaerne slap for at følge nabostammer som pawnee og ponca til Indianerterritoriet (Oklahoma) i 1870erne efter pres fra hvide nybyggere.[1]
Omahaernes sprog hører til i den siouanske gruppe, og stammens dialekt betegnes dhegiha-siouan (ses stavet på flere måder).[2]
Frem til sidst i 1800-tallet boede omahaerne det meste af året i byer af jordhytter med marker tilsået med majs og andre afgrøder i nærtliggende floddale. Under stammens årlig bisonjagt flere hundrede kilometer omkring på prærien levede folkene i tipier.[1] Skindteltene blev rejst i en lejrcirkel med en bestemt plads til hver af stammens ti klaner og disses underklaner.[1] Fem af klanerne tilhørte stammens Sky division (himmel-divison), og deres tipier dannede den nordlige halvdel af lejrcirklens omkreds. Den sydlige bue i lejrcirklen blev formet af tipierne stillet op af klanerne i den anden af stammens to divisioner, the Earth division (jord-divisionen).[1]
Stammen anerkendte to øverste høvdinge, hvilket var i tråd med omahaernes grundsyn på universet som bestående og aktivt takket være et samspil mellem to egenartede kræfter.[1] De to øverste høvding sad i et stammeråd med i alt syv faste høvdinge. Høvdingene beholdt pladsen i rådet, til de enten selv trådte tilbage eller afgik ved døden.[1] Et varierende antal underhøvdinge deltog i rådsmøderne. En af dem trådte ind i de syv høvdinges råd efter fastlagte regler, når en tom plads skulle udfyldes.[1]
Omahaerne udkæmpede til tider kampe med både ponca-, oto-, pawnee- og cheyenne-indianere,[1] mens hovedfjenderne i 1800-tallet var forskellige siouxer.[1] Omahaerne har aldrig ligget i krig med de hvide, hverken franskmænd, englændere eller amerikanere.[3]
Historie
1700-tals historie
Omahaernes tid på prærien omkring Missouri River begyndte i starten af 1700-tallet. Som en del af en større stamme nåede de området efter en generationer-lang folkevandring fra Illinois, hvorunder skaren splittede sig op i fem selvstændige stammer. Omahaerne stod tilbage som den sidst dannede stamme, efter at ponca-klanen havde løsrevet sig fra fællesskabet med de øvrige klaner; de første udbrydere fra stamgruppen var quapaw-, osage- og kansa-stammen.[2] (Om folkevandringen: Se Ponca (indfødte amerikanere)).
Mens omahaerne og poncaerne stadig var én gruppe, fandt de arikara-indianernes byer af jordhytter på vestsiden af Missouri River. Trods omahaernes fjendtlige indstilling lærte arikaraerne de nysankomne at bygge jordhytter[1] og måske introducerede de dem også for majsplanten.[1] I sidste ende fordrev omahaerne og poncaerne arikaraerne[1] og gjorde landområdet langs Missouri River mellem Platte River i Nebraska og White River i South Dakota til deres.[1]
Pawneerne i byer længere vestpå bekrigede de fremmede, som de pludselig fandt på stammens jagtmarker.[4] Omahaerne så dog situationen lige omvendt og slog tilbage.[1] Langsomt opstod der en vis harmoni mellem stammerne, om end skrøbelig, så de i visse år gennemførte fællesjagter efter bisoner på prærien.[1]
Den største omaha-by fra cirka 1775 til 1845 var Big Village eller Large Village, der lå ved Omaha Creek.[5]
1800-tals historie
Omahaerne var ude på prærien både i 1804 og 1806, da Lewis og Clark-ekspeditionen lagde til i nærheden af Large Village og fandt den forladt.[6]
.jpg)
I 1815 indgik omahaerne og USA den første traktat. Den skulle stoppe enhver indflydelse blandt omahaerne fra engelske handelsfolk, hvis disse i det hele taget prøvede at påvirke stammen. I både denne traktat og den næste indgået i 1825 staves stammens navn som ”maha”.[3] I en række traktater og aftaler fra og med 1830 og frem til 1874 afstod stammen enorme landområder til USA både øst og vest for Missouri River. I 1865 blev lidt af det gamle omaha-land lige nord for omaha-reservatet omdannet til reservat for winnebagoerne, som oprindeligt havde holdt til i Minnesota.[3]
Omahaerne kom forholdsvis let gennem en koppe-epidemi i 1837,[3] idet mange havde taget mod et tilbud fra USA om at blive vaccineret i sommeren 1832.[7]
Gennem 1840erne udkæmpede omahaerne og forskellige siouxer flere store slag. En gruppe santee- og yankton-siouxer tilføjede stammen et alvorligt nederlag i 1846. Omahaerne navngav kamppladsen i Burt county ”Stedet hvor Village Maker blev angrebet” efter høvdingen i lejren.[1] Sammenstødene mellem de to stammer stilnede først af sidst i 1860erne.[8]
Omahaernes fremtrædende høvding Big Elk, der havde besøgt Washington D.C. i 1821[9] og været med til at indgå nogle af sit folks traktater med USA, døde i 1853.[1]
Stammen foretog sin sidste bisonjagt i 1876; fra da af var bisonen næsten udryddet.[3]
I 1882 lykkedes det stammen at få omaha-reservatet inddelt i individuelt ejede jordlodder; håbet var, at det så ville være sværere for USA at tvangsforflytte dem til Indianer-territoriet, som det var sket med poncaerne. Fem år senere vedtog USA en lov, hvorved indianere med skøde på deres jord og ejendom automatisk fik amerikansk statsborgerskab.[3]
Referencer
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q Fletcher, Alice C. & Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. 1. Lincoln and London. 1992.
- ^ a b Ritter, Beth R.: ”Piecing Together the Ponca Past: Reconstructing Degiha Migrations to the Great Plains.” Great Plains Quarterly. Vol. 22, No. 4 (Fall 2002). Pp. 271-284.
- ^ a b c d e f Fletcher, Alice C. & Francis La Flesche: The Omaha Tribe. Vol. 2. Lincoln and London. 1992.
- ^ Riding In, James Thomas: Keepers of Tirawahut’s Covenant: The Development and Destruction of Pawnee Culture. Ph. D. dissertation. University of California. 1991.
- ^ Wood, Raymond W.: Boganmeldelse af ”Archaeology and Ethnohistory of the Omaha Indians: The Big Village Site” by John M. O’Shea and John Ludwickson. American Anthropologist. New Series, Vol. 95, No. 2 (Jun., 1993). Pp. 474-475.
- ^ Gass, Patrick: Lewis and Clarke’s Journey to the Rocky Mountains in the Years 1804, -5, -6 as related by Patrick Gass, one of the Officers in the Expedition. Dayton, 1847.
- ^ Pearson, J. Diane: ”Lewis Cass and the Politics of Disease: The Indian Vaccination Act of 1832.” Wicazo Sa Review. Vol. 18, No. 2, (Autumn, 2003). Pp. 9-35.
- ^ McGinnis, Anthony: Counting Coup and Cutting Horses. Intertribal Warfare on the Northern Plains, 1738-1889. Evergreen, 1990.
- ^ Viola, Herman J.: Diplomats in Buckskins. A History of Indian Delegations in Washington City. Wasington, D.C., 1981.
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Alex.detaxis, Licens: CC BY-SA 4.0
Réserve Omaha dans le Nebraska
Forfatter/Opretter: Xasartha, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of the Omaha Tribe of Nebraska and Iowa, which I made myself, based on the photograph on this (http://www.crazyhorsememorial.org/images/flags/omaha-tribe.jpg) page.
Flag song: a song in the Omaha language.
Translation: "When you went overseas, you made a stand so that the flag could be raised. When you returned, you brought the flag back. You saved our lives."
Performance: Hethu'shka Society concert. Neptune Plaza, Library of Congress, Washington DC.
See also explanation of the flag song (an anthem of the Omaha people) by Rufus White at LOC digital ID afcomaha 0778