Olsen-banden over alle bjerge

Olsen-banden over alle bjerge
Overblik
Dansk titelOlsen-banden over alle bjerge Rediger på Wikidata
GenreKomediefilm,
kriminalfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afErik Balling
Manuskript afErik Balling,
Henning Bahs Rediger på Wikidata
MedvirkendeOve Sprogøe
Morten Grunwald
Poul Bundgaard
Kirsten Walther
FotograferingPeter Klitgaard
KlipFinn Henriksen
ScenografiHenning Bahs Rediger på Wikidata
Musik afBent Fabricius-Bjerre
Produceret afBo Christensen
DistributørNordisk Film
Udgivelsesdato26. december 1981 Rediger på Wikidata
CensurAlle Tilladt for alle[1]
Længde1 t. 38 min.
OprindelseslandDanmark Danmark
SprogDansk Rediger på Wikidata
EfterfulgteOlsen-bandens flugt over plankeværket
Fortsættes iOlsen-bandens sidste stik
DVDJa
VHSJa
Blu-rayJa
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
på danskefilm.dk
på danskfilmogtv.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Olsen-banden over alle bjerge er en dansk film fra 1981. Det var ment som den sidste film i rækken om Olsen-banden, men blev i 1998 efterfulgt af Olsen-bandens sidste stik.

Dette er sidste filmoptræden for skuespiller Poul Reichhardt, som har en mindre rolle. Det blev ligeledes sidste gang, man kunne opleve Kirsten Walther i en spillefilm.

Handling

Efter med nød og næppe at være undsluppet syre-tanken på Amager Syrefabrik har Egon en plan der nok engang skal bringe banden i besidelse af den røde kuffert med kontrakten til Bang-Johansens illegale våbenhandel. Alle tanker om millioner er glemt, nu gælder det verdensfreden og den højere sags tjeneste. Efter underdirektør Hallandsens stress-sammenbrud agter Bang-Johansen personligt at bringe kufferten til Paris, hvor våbenhandlen skal finde sted. Før det opholder han sig en nat på Radisson SAS Scandinavia HotelAmager.

Et forsøg fra Olsen-bandens side på at stjæle kufferten fra Bang-Johansens bil på vej til Amager, slår fejl, ligesom et tyveri på hotellet, hvor Yvonne for første og eneste gang deltager i Olsen-bandens kup og hvor Egon optræder som rengøringsdame "Egone".

Olsen-bandens sidste chance er herefter at følge efter Bang-Johansen til Paris. De stiger ind i en lastbil fra bryggeriet Carlsberg, som dagligt leverer til Paris. Efter ankomsten begynder de at lede efter Bang-Johansen, som dagen før våbenhandlen besøger venner og bekendte i Paris, og imens kommer til at efterlade kufferten ubevogtet på balkonen. Denne chance vil Egon udnytte, idet han hænger sig i et vaskelagen som hænger på en tørresnor over baggården og dermed kan trække sig over til balkonen ligesom en tovbane. Til dette formål søger Egon en ekstra medhjælper, og finder den prostituerede Suzanne. Sammen lejer de sig ind på et hotel, som ligger overfor den lejlighed Bang-Johansen opholder sig i. Hvor Kjeld holder vagt foran døren, beder Egon Suzanne og Benny om at trække ham over i en ophængt skjorte. Planen lykkedes dog ikke, idet der er problemer med at forstå det lokale sprog: Bennys danske anvisning "nu" tolker Suzanne som et fransk "nu" (nøgen) og står så pludselig nøgen foran Benny. Denne glemmer øjeblikkeligt Egon og bukker under for sine mandlige drifter.

Efter denne ulykke er Olsen-bandens stemning spændt til det yderste. Deres allersidste chance for at komme i besiddelse af kufferten og dermed standse våbenhandlen var at indfinde sig på den verdensberømte restaurant Maxim's. Til dette formål tilbereder Olsen-banden en typisk dansk sovs, som skal erstatte husets sovs. Da de ikke-danske gæster ikke kunne lide den danske sovs, udviklede det sig til et stort kaos som Olsen-banden kunne udnytte til at stjæle kufferten.

Efter hjemkomsten til København agter Egon at aflevere kufferten til myndighederne og måske få en findeløn på 10%. Bang-Johansen er dog via sine politiske forbindelser kommet ham i forkøbet og får Egon arresteret for at have stjålet en rød kuffert med henblik på selv at gennemføre våbenhandlen. Tilbage i Vridsløse ender Egon nu på den psykiatriske afdeling som den nye inspektør havde stillet ham i udsigt under det sidste ophold. Benny finder dog i bagagerummet på sin bil Hallandsens trench coat som banden havde snuppet fra ham og erstattet med med en identisk i lufthavnen. Det viser sig at Hallandsen havde flyttet de fem millioner i sorte kontanter som banden oprindelig var ude efter, fra den røde kuffert til lommerne i frakken. Med disse kunne Kjeld og Yvonne finansiere deres sølvbryllup, som fejres i slutningen af filmen.

Medvirkende

Skilt fra Kjeld og Yvonnes sølvbryllup. 2-tallet er faldet af.

Om filmen

Egon ender på psykiatrisk afdeling, tidligere kendt som 6. afdeling.

En del af filmen foregår på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København, hvor Bang-Johansen er indlogeret sammen med den røde kuffert, som banden forsøger at få fat i. I modsætning til en del andre lokaliteter i filmene bliver hotellet brugt som det, det er. Det er på hotellet, at Yvonne - første og eneste gang - har en aktiv rolle i et kup.

Senere i filmen rejser banden til Paris, hvor Bang-Johansen spiser på den berømte restaurant, Maxim’s. Erik Balling havde tænkt sig at filme på taget af den rigtige Maxim's, men dette viste sig dog at være uegnet til filmoptagelser, hvorfor man i stedet benyttede nabobygningen som husede en arabisk bank.[2]

I løbet af filmen bliver der brugt flere forskellige køretøjer, heriblandt Bennys Chevrolet Bel Air 1959 der også optræder i en række af de andre film. Da Egon flygter fra hotellet bliver han dog lidt uvant nødt til at tage bussen. Endelig gemmer banden sig i en Carlsberg-lastbil for at komme til Paris, hvor Bang-Johansen er taget hen med den røde kuffert.

Bemærkninger

  • I filmen er Carlsberg og Tuborg præsenteret som konkurrenter. I virkeligheden har Tuborg siden 1970 hørt til Carlsberg-koncernen.[3]
  • Det offentlige pissoir, som Olsen-banden benyttede straks efter deres ankomst til Paris, var blevet opsat på Place Gustave Toudouze udelukkende til brug i filmen og igen pillet ned, straks optagelserne var afsluttet.[4]
  • Dette var Kirsten Walthers sidste film. Efter denne film spillede hun på teater i nogle år, trak sig tilbage til privatlivet og døde i 1987, kun 53 år gammel.
  • Også for Poul Reichhardt, som spillede en mindre rolle som havnevagtmand, var dette den sidste optræden på film. Han døde i 1985.
  • Bertel Lauring havde også i denne film sin sidste spillefilmrolle som bryggerimedarbejder, inden han døde i 2000.[5]
  • Efter forsøget på at stjæle kufferten, som følge af at Benny havde sex med Suzanne i stedet for at hjælpe Egon, kom der en scene som spilles under en bro. Her skælder Egon Benny og Kjeld ud og nævner samtidig lokationerne fra alle filmene: Valby, Mallorca, Jylland og Paris.
  • I Norge blev denne film i 1982 genindspillet sammen med sin forgænger, Olsen-bandens flugt over plankeværket, til den 12. film Olsenbandens aller siste kupp. Som en 13. film udkom i 1984 filmen ...men Olsenbanden var ikke død!, dog uden dansk forbillede.

Referencer

  1. ^ Olsen-banden over alle bjergeMedierådet for Børn og Unge
  2. ^ Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande, side 249 (på tysk)
  3. ^ Tidslinie for Carlsbergfamilien. Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine Carlsbergfondet. Hentet 29. marts 2019.
  4. ^ Frank Eberlein: Das große Lexikon der Olsenbande, side 313 (på tysk)
  5. ^ Bertel Lauring. gravsted.dk. Hentet 17. september 2022.

Eksterne Henvisninger

Medier brugt på denne side

Medierådet Tilladt for alle.svg
Approval of the film for general admittance
Olsen-banden - 6. afdeling.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Sign from the Danish 1981 movie „Olsen-banden over alle bjerge” („The Olsen Gang Long Gone”) in a special Olsen-banden exhibition at Nordisk Film in Copenhagen. The sign says 6. afdeling (6th division), the Psychiatric Division where Egon Olsen ends up at the end of the movie.
Olsen-banden - Sølvbryllup.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Silver wedding sign from the Danish 1981 movie „Olsen-banden over alle bjerge” („The Olsen Gang Long Gone”) in a special Olsen-banden exhibition at Nordisk Film in Copenhagen. The movie ends with Kjeld Jensen played by Poul Bundgaard and Yvonne Jensen played by Kirsten Walther celebrating their silver wedding. For some reason the name of Kjeld has been misspelled. The number 2 has been lost from the sign.