Oluf af Rosenborg
Oluf | |
---|---|
Greve af Rosenborg | |
Ægtefæller | Dorrit Puggaard-Müller (g. 1948) Lis Wolf-Jürgensen (g. 1982) |
Børn | med grevinde Dorrit:
|
Fulde navn | Oluf Christian Carl Axel |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Prins Harald af Danmark |
Mor | Prinsesse Helena af Glücksborg |
Født | 10. marts 1923 København, Danmark |
Død | 19. december 1990 (67 år) København, Danmark |
Hvilested | Roskilde Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1941 |
Oluf, greve af Rosenborg (Oluf Christian Carl Axel; til sit ægteskab Prins Oluf til Danmark) (10. marts 1923 – 19. december 1990), var en dansk greve og tidligere dansk og islandsk prins. Han var yngste søn af Prins Harald og dennes hustru Prinsesse Helena af Glücksborg, sønnesøn af Kong Frederik 8. og fætter til Kong Frederik 9.
Biografi
Tidlige liv
Prins Oluf blev født den 10. marts 1923 i København som det femte og yngste barn og anden søn af Prins Harald og Prinsesse Helena af Danmark.
Ægteskab og tab af arveret
Prins Oluf giftede sig første gang den 4. februar 1948 i København med den borgerligt fødte Dorrit Puggaard-Müller (1926–2013). I forbindelse med ægteskabet mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig sin titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikatet af Højhed samt medlemskabet af det danske kongehus. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med dertil hørende prædikat af Excellence samt plads i rangfølgens klasse 1. Der blev født to børn i ægteskabet, der blev opløst i 1977.
Han giftede sig anden gang i 1982 med Lis Wolf-Jürgensen (født 1935). Der blev ikke født børn i ægteskabet, der blev opløst i 1983.
Senere liv
Grev Oluf døde 67 år gammel den 19. december 1990 i København. Han blev begravet i Roskilde Domkirke.[1]
Børn og børnebørn
- Ulrik, greve af Rosenborg, født 1950, gift med Tove Waigner Larsen den 4. april 1981, som døde 2010.
- De har børnene Katharina, Komtesse af Rosenborg, født 1982, og Philip, greve af Rosenborg, født 1986.
- Gift 2. gang den 26. maj 2012 med Judith Marlene Sandwick fra Portland, Oregon, USA.
- Charlotte, Komtesse af Rosenborg, født 1953, gift med Torben Gyldenfeldt Wulff.
- De har børnene Johan Gyldenfeldt Wulff, født 1980, og Beate af Gyldenfeldt, født 1983.
Titler, prædikater og æresbevisninger
Titler og prædikater fra fødsel til død
- 10. marts 1923 – 4. februar 1948: Hans Højhed Prins Oluf til Danmark
- 4. februar 1948 – 19. december 1990: Hans Excellence Grev Oluf af Rosenborg
Æresbevisninger
Danske dekorationer
- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1941)
Anetavle
Referencer
Litteratur
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
Eksterne henvisninger
Artiklen om Oluf af Rosenborg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
|
Medier brugt på denne side
coroa de Santo Eduardo modificada para userbox (Wikipedia:Userbox/Monarquia)
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Chain of the Order of the Elephant in heraldry
Forfatter/Opretter: Portunes, Licens: CC BY 4.0
Ribbon bar of the Danish Order of the Elephant